Tysklands efterretningschef: Risiko for væbnet konflikt med Rusland

Hvorfor det er vigtigt

En af Tysklands øverste efterretningsfolk vurderer offentligt, at landet står over for en reel risiko for voldelig konflikt med Rusland og karakteriserer den russiske aktivitet som en «skyggekrig». Det er et sjældent klart signal fra en tjeneste, der normalt taler forsigtigt, og det understreger, at Berlin opfatter truslen som både reel og bred – fra hybride angreb og sabotage til spionage og atomretorik. Advarslen falder sammen med lignende vurderinger fra danske og andre europæiske tjenester og er fulgt op af konkrete politiske tiltag fra forbundskansleren og indenrigsministeren.

Hvad der skete

Ved en offentlig høring i Forbundsdagen, hvor cheferne for de tyske efterretningstjenester aflagde beretning, sagde BND-chef Martin Jäger, at konflikten med Rusland har fået en «ny, farligere karakter», og at Tyskland risikerer at blive trukket ind i en voldelig konflikt med Rusland. Han beskrev den russiske aktivitet som en «skyggekrig» mod Tyskland og europæiske demokratier – et ikke-erklæret opgør, der ikke passer ind i traditionelle militære eller juridiske kategorier. Som eksempel nævnte han det mislykkede angreb på Leipzig Lufthavn, som Berlin har lagt ansvaret for på Rusland.

Ifølge Jäger udgør Rusland i øjeblikket den mest direkte, omfattende og konkrete trussel mod Tyskland, og Moskva forsøger at svække den europæiske politiske støtte til Ukraine, herunder fra Tyskland som den største donor. Han advarede om, at der kan komme nye russiske atomtrusler og intimidering. Samtidig understregede han, at BND ikke ser tegn på, at Rusland forbereder et storskala angreb på NATO-territorium, men at begrænsede militære aktioner – herunder i de baltiske lande – er mulige.

Forbundskansler Friedrich Merz oplyste i kølvandet på høringen, at Tyskland forbereder sig på store hybride angreb, herunder særligt alvorlige, og vil svare «hurtigt og meget klart». Indenrigsminister Alexander Dobrindt varslede samtidig en pakke af foranstaltninger rettet mod droner, sabotage af kritisk infrastruktur, cyberangreb samt opsporing af spioner og potentielle terrorister.

Baggrund

Udtalelserne blev fremsat ved den årlige offentlige høring for efterretningschefer i Forbundsdagen, som refereret af Die Welt og bragt videre af «Yevropeiska pravda». Tyskland beskrives i Jägers bemærkninger som den største donor af støtte til Ukraine, hvilket Rusland ifølge ham søger at få bragt til ophør.

Tidligere på året havde efterretningschefer fra Tjekkiet, Letland og Sverige advaret om, at Rusland kan optrappe sabotageaktiviteten i Europa. Den 24. september oplyste NATOs øverste kommandør i Europa, general Alexus Grinkevich, at alliancen styrker sit efterretningssamarbejde som svar på en række sabotagehændelser, der sandsynligvis er forbundet med Rusland. Den 2. oktober meddelte Ukraines hovedefterretningsdirektorat, at russiske tjenester har fået til opgave at intensivere aktiviteten i EU- og NATO-lande for at forberede hybride operationer rettet mod støtten til Ukraine og alliancens kapaciteter.