Udgivet

Polen styrkede sikkerheden efter mistænkte russiske sabotageplaner tæt på Kaliningrad

Russiske specialtjenester skal have planlagt en sabotageoperation i Polen tæt på grænsen til Kaliningrad-området for at angive Ukraine. Polen øgede politi- og grænseberedskaben, oprettede en specialoperationsstab og sendte omkring 180 betjente til området efter advarsler fra partnere og egen efterretningstjeneste.

Hovedpunkter

  • Planerne skal have omfattet et angreb på en konkret civil genstand og muligvis mange ofre
  • Advarsler om den planlagte provokation kom fra partnerlandes specialtjenester og polsk efterretning
  • Polen sendte omkring 180 politibetjente til grænsen mod Kaliningrad-området
  • Specialstyrkerne GROM, NIL og AGAT blev deployeret nær grænsen
  • Der blev oprettet en specialoperationsstab i Hovedpolitiets ledelse i Varmian-Masurian og Podlaskie
  • Den 3. november sagde Donald Tusk, at grænsevagten om natten havde registreret mistænkelig bevægelse fra personer med lygter
  • Polens myndigheder vurderede truslen som reel, men bekræftede ikke oplysninger om et planlagt terrorangreb

Hvorfor det er vigtigt

Hvis planen var blevet gennemført, ville en provokation på polsk territorium med et stort antal ofre og muligvis falske beviser mod Ukraine have послаıştUkraine's position og bidraget til at ophøre eller begrænse hjælpen til landet. Samtidig gjorde Polens omfattende sikkerhedsindsats, at en sådan operation kunne forhindres eller afværges, før den blev gennemført.

Hvad der skete

Omkring overgangen mellem oktober og november skal russiske specialtjenester have planlagt en sabotageoperation tæt på Polens grænse til Kaliningrad-området. Ifølge beskrivelsen skulle operationen ligne Gleiwitz-provokationen fra 1939: et muligt grænsebrud og en iscenesat angreb, herunder på russisk territorium, med det formål at skyde skylden på Ukraine. Deltagere ville efter sigende blive skudt, eller man ville finde falsificerede beviser på deres ophold i Ukraine hos dem. Angrebet skulle ramme en konkret civil genstand, og russiske tjenester regnede med et stort antal ofre.

Polska myndigheder fik advarsler fra specialtjenester i partnerlande og fra polske efterretningsanalytikere. Da officerer fra de russiske tjenester senere blev observeret på den russiske side af grænsen, tog de polske specialtjenester skridt til at styrke beredskabet. Sidst i oktober blev politiens grænseafdelinger forstærket med betjente fra andre områder, og der blev sendt flere folk til Grenstjenesten og Sikkerhedsagenturet. Ved grænsen blev GROM, NIL og AGAT deployeret, og omkring 180 politibetjente blev sendt til området. Tidlig i november oprettede Hovedpolitiets ledelse en specialoperationsstab i Varmian-Masurian og Podlaskie, og der blev gennemført træning af specialstyrker og Territorialforsvarets styrker.

Den 3. november oplyste premier Donald Tusk, at grænsevagten om natten havde registreret mistænkelig bevægelse fra personer med lygter. Ifølge hans redegørelse møblimerede de polske tjenester de nødvendige styrker og ressourcer hurtigt og forhindrede provokationen.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainsk pressedekning fremhæver den påståede russiske hensigt at ramme Ukraine ved hjælp af en provokation og samtidig styrke eller ophøre bistanden til landet. Også det forventede høje antal ofre, muligheden for at frembringe falske beviser om ukrainsk oprindelse og parallelen til Gleiwitz-provokationen fra 1939 fremhæves. Samtidig rapporteres Polens forebyggende indsats med ekstra tropper, forstærket grænsepoliti og en specialoperationsstab.

Sådan beskriver internationale kilder det

Materialet har en ukrainsk kildebase, men bygger oplysningerne blandt andet på Rzeczpospolita og andre medier og bureauer, der beskriver Polens vurdering og reaktion. Episoden indgår i Polens nationale sikkerhedsforberedelser tæt på Kaliningrad-området. Polske embedsmænd holder sig til en forsigtig formulering: truslen blev anset for reel, men oplysninger om et planlagt terrorangreb blev ikke bekræftet.

Hvor dækningen adskiller sig

Polske myndigheder vurderede truslen som reel og reagerede derefter, men ministerkoordinatoren for specialtjenesterne bekræftede ikke oplysninger om et planlagt terrorangreb. Операция blev описаet som sabotage eller en isceneset provokation med det formål at give Ukraine skylden, samtidig med at myndighederne undlod at bekræfte, om det konkrete scenario var et terrorangreb.

Baggrund

Polske myndigheder modtog advarsler om den planlagte provokation fra specialtjenester i partnerlande og fra polske efterretningsanalytikere. De polske specialtjenester begyndte at handle, efter at efterretningsofficerer oplyste at være set på den russiske side af grænsen. Dernæst forstærkede Polen grænsepoliti, Grenstjenesten og Sikkerhedsagenturet og placerede specialstyrker som GROM, NIL og AGAT nær grænsen.