Rusland angreb Kyiv med missiler og droner lige efter USA's udsendinge forlod byen
Natten til tirsdag den 8. september 2026 gennemførte Rusland et massivt kombineret missil- og droneangreb på Kyiv med ballistiske missiler, krydsermissiler og 166 angrebsdroner. Mindst to mennesker blev dræbt i byen, og mindst femten andre kom til skade, mens mindst fem kvarterer i Kyiv blev ramt. Angrebet fandt sted få dage efter, at USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner havde forladt Kyiv efter forhandlinger i Moskva og Kyiv og en aftalt tre dages pause i angreb mod hinandens hovedstæder. Polen sendte kampfly på vingerne og satte sit luftforsvar i højeste beredskab.
Hovedpunkter
- Rusland angreb Kyiv natten til 8. september med ballistiske missiler, krydsermissiler og 166 angrebsdroner, primært rettet mod Kyiv og Odessa oblast.
- Ifølge Ukraines luftvåben havde landets luftforsvar kl. 08.30 nedskudt eller undertrykt 175 luftmål, herunder to ballistiske missiler, 31 krydsermissiler og 142 droner.
- Mindst to blev dræbt og mindst 25 såret i Kyiv ifølge en senere opgørelse; de to dræbte blev registreret i Solomjanskyj-distriktet.
- Ødelæggelser og brande blev registreret i mindst fem kvarterer i Kyiv: Holosijivskyj, Solomjanskyj, Darnytskyj, Podilskyj og Dniprovsikyj.
- Angrebet fandt sted umiddelbart efter, at de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner havde forladt Kyiv om aftenen den 6. september efter forhandlinger i Moskva og Kyiv.
- Polen sendte kampfly på vingerne og satte luftforsvars- og radarkædesystemer i beredskab, og lufthavnen i Lublin indstillede midlertidigt flyvningerne.
Hvorfor det er vigtigt
Angrebet er det største kombinerede missil- og droneangreb mod Kyiv indtil nu og ramte byen få timer efter, at USA's særlige udsendinge havde forladt Kyiv og efter en tre dages pause i angreb mod hovedstæder. Det har umiddelbare konsekvenser for civile, herunder dræbte, sårede og skader på boliger, en skole, en klinik, en TV-station, et supermarked og en metrostation. Polens aktivering af kampfly og luftforsvar viser, at krigen i Ukraine har en direkte sikkerhedsmæssig betydning for NATO-territorium. Angrebet bruges af ukrainske myndigheder som diplomatisk pression for at få flere interceptormissiler, hårdere sanktioner og yderligere våbenleverancer.
Hvad der skete
Natten til tirsdag den 8. september 2026 iværksatte Rusland et omfattende kombineret angreb på Ukraine med ballistiske missiler (Iskander-M, S-400, KN-23 og Oniks), krydsermissiler (32 Kh-101 fra Tu-95MS- og Tu-160MS-bombefly) og 166 angrebsdroner, hovedsageligt reaktive Shahed-droner samt Gerbera- og Parodia-droner. De primære retninger var Kyiv oblast og Odessa oblast. Kl. 03.30 hørtes de første eksplosioner i Kyiv, og luftalarmen på 'rødt' niveau varede uafbrudt i 8-10 timer. Ifølge Ukraines luftforsvar blev 175 luftmål nedskudt eller undertrykt: to ballistiske missiler, 31 krydsermissiler og 142 droner. Der blev registreret direkte træffere på 29 lokationer, mens rester fra nedskudte mål faldt på yderligere ni steder. Mindst to mennesker blev dræbt i Kyiv (begge i Solomjanskyj-distriktet) og mindst 10 såret ifølge tidlige meldinger, men tallene steg i løbet af dagen. Beskadigelser og brande blev registreret i Holosijivskyj-, Solomjanskyj-, Darnytskyj-, Podilskyj- og Dniprovsikyj-distrikterne. I Holosijivskyj-distriktet blev en 26-etages ikke-beboelsesbygning ramt på 23. etage, en garagebrand spredte sig til en nabobygning og et erhvervscenter, og en 16-etages boligblok blev beskadiget af trykbølgen. I Solomjanskyj-distriktet styrtede rester ned på en fem-etages boligblok (10 blev reddet), en tre-etages boligblok blev beskadiget, og et