Litauens præsident: Nedskudt drone var russisk «Gerbera»-type, afveget af ukrainsk elektronisk krigsførelse
Litauens præsident Gitanas Nausėda oplyste den 16. september, at den drone, der natten til tirsdag blev skudt ned over litauisk luftrum af NATOs luftpoliti-mission, højst sandsynligt var en russisk «Gerbera»-drone. Ifølge Nausėda var dronen oprindeligt rettet mod Ukraine, men blev bragt af kurs af ukrainske midler til elektronisk krigsførelse og endte i Litauen, hvor italienske kampfly skød den ned nær landsbyen Pratkunai i Kaišiadorys-distriktet. Det er den første drone, der er skudt ned over litauisk luftrum.
Hovedpunkter
- Præsident Gitanas Nausėda oplyste den 16. september efter mødet i Det Litauiske Forsvarsråd, at dronen var af russisk «Gerbera»-type.
- Dronen blev skudt ned natten til tirsdag den 15. september af italienske kampfly fra NATOs luftpoliti-mission, baseret på Šiauliai-flyvepladsen, nær landsbyen Pratkunai i Kaišiadorys-distriktet tæt på Kruonis-pumpelageret.
- Dronen kom fra retning af Belarus og var ifølge Nausėda oprindeligt rettet mod Ukraine, men blev bragt af kurs af ukrainske midler til elektronisk krigsførelse.
- Det er den første drone, der er skudt ned i litauisk luftrum, og sprængstof fundet i dronen blev ifølge forsvarsminister Robertas Kaunas uskadeliggjort af minøryddere.
- Litauens udenrigsminister Kęstutis Budrys meddelte, at Litauen vil overlevere en protestnote til Belarus og rådføre sig med allierede om hændelsen.
- Nauseda advarede om, at lignende hændelser kan gentage sig, og opfordrede Forsvarsministeriet til at finde alternative midler mod droner, da brug af kampfly ikke er en effektiv løsning.
Hvorfor det er vigtigt
Hændelsen er den første drone, der er skudt ned i litauisk luftrum, og den første interception udført af NATOs luftpoliti-mission over Litauen. Dronen viste sig at indeholde sprængstof, hvilket hæver indsatsen ved fremtidige episoder. Litauens ledelse brugte lejligheden til at advare om, at lignende hændelser kan gentage sig, og til at kræve bedre detektionskapacitet og alternative nedskydningsmidler, da brug af kampfly ikke er effektivt. Samtidig signalerede udenrigsministeren en diplomatisk protestnote til Belarus og konsultationer med allierede, hvilket antyder et muligt bilateralt og NATO-svar. Episoden illustrerer den grænseoverskridende risiko for spredning af droner anvendt i Rusland-Ukraine-krigen, herunder den rolle ukrainsk elektronisk krigsførelse spiller for at aflede droner ind i tilstødende NATO-territorium.
Hvad der skete
Natten til tirsdag den 15. september trådte en uidentificeret drone ind i litauisk luftrum fra retning af Belarus. Den blev skudt ned af italienske kampfly fra NATOs luftpoliti-mission, baseret på Šiauliai-flyvepladsen, nær landsbyen Pratkunai i Kaišiadorys-distriktet tæt på Kruonis-pumpelageret. Dagen efter, den 16. september, oplyste Litauens præsident Gitanas Nausėda efter mødet i Det Litauiske Forsvarsråd, at dronen højst sandsynligt var en russisk «Gerbera»-type, som var på vej mod Ukraine, men blev bragt af kurs af ukrainske midler til elektronisk krigsførelse og endte i Litauen. Nausėda understregede, at hændelsen højst sandsynligt ikke var et bevidst angreb mod Litauen, men advarede om, at lignende episoder kan gentage sig. Han opfordrede Litauens Forsvarsministerium til at finde alternative midler mod droner, da brug af kampfly og missiler er dyrt og ikke effektivt. Litauens forsvarsminister Robertas Kaunas oplyste, at minøryddere havde uskadeliggjort en sprængladning fundet i dronen, og udenrigsminister Kęstutis Budrys meddelte, at Litauen vil overlevere en protestnote til Belarus og rådføre sig med allierede. Det er den første drone, der er skudt ned over litauisk luftrum, og den italienske forsvarsminister Guido Crosetto udtalte, at dronen højst sandsynligt var russisk.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier indrammer hændelsen direkte ud fra krigen i Ukraine: dronen identificeres som russisk, beregnet til Ukraine, og afveget fra sin kurs på grund af ukrainske EW-midler. Ukrainske luftvåben rapporterede, at «Gerbera»-droner var aktive over det nordlige Ukraine den pågældende nat, hvilket implicit forbinder den litauiske hændelse med ukrainsk luftforsvar. Ukrainske kilder fremhæver også udenrigsminister Sybihas tidligere forklaring om, at tidligere droneindtrængen i Østersøregionen skyldtes russisk elektronisk krigsførelse, der afbøjede ukrainske droner, for at kontekstualisere, hvordan russiske droner også kan ende uden for kurs. Fokus ligger på Litauens reaktion – præsidentens udtalelser, diplomatisk protestnote til Belarus og NATO-konsultationer – mens årsagen forankres i russiske droneangreb mod Ukraine.
Sådan beskriver internationale kilder det
Det tilgængelige materiale giver ikke en særskilt international, ikke-ukrainsk ramme for hændelsen.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne varierer i, hvor præcist nedskydningen beskrives geografisk: flere kilder nævner landsbyen Pratkunai i Kaišiadorys-distriktet, mens andre fremhæver nærheden til Kruonis-pumpelageret. Disse placeringer er forenelige, men lægger vægt på forskellige vartegn. Derudover indrammer nogle kilder hændelsen som en succes for NATOs luftpoliti-mission – den første NATO-interception af en drone over Litauen – mens andre understreger, at brug af kampfly og missiler er dyrt og ineffektivt, og at Litauen har brug for alternative kapaciteter. Dermid præsenteres den samme begivenhed både som en vellykket præcedens og som bevis på kapacitetsmæssige mangler.
Baggrund
Russiske «Gerbera»-droner er en type UAV, der er observeret i angreb mod Ukraine; det ukrainske luftvåben rapporterede, at droner af denne type fløj over det nordlige Ukraine den nat, hændelsen fandt sted. Tidligere er droner også blevet skudt ned i luftrommet over Letland og Estland; den ukrainske udenrigsminister Sybiha har tidligere tilskrevet nogle af disse tilfælde ukrainske droner, der blev afveget fra mål i Rusland af russisk elektronisk krigsførelse. To dage før nedskydningen, den 13. september, udsendte litauiske myndigheder en gul luftalarm for Vilnius og omkringliggende distrikter efter en mulig droneobservation, som senere viste sig at være en fugleflok. Kort inden hændelsen indledte Belarus fire dage lange militærøvelser nær grænsen til Polen og Litauen, der omfattede grænseforsvar og øvelser i forsvar mod droner og lette fly.