Andrij Sybiha
Andrij Sybiha er en ukrainsk diplomat, der fungerer som Ukraines udenrigsminister. Inden sin udnævnelse i september 2024 bestred han ledende stillinger i Ukraines udenrigsministerium.
-
Zelenskyj og Trump enige om at mødes i New York under FN's Generalforsamling
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og USA's præsident Donald Trump talte telefonisk sammen om aftenen den 20. september og blev under samtalen enige om at mødes personligt i New York på sidelinjen af FN's Generalforsamling. Ifølge det amerikanske medie Axios pressede Trump under samtalen gentagne gange Zelenskyj for at standse ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier med henvisning til stigende globale dieselpriser.
-
Trump underskriver Lindsey Graham-loven: sanktioner mod Rusland for bortførelse af ukrainske børn
USA's præsident Donald Trump underskrev den 18. september loven Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act (H.R. 5334). Loven kodificerer for første gang sanktioner for den tvangsmæssige deportation af ukrainske børn på lovniveau og indfører samtidig omfattende økonomiske sanktioner mod Ruslands energi-, finans- og forsvarssektor. Den ukrainske ledelse hilste underskriften velkommen som en historisk dag.
-
Ukrainsk militæret efterretningstjeneste viste nordkoreanske missildele for japansk delegation i Kyiv
Ukraines militære efterretningstjeneste (HUR) viste komponenter fra en nordkoreansk ballistisk missil for en japansk parlamentarisk delegation i Kyiv. Delegationen blev ledet af formanden for Repræsentanternes Hus, Eisuke Mori. HUR understregede, at nordkoreanske våben udgør en trussel ikke kun mod Ukraine, men også mod Japan og andre asiatisk-vestlige stater.
-
Trump underskriver sanktionslov mod Rusland og Iran opkaldt efter afdøde senator Lindsey Graham
USA's præsident Donald Trump underskrev den 18. september 2026 sanktionsloven, der bærer navnet efter den afdøde republikanske senator Lindsey Graham. Loven giver den amerikanske præsident bemyndigelse til at indføre told på op til 100 % på import fra lande, der fortsætter med at købe russisk olie og gas – herunder Kina, Indien og Tyrkiet. Den udvider også sanktioner mod russisk militærledelse, finanssektor, energisektor, skyggeflåden og udenlandske leverandører.
-
ICAO viderebringer Ukraines bekymringer om russisk luftrum til alle medlemslande
Ukraines udenrigsminister Andrii Sybiha oplyser, at ICAO officielt har svaret på Ukraines brev om farerne ved flyvninger i russisk luftrum og har viderebragt Ukraines position til alle medlemsstater. Sybiha opfordrer samtidig internationale flyselskaber, forsikringsselskaber og andre aktører i luftfartsbranchen til at tage truslerne alvorligt og indstille aktiviteter i Rusland.
-
USA's Repræsentanterhus vedtager Rusland-sanktionslov opkaldt efter afdøde senator Lindsey Graham
Det amerikanske Repræsentanterhus har vedtaget sanktionsloven mod Rusland og Iran med stemmerne 262 mod 159. Loven, opkaldt efter den afdøde republikanske senator Lindsey Graham, giver præsident Donald Trump bemyndigelse til at indføre told på op til 100 % på varer fra lande, der er blandt de fem største importører af russisk olie og gas. Lovforslaget er nu sendt til Trumps underskrift.
-
Russisk drone faldt få kilometer fra Polens grænse – Polen sendte kampfly på vingerne
Den 17. september faldt eller blev en russisk strejkedrone ødelagt omkring 4 km fra den polsk-ukrainske grænse i Volyn oblast nær grænseovergangen Dorohusk-Jahodyn. Polen sendte jagerfly på vingerne, satte luftværn og radarer i beredskab og lukkede kortvarigt lufthavnene i Lublin og Rzeszów. Premierminister Donald Tusk sagde, at dronen formentlig ramte en benzinstation, og forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz meddelte øget aktivitet med F-16-fly og helikoptere. Hændelsen faldt på 87-årsdagen for Sovjetunionens invasion af Polen i 1939.
