Tjekkisk spionchef advarer: Rusland kan eskalere mod NATO i de kommende måneder
Direktøren for den tjekkiske sikkerhedstjeneste BIS, Michal Koudelka, advarede på en sikkerhedskonference i det tjekkiske parlament om, at Rusland kan foretage farligere handlinger mod europæiske lande, der støtter Ukraine, inden for de kommende måneder. Blandt risicene er sabotage mod våbenfabrikker, drone- eller missilangreb og i yderste kontekst en begrænset militæroperation mod ét NATO-land. Koudelka beskril også Rusland som den største trussel mod Tjekkiets sikkerhed og kaldte landene Rusland, Kina, Iran og Nordkorea for en 'ondskabs akse'.
Hovedpunkter
- BIS-direktør Michal Koudelka, generalløjtnant, kom med udtalelserne på konferencen 'Current Security Threats VII' i underhuset i det tjekkiske parlament en mandag.
- Rusland kan ifølge Koudelka gennemføre farligere handlinger 'inden for de kommende måneder, ikke år'.
- De mulige handlinger omfatter sabotage mod militærindustrielle anlæg i NATO-lande, der producerer våben til Ukraine, drone- eller missilangreb mod støttelande samt en begrænset militæroperation mod ét NATO-land.
- Koudelka vurderer, at en begrænset NATO-operation ikke er umiddelbart forestående, da Rusland er fokuseret på krigen i Ukraine, men billedet kan ændre sig efter f.eks. en mobilisering.
- Russisk sabotage har udviklet sig fra brandstiftende agenter rekrutteret via Telegram til trænede aktører med specifikke mål og planer.
- Koudelka kaldte Rusland den største trussel mod Tjekkiets sikkerhed og beskrev Rusland, Kina, Iran og Nordkorea som en 'ondskabs akse'.
- Angreb på ukrainske flygtninge er ifølge Koudelka et russisk hybridvåben rettet mod at skabe fjendtlighed og splittelse mellem ukrainere og lokalsamfund i værtslandene.
Hvorfor det er vigtigt
Udtalelserne kommer fra en af Europas mest erfarne efterretningschefer og giver et sjældent offentligt indblik i, hvordan en central europæisk tjeneste vurderer den russiske trussel på kort sigt. Koudelka opstiller konkrete eskaleringsscenarier – fra sabotage af våbenfabrikker til potentielt en begrænset NATO-operation – og antyder, at tidshorisonten for en alvorlig forværring er måneder frem for år. Samtidig understreger han, at den russiske kampagne ikke kun er militær, men også kognitiv, og at den bevidst søger at splitte europæiske samfund via blandt andet angreb mod ukrainske flygtninge. Det har direkte konsekvenser for, hvordan europæiske lande bør beskytte kritisk infrastruktur, våbenproduktion og ukrainske flygtninge.
Hvad der skete
På konferencen 'Current Security Threats VII' i underhuset i det tjekkiske parlament advarede Michal Koudelka, generalløjtnant og direktør for den tjekkiske sikkerhedstjeneste BIS, om, at Rusland kan eskalere sine handlinger mod europæiske lande, der støtter Ukraine, i løbet af de kommende måneder. Ifølge Koudelka går det dårligt for Rusland i Ukraine, og Moskva har tilsyneladende valgt en strategi, han kalder 'eskalering for de-eskalering'. Han nævnte tre mulige handlinger: sabotage mod militærindustrielle anlæg i NATO-lande, der producerer våben til Ukraine, drone- eller missilangreb mod støttelande samt i en mere alvorlig situation en begrænset militæroperation mod ét NATO-land. Den begrænsede NATO-operation er dog ifølge Koudelka ikke umiddelbart forestående, da Rusland er bundet af krigen i Ukraine, men risikovurderingen kan ændre sig inden for få måneder, eksempelvis efter en russisk mobilisering. Koudelka beskrev også en udvikling i russisk sabotage: fra tilfældige agenter rekrutteret via Telegram, der satte ild til lagre, til trænede operatører med specifikke mål. Han kaldte Rusland den største trussel mod Tjekkiets sikkerhed, beskril landet som førende i en 'hybridkrig' mod hele det demokratiske Europa og omtalte Rusland, Kina, Iran og Nordkorea som en 'ondskabs akse'.
Sådan beskriver internationale kilder det
Det medfølgende kildesæt indeholder ingen ikke-ukrainsksprogede kilder, så der kan ikke drages en sammenligning med internationale mediers rammesætning alene på det foreliggende grundlag.
Hvor dækningen adskiller sig
De to ukrainske kilder er uenige om stavningen af spionchefens fornavn. Ukrinform skriver 'Michal Koudelka', mens Europejska pravda skriver 'Mihal Koudelka'. Begge identificerer ham som direktør for BIS og generalløjtnant.
Baggrund
Koudelka placerer den russiske trussel i en bredere ramme, hvor han sammen med Kina, Iran og Nordkorea udgør en 'ondskabs akse' forenet af en fælles modstander: demokratiske stater. På informationsdomænet beskrev han det som en 'kognitiv krig', der kombinerer cyber-, informations- og psykologiske værktøjer for at påvirke befolkningers tanke- og beslutningsprocesser. En begrænset militær operation mod et NATO-land blev karakteriseret som ikke umiddelbart forestående på grund af Ruslands fokus på krigen i Ukraine, men som noget der kan ændre sig, f.eks. efter en mobilisering.