Tjekkisk efterretningschef advarer om mulig russisk optrapning mod NATO-lande
Direktøren for den tjekkiske sikkerheds- og informationsservice (BIS), Michal Koudelka, advarede 12. oktober på en sikkerhedskonference i det tjekkiske parlament om, at Rusland i de kommende måneder kan gennemføre sabotage mod NATO-lande, der støtter Ukraine, eller en begrænset militær operation mod en af alliancens stater. Koudelka understregede, at truslen ikke er aktuel nu, og at tjenesten ikke har konkrete oplysninger om en umiddelbar trussel mod Tjekkiet. NATO's øverste kommandør i Europa, Alexus Grinkevich, præsenterede samtidig en treleddet responsstrategi.
Hovedpunkter
- Den tjekkiske efterretningschef Michal Koudelka advarede 12. oktober om, at Rusland i de kommende måneder kan optrappe operationer mod NATO-lande, der støtter Ukraine.
- Blandt mulige mål nævnte Koudelka faciliteter knyttet til hjælp til Ukraine, våbendepoter samt i yderste konsekvens en begrænset militær operation mod en NATO-nabo.
- Koudelka sagde, at Rusland tilsyneladende vælger en taktik med 'eskalering for at de-eskalere', og at truslen ikke er aktuel nu.
- Tjekkisk premierminister Andrej Babiš svarede, at Koudelka burde genlæse BIS' motto 'Audi, vide, tace' (lyt, se og tav'), og at efterretninger primært er til regeringen.
- Tidligere udenrigsminister Jan Lipavský kritiserede Babiš for at 'stikke hovedet i busken' over for russisk indflydelse.
- NATO's øverste kommandør i Europa, Alexus Grinkevich, præsenterede en treleddet respons: blokere fremstødet, svække fjendens styrker og ødelægge deres evne til at fortsætte kampen.
- En højtstående NATO-militærofficer anslog russiske tab i Ukraine i september til over 50.000 dræbte og sårede, med op til 28.000 dræbte.
Hvorfor det er vigtigt
En topleder i en NATO-medlemsstats efterretningstjeneste advarede offentligt om, at Rusland kan optrappe operationer mod Alliance-lande, der støtter Ukraine, og at risikoen spænder fra sabotage af hjælpelinjer til en begrænset militær operation mod en NATO-nabo. Det udvider den opfattede trussel ud over hybride aktioner og gør spørgsmålet om NATO-medlemmernes beredskab og politiske vilje til at reagere højaktuelt. Samtidig skitserede NATO's øverste kommandør i Europa, hvordan Alliancen konkret vil svare, herunder med angreb dybt bag frontlinjen, og nye tabsestimater tegner et billede af den militære slid, Moskva påføres i krigen.
Hvad der skete
Den 12. oktober talte direktøren for den tjekkiske sikkerheds- og informationsservice (BIS), Michal Koudelka, på en international sikkerhedskonference i det tjekkiske parlament. Han advarede om, at Rusland i de kommende måneder kan gennemføre farligere operationer mod NATO-stater, der støtter Ukraine. Blandt scenarierne nævnte han sabotage mod faciliteter knyttet til hjælp til Ukraine, drone- eller missilangreb mod våbendepoter beregnet til Ukraine og i et ekstremt tilfælde en begrænset militær operation mod en af alliancens nabolande. Koudelka understregede, at disse scenarier ikke udgør en umiddelbar trussel på nuværende tidspunkt, at Rusland aktuelt har samlet sine styrker i Ukraine, og at BIS ikke har konkrete oplysninger om en direkte trussel mod Tjekkiet. Han opfordrede til beredskab over for eventuelle provokationer, men uden panik, og sagde, at Rusland forbliver den største eksterne sikkerhedstrussel mod Tjekkiet i lang tid. Tjekkisk premierminister Andrej Babiš svarede, at Koudelka burde genlæse tjenestens motto 'Audi, vide, tace' ('lyt, se og vær tavs'), og at efterretninger primært er beregnet for regeringen. Tidligere udenrigsminister Jan Lipavský tog afstand fra Babiš og skrev på X, at premierministeren bør forsvare landet mod russisk indflydelse i stedet for at 'stikke hovedet i busken'. På et separat arrangement præsenterede NATO's øverste kommandør i Europa, Alexus Grinkevich, en treleddet respons på et muligt russisk angreb: blokering af fremstødet, svækkelse af fjendens styrker og ødelæggelse af deres evne til at fortsætte kampene, herunder med angreb dybt bag fronten. En højtstående NATO-officer anslog samtidig russiske tab i Ukraine i september til over 50.000 dræbte og sårede, med op til 28.000 dræbte.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den tjekkiske efterretningschefs advarsel blev bragt af ukrainske medier som en central del af nyhedsdækningen. Koudelkas udlægning af en mulig russisk optrapning mod NATO-støttelande blev fremhævet, ligesom NATO's treleddede responsstrategi og de nye tabsestimater for russiske styrker i Ukraine. Den tjekkiske regeringschefs afvisende reaktion og den tidligere udenrigsministers modsvar indgik også i den ukrainske mediedækning.
Hvor dækningen adskiller sig
Koudelka advarede om, at Rusland forbereder mere risikable operationer mod NATO-støttelande, mens Moskva ifølge de citerede kilder offentligt har sagt, at Rusland ikke har planer om at angribe noget europæisk land og gentagne gange har afvist involvering i sabotage og hybride operationer. Koudelka beskrev selv en begrænset militær operation mod en NATO-nabo som et yderste scenarie og ikke som en umiddelbart forestående trussel, hvilket står i kontrast til den bredere ramme om eskalationsrisiko i hans øvrige udtalelser.
Baggrund
Den tjekkiske efterretningschefs advarsel kommer samtidig med flere andre NATO-relaterede begivenheder i oktober: Den 1. oktober truede Vladimir Putin på et plenarmøde i Valdai-diskussionsklubben med brug af atomvåben i tilfælde af en militær konflikt med NATO; samme dag annoncerede det amerikanske forsvarsministerium, at USA vil deployere omkring 40 marinesoldater til Østersøregionen som led i NATO-missionen Baltic Sentry. Den 5. oktober rapporterede Bloomberg, at NATO's øverste kommandør i Europa, Alexus Grinkevich, ville præsentere en 'Victory Theory'-strategi i Warszawa. Tjekkiske myndigheder konkluderede i 2024, at officerer fra den russiske militære efterretningstjeneste GRU var involveret i eksplosionerne på ammunitionsdepoterne i Vrbětice i 2014, hvor to personer blev dræbt.