lager brød i brand. I Darnytskyj-, Podilskyj- og Dniprovsikyj-distrikterne opstod der brande i garager, på lagre og i køretøjer. Mere end 50 civile objekter blev beskadiget, herunder boligblokke, en skole, en klinik, et apotekslager, et supermarked (Varus) og facaden på metrostationen Taras Sjevtjenko. Mindst 13 personer blev reddet, og mere end 300 redningsfolk og politifolk arbejdede på syv lokationer. Polen sendte militære fly på vingerne, aktiverede luftforsvars- og radarkædesystemer og udsendte varsel til indbyggere i Lublin- og Podkarpackie-voivodskaberne, ligesom lufthavnen i Lublin midlertidigt suspenderede flyvninger. I Kyiv oblast blev Boryspil- og Fastiv-distrikterne ramt med droner mod industrivirksomheder og en logistikkompleks; en mand i Bila Tserkva blev lettere såret. I Odessa oblast blev et marked ramt, hvor en vagt kom til skade.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske kilder og myndigheder betoner den politiske timing af angrebet, som de beskriver som et bevidst brud på den tre dages pause i angreb mod hovedstæder, der var aftalt under besøget af USA's særlige udsendinge. Præsident Zelenskyj, udenrigsminister Sybiha og tidligere øverstbefalende Zaljzjnyj fremhæver, at ballistiske missiler er vanskelige at afskære, og at Ukraine har akut brug for interceptormissiler, anti-ballistisk forsvar som FREYJA-systemet, hårdere sanktioner og lukning af 'russiske huse' i Europa. Ukrainske medier giver detaljerede distriktsvise rapporter fra Holosijivskyj, Solomjanskyj, Darnytskyj, Podilskyj og Dniprovsikyj og fremhæver redningsaktioner, civile skader og Vestens solidaritet – herunder Polens kampfly og EU-ambassadørens tilflugt i et beskyttelsesrum under angrebet.
Sådan beskriver internationale kilder det
Internationale medier (AP/Reuters, BBC, ABC News, Al Jazeera, South China Morning Post, APA, ABC Spanien) fokuserer på dræbte og sårede, angrebets størrelse og den umiddelbare timing i forhold til den amerikanske diplomatisk mission. De understreger, at angrebet fulgte umiddelbart efter, at Witkoff og Kushner havde forladt Kyiv, og at det dermed satte spørgsmålstegn ved troværdigheden af den tre dages pause. De refererer desuden til ukrainske meldinger om tidligere slag mod startbanerne i Boryspil og Zhuliany lige før den amerikanske delegation ankom. Polens reaktion – kampfly i luften og luftforsvar aktiveret – fremhæves som et tegn på, at krigen i Ukraine direkte påvirker NATO-landes sikkerhed.
Hvor dækningen adskiller sig
Kildøer er uenige om antallet af dræbte og sårede i Kyiv: tidlige meldinger lød på to dræbte og 6-10 såret, mens senere opdateringer fra myndigheder og borgmester Klitschko nåede op på op til fem dræbte og op mod 29 sårede i løbet af dagen. Antallet af berørte distrikter i Kyiv rapporteres forskelligt som fire, fem eller syv afhængigt af tidspunkt og kilde. Moniteringskanaler angiver antallet af ballistiske missiler rettet mod Kyiv som enten 'mere end ti' eller 'mere end tyve'. Endelig er der uenighed om, hvor længe det røde luftalarm-niveau varede uafbrudt: enten 8 eller 10 timer.
Baggrund
Siden den 27. august 2025 har Kyiv været udsat for næsten uafbrudte droneangreb, der gik forud for angrebet den 8. september. Den 5.-6. september 2026 mødtes USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner med Vladimir Putin i Moskva og derefter med Volodymyr Zelenskyj i Kyiv, hvor parterne annoncerede en tre dages gensidig pause i angreb mod hinandens hovedstæder. Udsendingene forlod Kyiv om aftenen den 6. september; kort efter fulgte det massive russiske angreb. Tidligere var startbanerne i Boryspil- og Zhuliany-lufthavnene blevet ramt lige før den amerikanske delegations besøg.