-
Russisk droneangreb dræber fem på passagerbus i Nikopol
Et russisk droneangreb ramte en passagerbus i Nikopol-distriktet i Dnipropetrovsk-regionen om morgenen den 16. september og dræbte fem mennesker og sårede mindst syv. Præsident Zelenskyj kaldte angrebet for en "grusomhed" uden militær begrundelse. Samme dag ramte en russisk drone et passagertog på ruten Kyiv–Mykolaiv, mens Kyiv blev udsat for en bølge på mere end 80 luftfartøjer.
-
Litauens præsident: Nedskudt drone var russisk «Gerbera»-type, afveget af ukrainsk elektronisk krigsførelse
Litauens præsident Gitanas Nausėda oplyste den 16. september, at den drone, der natten til tirsdag blev skudt ned over litauisk luftrum af NATOs luftpoliti-mission, højst sandsynligt var en russisk «Gerbera»-drone. Ifølge Nausėda var dronen oprindeligt rettet mod Ukraine, men blev bragt af kurs af ukrainske midler til elektronisk krigsførelse og endte i Litauen, hvor italienske kampfly skød den ned nær landsbyen Pratkunai i Kaišiadorys-distriktet. Det er den første drone, der er skudt ned over litauisk luftrum.
-
EU præsenterer største sanktionsudvidelse mod Ruslands militærindustri siden 2014
EU's Tjeneste for EU's Optræden Udadtil (EEAS) har forelagt et nyt forslag til en sanktionspakke med 1.576 fysiske og juridiske personer tilknyttet Ruslands militærindustrielle kompleks for EU's ambassadører. Ifølge kilden er det den største enkeltstående udvidelse af sanktionsregimet siden dets oprettelse i 2014. Pakken skal nu gennem teknisk analyse, inden den kan godkendes endeligt.
-
Russisk droneangreb ramte jernbane nær grænsen til Polen
Den 13. september 2026 slog Rusland to gange til med droner nær Yahodyn-kontrolstedet på den ukrainsk-polske grænse: først mod lastbiler og en tankstation, og timer senere mod lokomotivet på et passagertog fra Kyiv til Warszawa. En anden særtog, der kort forinden havde krydset grænsen med bl.a. Boris Johnson og Carl Bildt, slap med forskrækkelsen. Ingen blev dræbt.
-
Ukraine har testet ny interceptor mod russiske jetdroner
Den 15. september meddelte præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine med succes har testet en ny drone-interceptor designet til at nedskyde russiske jetdrevne Shahed-droner. Testen blev foretaget efter en briefing fra generalstabschef Mykhajlo Drapatyj og forsvarsereister... [forkortet]
-
Russisk droneangreb nær polsk grænse ramte Kyiv-Warszawa-tog og fik Polen til at indkalde krisemøde
Russiske droneangreb natten til 13. september ramte infrastruktur nær grænseovergangen Yahodyn-Dorohusk mellem Ukraine og Polen, herunder en tankstation og lokomotivet på et passagertog mellem Kyiv og Warszawa cirka to kilometer fra den polske grænse. Ingen blev kvæstet, fordi Ukrzaliznytsias overvågningsgruppe advarede togpersonalet 15 minutter før nedslaget. Polens premierminister Donald Tusk indkaldte et krisemøde og advarede om, at den russiske eskalation kan ramme polsk territorium i de kommende uger og måneder.
-
Ukraine: Sybiha vil have sanktioner efter hvert russisk massivt angreb
Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha opfordrede på et fælles pressemøde i Kyiv med Polens udenrigsminister Radosław Sikorski vestlige partnere til at vedtage en såkaldt "Anti-Ballistic Package" og indføre sanktioner mod Rusland efter hvert massivt angreb på Ukraine. Han understregede, at Rusland fortsat bruger vestlige komponenter i produktionen af ballistiske missiler og droner, og at EU's og Natos sikkerhed nu er truet.
