Dansk efterretningstjeneste: Rusland har indledt sabotage mod danske virksomheder, der leverer til Ukraine
Den danske sikkerheds- og efterretningstjeneste (PET) oplyste onsdag den 7. oktober på en sikkerhedskonference i København, at Rusland har indledt sabotageoperationer mod danske virksomheder, der leverer varer til Ukraine. Ifølge PET markerer skiftet en markant optrapning af Moskvas hybride krigsførelse, og Rusland rekrutterer i stigende grad uforberedte mellemænd – herunder hjemløse og stofafhængige – via Telegram og sociale medier.
Hovedpunkter
- PET oplyste 7. oktober på en sikkerhedskonference i København, at Rusland har indledt sabotage mod danske virksomheder, der leverer varer til Ukraine.
- Ifølge PET observerede man i foråret meget russisk planlægning, men få egentlige operationer; fra forsommeren steg antallet af udførte operationer markant.
- Rusland er ifølge PET nået til den konklusion, at tidligere storstilede angreb ikke har afskrækket vestlige lande og NATO fra at støtte Ukraine.
- PET oplyser, at Moskvas mål nu er objekter med direkte betydning for frontlinjen, herunder våbenproduktion.
- Rusland rekrutterer ifølge PET i stigende grad uforberedte mellemænd, herunder hjemløse og stofafhængige, via Telegram og sociale medier – ofte med småopgaver som rekognoscering, der eskalerer til egentlig sabotage.
- I september 2025 forstyrrede droneobservationer lufttrafikken på seks danske lufthavne, bl.a. København; statsminister Mette Frederiksen betegnede dengang hændelsen som et hybridangreb mod landet.
Hvorfor det er vigtigt
En vestlig NATO-stats efterretningstjeneste har offentligt beskyldt Rusland for at føre en sabotagekampagne på NATO-territorium rettet mod virksomheder i forsvarsleverandørkæden til Ukraine. PET beskriver skiftet fra planlægning til gennemførte operationer i forsommeren og mod mål med direkte frontlinjevirkning som en betydelig optrapning af den hybride krigsførelse. Brugen af uforberedte mellemænd – via Telegram og sociale medier – sænker den operationelle tærskel for sabotage og gør det sværere at afværge.
Hvad der skete
På en intern sikkerhedskonference i København onsdag den 7. oktober 2026 oplyste den ledende analytiker ved den danske sikkerheds- og efterretningstjeneste PET, Josephine Christensen, at Rusland har indledt sabotageoperationer mod danske virksomheder, der leverer varer til Ukraine. Ifølge PET observerede man i foråret meget russisk planlægning men få egentlige operationer, og fra forsommeren steg antallet af udførte operationer markant. Christensen sagde, at Rusland er nået til den konklusion, at tidligere storstilede angreb ikke har afskrækket vestlige lande og NATO fra at støtte Ukraine, og at Moskva nu forsøger at ramme mål med direkte betydning for frontlinjen – herunder våbenproduktion. Hun understregede, at Moskva bevarer politisk kontrol med operationerne, mens den operationelle dristighed vokser. Ifølge PET bruger Rusland i stigende grad uforberedte mellemænd – herunder hjemløse og stofafhængige – som rekrutteres via Telegram og andre sociale medier; rekrutteringen begynder typisk med enkle opgaver som rekognoscering eller fotografering og eskalerer til egentlig sabotage.
Sådan beskriver internationale kilder det
Danske og andre vestlige efterretningstjenester beskriver sabotagekampagnen som led i en bredere bølge af formodede russisk forbundne sabotage- og hybridhændelser i Europa: i september 2025 droneobservationer ved seks danske lufthavne, i august en formodet droneangrebsforsøg mod lufthavnen Leipzig/Halle i Tyskland – hvor medier har peget på den formodede russiske militære efterretningsforbindelse Oleg Levushkin som organisator – og natten til den 15. august en påsat brand på Milrem Robotics' bygning i Tallinn, som estiske myndigheder har tilskrevet russiske specialtjenester. NATO's øverste kommandør i Europa, general Alexus Grynkewich, oplyste 24. september, at alliancen styrker sin efterretningsdeling som svar på serien af hændelser, og den tyske BND-chef Martin Jäger advarede 5. oktober om en stadig mere aggressiv russisk 'skyggekrig' mod europæiske demokratier.
Hvor dækningen adskiller sig
Den russiske ambassade i København afviste de danske påstande som grundløse beskyldninger fra de danske myndigheder, mens PET og andre vestlige efterretningstjenester offentligt tilskriver sabotagekampagnen russiske tjenester.
Baggrund
Baggrunden for udmeldingen omfatter flere tidligere hændelser. I september 2025 forstyrrede droneobservationer luftrafikken på seks danske lufthavne forud for et EU-topmøde i Danmark; statsminister Mette Frederiksen betegnede dengang hændelsen som et hybridangreb. I begyndelsen af september advarede Emil Grøsholm, chef for kontreefterretningssektionen i den danske politiets efterretningstjeneste, om russisk sabotage mod danske forsvarsvirksomheder med forbindelse til militær hjælp til Ukraine. I begyndelsen af oktober advarede HUR fra Ukraines forsvarsministerium EU- og NATO-lande om forberedelse af russisk sabotage på deres territorium. 24. september meldte NATO's øverste kommandør i Europa, Alexus Grynkewich, at alliancen styrker efterretningsdelingen som svar på sabotage og andre formodet russisk forbundne hændelser.