Tjekkisk, lettisk og svensk efterretningschefer: Russisk sabotagekampagne i Europa vil eskalere
Cheferne for tjekkernes BIS, letternes VDD og Sveriges militære efterretningstjeneste har i separate interviews med The Guardian advaret om, at Ruslands sabotagekampagne i Europa formentlig vil intensiveres i de kommende måneder. De er dog uenige om sandsynligheden for et egentligt russisk angreb på NATO-territorium. Den tjekkiske chef, Michal Koudelka, vurderer, at en begrænset invasion eller falsk flag-operation kan ske inden for "måneder, ikke år". Den lettiske chef, Normunds Mežviets, siger, at hans tjeneste ikke ser tegn på et umiddelbart forestående angreb.
Hovedpunkter
- Den tjekkiske BIS-chef Michal Koudelka vurderer, at Rusland kan gennemføre en begrænset invasion af et NATO-land eller provokationer under falsk flag inden for "måneder, ikke år"
- Den lettiske VDD-chef Normunds Mežviets siger, at hans tjeneste ikke ser tegn på et umiddelbart forestående russisk angreb
- Den svenske efterretningschef Thomas Nilsson ser ingen tegn på, at Moskva er parat til reelle forhandlinger om at afslutte krigen i Ukraine
- Alle tre chefer forventer, at Ruslands sabotagekampagne i Europa vil intensiveres i de kommende måneder
- Nilsson kaldte hændelsen med en sprængstofbærende drone i Leipzig-lufthavnen, som tyske myndigheder knytter til russisk efterretning, for et "vendepunkt"
- Målene med den russiske sabotage er ifølge Nilsson at reducere støtten til Ukraine, skabe splittelse i NATO og skræmme europæiske befolkninger
- Mežviets siger, at Rusland er ved at gå fra kaotiske sabotageaktioner og brandstiftelse til angreb på konkrete objekter med tilknytning til vestlig støtte til Ukraine
Hvorfor det er vigtigt
Tre europæiske efterretningschefer advarer offentligt om en intensiveret russisk sabotagekampagne rettet mod europæiske lande, der støtter Ukraine. De er samtidig uenige om, hvorvidt Rusland reelt forbereder et militært angreb på NATO-territorium, hvilket viser den usikkerhed, der præger vurderingerne af Moskvas kortsigtede intentioner. De erklærede mål med den russiske indsats omfatter ifølge den svenske chef at reducere støtten til Ukraine, skabe splittelse i NATO og intimidere europæiske befolkninger.
Hvad der skete
Cheferne for Tjekkiets sikkerheds- og informationstjeneste (BIS), Letlands statens sikkerhedstjeneste (VDD) og Sveriges militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste har i løbet af den seneste uge givet separate interviews til The Guardian. Ifølge den tjekkiske chef Michal Koudelka kan Rusland gennemføre en begrænset invasion af et NATO-land, provokationer under falsk flag eller en storstilet indflydelseskampagne inden for "måneder, ikke år". Han beskriver den nuværende russiske taktik som "eskalering for at deeskalere" og siger, at formålet er at presse svage punkter i vestlige samfund for at dæmpe støtten til Ukraine. Den lettiske chef Normunds Mežviets understreger, at hans tjeneste ikke ser tegn på et umiddelbart forestående angreb, men noterer, at Rusland er ved at skifte fra kaotiske sabotageaktioner og brandstiftelser til angreb på konkrete objekter forbundet med vestlig støtte til Ukraine. Den svenske chef Thomas Nilsson peger på, at han ikke ser tegn på, at Moskva er parat til reelle forhandlinger om at afslutte krigen. Alle tre er enige om, at den russiske sabotagekampagne i Europa sandsynligvis vil eskalere i de kommende måneder. Ifølge Koudelka overbelaster kampagnen også efterretningstjenesternes ressourcer, fordi tvivlen om årsagerne til hændelser ofte består, selv når andre forklaringer er mere sandsynlige.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Den ukrainske dækning lægger vægt på truslen mod europæiske stater og fremhæver, at de tre efterretningschefer er enige om, at den russiske sabotagekampagne i Europa vil intensiveres. Ukrainske medier peger på den øgede risiko for russiske provokationer mod NATO-lande, der grænser op til Rusland, og på de opstillede mål med den russiske indsats: at reducere støtten til Ukraine, skabe splittelse i NATO og skræmme europæiske befolkninger. Samtidig rapporterer de, at baltiske politikere er bekymrede for, at offentlig tale om et umiddelbart forestående angreb kan skade deres samfund og økonomier, ligesom advarslerne fra den polske premierminister og den litauiske udenrigsminister om russiske hybridforberedelser indgår i rammen.
Hvor dækningen adskiller sig
De tre efterretningschefer er uenige om sandsynligheden for et russisk angreb på NATO-territorium. Den tjekkiske BIS-chef Michal Koudelka vurderer, at en begrænset invasion, provokationer under falsk flag eller en storstilet indflydelseskampagne kan finde sted inden for "måneder, ikke år". Den lettiske VDD-chef Normunds Mežviets siger derimod, at hans tjeneste ikke ser tegn på et umiddelbart forestående angreb, og at det er uklart, om Rusland har konkrete planer eller blot søger at sprede frygt. De to chefer giver således forskellige vurderinger af, hvor sandsynligt et russisk militært angreb på NATO-landene reelt er.
Baggrund
Interviewene blev givet til The Guardian og offentliggjort separat i løbet af den foregående uge. Den tyske regering knytter hændelsen med en drone bærende sprængstof i Leipzig-lufthavnen til russisk efterretning, og den svenske chef kaldte den et "vendepunkt". Den polske premierminister Donald Tusk sagde 17. september, at Rusland kan forberede hybride angreb med droner og missiler mod NATO-stater. Den litauiske udenrigsminister Kęstutis Budrys sagde 18. september, at landets efterretningstjeneste har modtaget data om russiske forberedelser på en hybrid operation mod lande, der støtter Ukraine. Baltiske politikere, der tidligere har kritiseret Vesteuropa for en blød linje over for Rusland, opfordrer nu til tilbageholdenhed i den offentlige tale om et umiddelbart forestående angreb.