USA's særlige udsendinge besøgte Kyiv for første gang – tre forhandlingsrunder med europæisk deltagelse
USA's præsidentielle udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner mødtes med Vladimir Putin i Moskva den 5. september og rejste dagen efter til Kyiv for deres første besøg i Ukraine. I Kyiv holdt de tre runder af forhandlinger med præsident Zelenskyj, og fra anden runde deltog nationale sikkerhedsrådgivere fra E3-landene Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Parterne drøftede nye fredsidéer, aftalte at mødes igen, og Zelenskyj inviterede til et nyt besøg med sit eget præsidentfly.
Hovedpunkter
- 5. september mødtes Witkoff og Kushner med Putin i Moskva; ifølge russiske medier varede samtalen over tre timer.
- 6. september ankom Witkoff og Kushner til Kyiv – deres første besøg i Ukraine – og holdt tre forhandlingsrunder med Zelenskyj.
- Fra anden forhandlingsrunde deltog nationale sikkerhedsrådgivere fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
- Ukraine, USA og europæiske partnere aftalte at mødes igen for at fortsætte fredsdialogen; sted og dato er ikke offentliggjort.
- Zelenskyj tilbød, at udsendingene ved næste besøg kan efterlade deres amerikanske fly i Polen og flyve til Kyiv på hans ukrainske præsidentfly.
- Den amerikanske delegation valgte at rejse med tog til Kyiv efter russiske angreb på startbanerne i Boryspil og Zhuliany.
- Zelenskyj oplyste, at aftenens møde berørte sikkerhedsgarantier, økonomisk støtte, luftforsvarsleverancer og en vinterpakke.
Hvorfor det er vigtigt
Besøget var USAs udsendinges første tur til Kyiv og gav Ukraine en direkte plads i en forhandlingsrunde, der tidligere hovedsageligt var foregået via Moskva. Europæiske E3-sikkerhedsrådgivere blev inddraget i drøftelserne, hvilket formaliserede en vestlig forhandlingsblok frem for en ren USA-Rusland-kanal. Samtidig kom der ikke noget gennembrud: Rusland viste ingen tegn på at bløde op, og ifølge analytikere forventes krigen at fortsætte ind i næste år, mens Putin ventes at optrappe angrebene på Ukraines energiinfrastruktur inden vinteren.
Hvad der skete
USA's præsidentielle udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner mødtes den 5. september med Vladimir Putin i Moskva i en samtale, der ifølge russiske medier varede over tre timer. Dagen efter, den 6. september, rejste de til Kyiv for deres første besøg i Ukraine. I Kyiv holdt de tre runder af forhandlinger med præsident Volodymyr Zelenskyj. Fra anden runde deltog nationale sikkerhedsrådgivere fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Parterne drøftede nye idéer til en løsning på krigen, sikkerhedsgarantier, økonomisk støtte til Ukraine, luftforsvarsleverancer og en hjælpepakke inden vinteren. Zelenskyj og Witkoff kaldte drøftelserne "substantielle". Zelenskyj oplyste, at han havde hørt "flere nye idéer" fra udsendingene, men at detaljerne ikke kunne offentliggøres endnu. Den amerikanske delegation valgte at rejse med tog til Kyiv, fordi russiske styrker dagen inden havde ramt startbanerne i Boryspil- og Zhuliany-lufthavnene. Ukraine havde tilbudt at modtage flyet i en af lufthavnene og havde også forberedt en alternativ rute via Gomel i Hviderusland. Zelenskyj inviterede Witkoff og Kushner til et nyt besøg og tilbød, at de kunne efterlade deres amerikanske fly i Polen og flyve til Kyiv på hans ukrainske præsidentfly. Ukraine, USA og de europæiske partnere aftalte at mødes igen for at fortsætte dialogen; sted og tidspunkt er ikke offentliggjort.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier fremstiller besøget som et tegn på, at Ukraine har styrket sin forhandlingsposition både på slagmarken og ved bordet. Zelenskyjs narrativ dominerer: nye amerikanske idéer findes, europæiske partnere er nu formelt ved bordet, og Ukraine kom forberedt med briefinger fra militær- og efterretningsledelsen (Palisa, Budanov, Drapatyj, Ivashchenko, Kryvonozhko) om russiske planer for Donbas. De ukrainske artikler lægger stor vægt på den sikkerhedsmæssige dramatik omkring rejsen – de russiske angreb på Boryspil og Zhuliany, den amerikanske beslutning om at tage toget og den alternative rute via Gomel – for at frame Rusland som den part, der undergraver den diplomatiske logistik. 38 af 39 artikler er fra ukrainske kilder, og de afspejler en konsensus om, at dialogen fortsætter, at Ukraine har indflydelse, og at europæisk deltagelse er afgørende.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den eneste ikke-ukrainske kilde – et arabisksproget al-Jazeera fra Qatar – overskrifter emnet som "Washington taler om trilaterale forhandlinger for at afslutte krigen, Moskva og Kyiv kommenterer" og indrammer det fra et USA-ledet diplomatisk perspektiv frem for Kyivs eller Moskvas. De engelsksprogede kilder (Bloomberg, Reuters, Axios, BBC Ukraine, Kyiv Independent, Institute for the Study of War), der citeres i de ukrainske artikler, beskriver Moskva-delen langt mere kritisk: den amerikanske delegation blev holdt ventende, tilbragte timer til frokost med Kirill Dmitrijev, og Putin viste ingen tegn på at bløde op. Ifølge Bloomberg forventede Kremlin-kilder "ekstremt lave" forventninger til Rusland-mødet, og både europæiske og amerikanske embedsmænd regner nu med, at krigen fortsætter ind i næste år. Besøgene kædes også sammen med Trumps og Putins respektive valgkalendere frem mod midtvejsvalget 3. november i USA og det russiske statsduma-valg 18.–20. september.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvorvidt besøgene gav et reelt gennembrud eller primært tjente politisk optik: USA's udsending Witkoff annoncerede "væsentlige fremskridt" på X, og Zelenskyj kaldte nogle af idéerne "værdige", men Bloomberg rapporterede, at Kremlin-kilder forud for Rusland-mødet havde "ekstremt lave" forventninger, og europæiske og amerikanske embedsmænd regner nu med, at krigen fortsætter ind i næste år. En anden uenighed handler om rækkefølgen af udsendingenes rejse: en ukrainsk analytiker hævdede, at turen først til Moskva og derefter til Kyiv "spillede mere til Moskvas side", fordi den brød den shuttle-diplomati-rækkefølge, Ukraine lægger vægt på, mens Zelenskyj beskrev Kyiv-besøget som bevis på en styrket ukrainsk forhandlingsposition.
Baggrund
Rusland har ført en storskala militær offensiv mod Ukraine siden 24. februar 2022. Moskva knytter en afslutning af krigen til, at Kyiv opgiver sit NATO-ønske, hvilket Kyiv betragter som indblanding i indre anliggender. Ukraine afviser at afstå territorium, det har holdt til høje omkostninger, og beskriver russiske territoriale krav som kapitulationsbetingelser. En 28-punkts amerikansk plan, der blev bragt til Kyiv i november, blev bearbejdet i et trilateralt format, men førte aldrig til enighed om territoriale spørgsmål. Ruslands politiske ledelse tilstræber at erobre resten af Donbas inden udgangen af 2026, men russiske militære har angiveligt bedt om at udskyde fristen til 31. marts 2027, efter at frister allerede er blevet udskudt 15 gange. Amerikanske midtvejsvalg falder 3. november, og det russiske statsduma-valg 18.–20. september, og begge sætter den politiske ramme for den amerikanske indsats.