USA's særlige udsendinge besøgte Kyiv og Moskva – første Witkoff-Kushner-tur til Ukraine siden Trumps anden embedsperiode
USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner besøgte Moskva 5. september og Kyiv 6. september for første gang siden starten på den amerikanske forhandlingsproces i februar 2025. I Kyiv holdt de tre runder af samtaler med præsident Zelensky, hvor nationale sikkerhedsrådgivere fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien deltog i anden runde. Begge parter annoncerede planer om at vende tilbage til en trilateral USA-Ukraine-Rusland-format, men ingen konkret gennembrud blev rapporteret. Ukraine, USA og europæiske partnere aftalte at mødes igen for at fortsætte dialogen om fred.
Hovedpunkter
- Witkoff og Kushner mødtes med Putin i Moskva 5. september i over tre timer, inden de rejste til Kyiv 6. september med tog
- Tre forhandlingsrunder blev afholdt 6. september; nationale sikkerhedsrådgivere fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien deltog i anden runde
- Zelensky og Witkoff beskrev alle tre runder som 'meget indholdsrige', men ingen konkret gennembrud eller nye detaljer om den amerikanske plan blev offentliggjort
- Ukraine, USA og europæiske partnere aftalte at mødes igen i den kommende tid; ingen sted eller dato er fastsat
- Witkoff skrev på X, at der var 'væsentlige fremskridt' med hensyn til at planlægge yderligere trilaterale forhandlinger
- USA støtter en særlig 'vinterpakke' til Ukraine med luftforsvar og energi
- Putin bekræftede ifølge sin rådgiver Jurij Usjakov Ruslands forpligtelse til at opnå alle krigsmål militært og til at løse de såkaldte 'grundårsager'
Hvorfor det er vigtigt
Besøget var det første af sin art siden forhandlingerne begyndte i februar 2025 og brød et langvarigt fokus på Moskva alene. Det indførte desuden en ny USA-Ukraine-Europa (E3) koordinationsbane sideløbende med den bilaterale USA-Rusland-kanal, hvilket ændrer den diplomatiske arkitektur. Begge sider offentliggjorde en hensigt om at genoptage den trilaterale USA-Ukraine-Rusland-format, hvilket signalerer en mulig formel genstart af fredssamtalerne. Samtidig viste Kremlin ifølge ISW og Bloomberg ingen vilje til reelle indrømmelser, og Putins krav rækker langt ud over Donbas – hvilket antyder, at der fortsat er et stort hul mellem parterne.
Hvad der skete
USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner, udpeget af præsident Donald Trump til at forhandle en afslutning på Ruslands invasion af Ukraine, besøgte Moskva 5. september og mødtes med Vladimir Putin i over tre timer i Kreml. Dagen efter, 6. september, ankom de til Kyiv med tog – Ukrzaliznytsia viste 'Peace Express' på perrontavlet – og mødtes med præsident Volodymyr Zelensky på Sofiivska-pladsen efter en kort rundvisning i Sofiakatedralen. Forhandlingerne blev afholdt i tre runder; til anden runde sluttede sig nationale sikkerhedsrådgivere fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien (E3 – Emmanuel Bonne, Günter Sautter og Jonathan Powell). Zelensky og Witkoff beskrev alle tre runder som 'meget indholdsrige'. Emnerne omfattede mulige parametre for at afslutte krigen, sikkerhedsgarantier og økonomisk støtte til Ukraine, levering af luftforsvarsmidler og en 'vinterpakke' forud for vintersæsonen. Zelensky meddelte, at Ukraine, USA og europæiske partnere var enige om at mødes igen i den nærmeste fremtid, men hverken sted eller dato for det nye møde blev annonceret. Witkoff skrev på X, at der var 'væsentlige fremskridt' med planlægning af yderligere trilaterale forhandlinger, men hverken Zelensky, Witkoff eller andre offentliggjorde konkrete detaljer om den amerikanske plan. Zelensky sagde, at han havde modtaget beskeden 'russerne er klar til at forhandle', men udtrykte skepsis og henviste til Ruslands fortsatte militære optrapning og angreb på ukrainsk infrastruktur. Han tilføjede, at han forstod, at Putin nu var 'klar til at diskutere' idéer til at fremme forhandlingsprocessen. Under besøgene indgik Ukraine og Rusland en aftale om ikke at angribe hinandens hovedstæder indtil 7. september; om aftenen den 7. september genoptog den russiske hær imidlertid angreb på Kyiv og Kyiv-regionen. Ifølge Financial Times bragte udsendingene opdaterede versioner af tidligere amerikanske fredsdokumenter, som kun indeholdt få nye idéer. Ifølge Bloomberg og Institute for the Study of War (ISW) opnåede mødet i Kreml ingen betydelige fremskrid, og Putin gentog Ruslands maksimalistiske krav og forpligtelse til at løse de såkaldte 'grundårsager'.