EU vil presse Canada og Storbritannien til at øge støtten til Ukraine ved kommende topmøder

Hvorfor det er vigtigt

EU er det klart største bidragsyder til Ukraine, og Bruxelles forsøger nu at fordele byrden bredere blandt ligesindede lande uden for EU. De to kommende topmøder med Canada og Storbritannien bliver det højeste niveau, hvor EU kan fremsætte kravet. Samtidig lægger von der Leyen offentligt pres på andre partnere om at træde til, hvilket viser, at EU opfatter underskuddet som et fælles ansvar — og at hverken Canada, Storbritannien, Japan eller Australien kan forvente at blive ladt i fred. Det signalerer også, at EU forbereder sig på en usikker fremtid, hvor amerikansk støtte ikke længere kan tages for givet.

Hvad der skete

EU forbereder sig ifølge diplomater og embedsmænd på at opfordre Canada og Storbritannien til at øge deres finansielle støtte til Ukraine for at dække et forventet budgetunderskud på 70 mia. euro i 2027. Ifølge rapporteringen vil sagen blive taget op på EU-Canada-topmødet 29.–30. oktober og på EU-Storbritannien-topmødet 20. november, efter at EU's ambassadører ventes at have drøftet begge topmøder 21. oktober.

Præsident Volodymyr Zelenskyj har rettet henvendelse til EU's medlemslandsledere og oplyst, at Ukraine i 2027 har brug for mindst 70 mia. euro i ekstra international hjælp. EU-Kommissionen har efterfølgende bekræftet, at der reelt mangler 70 mia. euro i ukrainsk budget det år. EU har allerede forpligtet sig til et lån på 90 mia. euro til Ukraine for 2026–2027 — godkendt af Det Europæiske Råd 18. december 2025 — svarende til omkring to tredjedele af behovet. Den resterende tredjedel var ventet at komme fra partnere som Canada, Japan, Sydkorea, Australien og Norge, men en stor del af disse midler er kun langsomt ved at blive udbetalt, fordi de pågældende regeringer endnu ikke har godkendt eller udmøntet bidragene.

EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen understregede 16. oktober, at EU og dets medlemslande leverer 80 % af al ekstern bistand til Ukraine, og at det er påtrængende nødvendigt, at andre partnere øger deres indsats. EU presser også Japan og Australien om at øge deres bidrag, selv om Australiet har oplyst, at landet ikke har modtaget en sådan anmodning. EU forventer ikke, at der indgås en formel aftale med Canada eller Storbritannien under de kommende topmøder, men vurderer, at partnerstøtte til Kyiv vil præge den politiske stemning omkring de sideløbende forhandlinger om tættere økonomiske og forsvarsmæssige bånd.

Hvor dækningen adskiller sig

To uafklarede punkter i kildedækningen. For det første hævder en EU-kilde, at Japan sakker bagud med sit forventede bidrag for 2026, mens en kilde med kendskab til Japans position afviser dette og oplyser, at Tokyo allerede har ydet Kyiv omkring 20 mia. dollar. For det andet oplyser EU-embedsmænd, at de presser Australien om at øge sit bidrag til Ukraine i 2027, men Australien siger, at landet ikke har modtaget nogen sådan anmodning.

Baggrund

EU og dets medlemslande leverer omkring 80 % af al ekstern bistand til Ukraine. I december 2025 vedtog Det Europæiske Råd at afsætte 90 mia. euro til støtte for Ukraine i 2026–2027, hvilket dækker groft sagt to tredjedele af Kyivs forventede behov. Den resterende tredjedel var ventet at komme fra partnere som Canada, Japan, Sydkorea, Australien og Norge, men meget af denne finansiering er kun langsomt ved at blive til virkelighed, fordi regeringerne endnu ikke har godkendt eller udbetalt midlerne. Ukraines behov vokser på baggrund af en intensiveret russisk offensiv, bredere geopolitiske omkostninger og usikkerhed om den fremtidige amerikanske støtte. Internt i EU overvejer man to veje til at lukke hullet: yderligere eksterne lån eller brug af indefrosne russiske aktiver, og man er opmærksom på, at valg i flere europæiske lande i 2027 kan påvirke den fremtidige støtte.