-
Trump opfordrer Zelensky til at stoppe angreb på russisk dieselinfrastruktur
USA's præsident Donald Trump opfordrede den 13. september 2026 præsident Volodymyr Zelensky til at stoppe ukrainske angreb på russisk dieselinfrastruktur og hævdede, at de forårsager en global dieselmangel. Trump talte til journalister på sidelinjen af Irish Open-golfturneringen på sin Doonbeg-klub i Irland. Han sagde, at manglen skyldes krigen mellem Rusland og Ukraine og ikke den amerikansk-israelske krig mod Iran. Påstanden er blevet afvist af en europæisk embedsmand og Polens udenrigsminister.
-
Polen vil ikke blokere åbning af EU-forhandlingsklynger for Ukraine
Polens udenrigsminister Radosław Sikorski sagde ved et fælles pressemøde i Kyiv med Ukraines udenrigsminister Andriy Sybiha, at Polen ikke vil blokere åbningen af forhandlingsklynger i Ukraines EU-tiltrædelsesproces. Sikorski advarede om, at åbning af klynger ikke betyder, at de lukkes hurtigt, og understregede Ukraines EU-parathed ifølge Europa-Kommissionen.
-
Ukraine beder EU om yderligere 27 milliarder dollars i år – europæiske embedsmænd overraskede
Præsident Volodymyr Zelenskyj har under et besøg af europæiske repræsentanter i Kyiv oplyst, at Ukraine mangler 27 milliarder dollars i år ud over den allerede vedtagne EU-støtte. Beløbet overrasker europæiske embedsmænd, der nu undersøger størrelsen, årsagerne og finansieringen af underskuddet, samtidig med at USA har skåret sin støtte, og spørgsålet om frosne russiske aktiver fortsat er politisk fastlåst i Belgien.
-
Tyskland og Storbritannien sender Patriot-missiler til Ukraine ved virtuelt Ramstein-møde
Ved det 36. Ramstein-møde den 8. september annoncerede Tyskland og Storbritannien nye pakker til Ukraines luftforsvar forud for vinteren. Tyskland leverer PAC-2- og AIM-9-missiler fra Bundeswehrs lagre, og Storbritannien bidrager med 100 millioner pund til PURL-mekanismen til Patriot-missiler. Ukraine fortalte samtidig, at landet er ved at indgå kontrakter på omkring 1.000 Patriot-missiler, men at de fleste først leveres om flere år.
-
Rusland angreb Kyiv med missiler og droner lige efter USA's udsendinge forlod byen
Natten til tirsdag den 8. september 2026 gennemførte Rusland et massivt kombineret missil- og droneangreb på Kyiv med ballistiske missiler, krydsermissiler og 166 angrebsdroner. Mindst to mennesker blev dræbt i byen, og mindst femten andre kom til skade, mens mindst fem kvarterer i Kyiv blev ramt. Angrebet fandt sted få dage efter, at USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner havde forladt Kyiv efter forhandlinger i Moskva og Kyiv og en aftalt tre dages pause i angreb mod hinandens hovedstæder. Polen sendte kampfly på vingerne og satte sit luftforsvar i højeste beredskab.
-
USA's særlige udsendinge besøgte Kyiv og Moskva – første Witkoff-Kushner-tur til Ukraine siden Trumps anden embedsperiode
USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner besøgte Moskva 5. september og Kyiv 6. september for første gang siden starten på den amerikanske forhandlingsproces i februar 2025. I Kyiv holdt de tre runder af samtaler med præsident Zelensky, hvor nationale sikkerhedsrådgivere fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien deltog i anden runde. Begge parter annoncerede planer om at vende tilbage til en trilateral USA-Ukraine-Rusland-format, men ingen konkret gennembrud blev rapporteret. Ukraine, USA og europæiske partnere aftalte at mødes igen for at fortsætte dialogen om fred.