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier lagde vægt på den symbolske betydning af Witkoff-Kushner-besøget, der var det første i Ukraine siden forhandlingerne begyndte i februar 2025. Togrejsen med 'Peace Express'-mærkningen, mødet på Sofiivska-pladsen, rundvisningen i Sofiakatedralen og Zelenskyjs gave af T-shirts med påskriften 'Kyiv Regime' blev fremhævet som vigtige øjeblikke. Den ukrainske forhandlingsgruppe – lederen af præsidentkontoret Kyrylo Budanov, chefen for udenrigsefterretningstjenesten Rustem Umerov, lederen af 'Tjener folket'-fraktionen Davyd Arakhamia og første stedfortræder for præsidentkontoret Serhij Kyslytsia – blev identificeret ved navn. Zelenskyjs skepsis over for Ruslands vilje til at forhandle blev fremhævet, ligesom hans fortsatte insisteren på, at spørgsmålet om Donbas skal drøftes 'på lederniveau', og at Ukraine allerede har foretaget alle mulige indrømmelser. Ukrainske analytikere som Maksym Dzhigun og Oleksandr Kraiev beskrev USA's taktik som 'skytteldiplomati' og 'mere form end indhold' og satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt Witkoff og Kushner forstår situationen i Ukraine. Det blev også rapporteret, at de amerikanske udsendinge nægtede at lægge blomster ved mindesmuren for Ukraines faldne forsvarere på Mykhailivska-pladsen og afviste at besøge steder, der var ramt af russiske angreb.
Sådan beskriver internationale kilder det
Internationale medier, herunder Le Monde og Financial Times, lagde vægt på fraværet af et gennembrud og manglen på nye detaljer om den amerikanske plan. EU-institutionelle stemmer – EU's udenrigspolitiske chef Kaja Kallas og Europa-Kommissionens talsperson Christian Wigand – bød det diplomatiske initiativ velkommen, men understregede Ruslands fortsatte optrapning mod civile, infrastruktur og ukrainsk korneksport og gentog EU's beredskab til at fastholde presset på Rusland. Kilder ved Élysée-Paléni fremhævede lanceringen af et nyt USA-Ukraine-Europa (E3)-format og rapporterede, at 'Anchorage-formlen' og den tidligere 20-punkts-plan ikke længere betragtes som grundlag for den nye proces. Bloomberg- og FT-kilder rapporterede, at mødet i Moskva ikke gav noget væsentligt fremskridt, og at Putin fortsat søger fuld kontrol over Donetsk-regionen; ISW vurderede, at de russiske styrker med deres nuværende tempo sandsynligvis ikke vil erobre regionen før 2032. Der blev også lagt mærke til Witkoffs offentlige udtalelser om Putin og en 3,5 timers frokost med Kirill Dmitrijev i starten af Moskva-besøget som indikatorer for forhandlingernes karakter.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvorvidt Putin viste reel vilje til at kompromisse: Zelensky sagde, at han modtog beskeden 'russerne er klar til at forhandle', mens Bloomberg, ISW, Kallas og Élysée-Paléni sagde, at Kremls officielle referat ikke viste nogen reelle indrømmelser ud over en pause i angrebene på Kyiv. Der er også uenighed om, hvorvidt besøgene bragte nye forslag med sig: Zelensky og Witkoff talte om 'flere nye idéer', mens Financial Times og Le Monde-kilder sagde, at dokumenterne hovedsageligt var opdaterede versioner af tidligere planer med få virkelig nye idéer. Endelig er der diskrepant i antallet af Witkoffs tidligere rejser til Moskva: han selv og de fleste medier angiver otte, mens en ukrainsk kilde i Ukrajinska Pravda angav seks for Witkoff og to for Kushner.
Baggrund
Rusland iværksatte sin storskalainvasion af Ukraine i februar 2022. Trump-administrationen åbnede et særligt forhandlingsspor med Rusland i februar 2025; indtil 6. september 2026 havde Witkoff gennemført otte tidligere rejser til Moskva, men ingen til Kyiv. Amerikanske embedsmænd havde tidligere præsenteret en 20-punkts fredsplan, omformuleret fra et tidligere 28-punkts udkast, som Ukraine og europæiske partnere hjalp med at forme. Ruslands Duma-valg var planlagt til 18.-20. september; de amerikanske udsendinge fortalte Kyiv og E3, at en ny russisk forhandlingsparathed kunne opstå bagefter. Kremls 'Anchorage-formel' (det såkaldte 3+2 territoriale arrangement knyttet til Trumps møde med Putin i Alaska i august 2025) rapporteres af Élysée-Paléni ikke længere at blive betragtet som relevant af amerikanerne.