Litauisk premierminister melder om mislykket brandstiftelse mod Starlink-virksomhed
Litauens premierminister Mindaugas Sinkevičius oplyste natten til 18. oktober om et mislykket brandstiftelsesforsøg mod en litauisk virksomhed, der opbevarer Starlink-kommunikationsudstyr. Virksomheden forsyner ni Starlink-antenner, som Ukraine bruger. Litauens sikkerhedstjenester havde på forhånd advaret virksomheden om mulige angreb og forstærket sikkerheden, hvilket forhindrede branden. Premierministeren sammenkaldte et møde i Kommissionen for National Sikkerhed 19. oktober for at behandle sagen samt en ukendt drones indtrængen i litauisk luftrum samme nat.
Hovedpunkter
- Litauens premierminister Mindaugas Sinkevičius rapporterede 18. oktober om et mislykket brandstiftelsesforsøg mod en litauisk virksomhed, der opbevarer Starlink-udstyr.
- Forsøget mislykkedes, fordi litauiske tjenester på forhånd havde advaret virksomheden og forstærket sikkerheden.
- Den berørte virksomhed forsyner ni Starlink-antenner, som Ukraine anvender.
- Sinkevičius sammenkaldte et møde i Kommissionen for National Sikkerhed 19. oktober i forbindelse med sagen og en samtidig ukendt drones indtrængen i litauisk luftrum.
- Kommissionen skal undersøge dronens oprindelse og drøfte yderligere beføjelser til at neutralisere droner.
- Sinkevičius sagde, at den 'mest sandsynlige kunde' er den russiske side, og kaldte hændelsen en del af Ruslands hybride krig.
- Ifølge Sinkevičius er dette den tredje hændelse på omkring en måned rettet mod Starlink-infrastruktur i Europa efter brande i Polen 23. september og i Bulgarien i oktober.
Hvorfor det er vigtigt
Den berørte litauiske virksomhed leverer forbindelse til Starlink-antenner, som Ukraine anvender, så et vellykket angreb ville have direkte konsekvenser for ukrainsk kommunikation. Litauens premierminister har offentligt koblet hændelsen til Rusland og kaldt den en del af en russisk hybridkrig, og sagen er den tredje inden for omkring en måned rettet mod Starlink-infrastruktur i Europa efter brandene i Polen og Bulgarien. Det usædvanlige skridt at sammenkalde Kommissionen for National Sikkerhed understreger, hvor alvorligt Litauen tager sagen, og det ledsagende møde skal også drøfte en ukendt drones indtrængen i litauisk luftrum samt behovet for stærkere beføjelser til at neutralisere droner.
Hvad der skete
Natten til 18. oktober gjorde ukendte gerningsmænd et mislykket forsøg på at sætte ild til en litauisk virksomhed, der opbevarer Starlink-kommunikationsudstyr. Litauens premierminister Mindaugas Sinkevičius oplyste om hændelsen via Facebook og forklarede, at den ikke lykkedes, fordi landets sikkerhedstjenester på forhånd havde advaret virksomheden om mulige angreb og forstærket sikkerheden. På stedet fandt man omkring klokken to om natten brandbare væsker i forskellige beholdere fra 3-5 liter op til 10-liters dunke. Den berørte virksomhed leverer tilslutning til ni Starlink-antenner, som Ukraine bruger. Forsvarsminister Robertas Kaunas bekræftede oplysningerne, men sagde, at han ikke kunne give yderligere detaljer på det tidspunkt. Sinkevičius oplyste, at gerningsmændenes identitet er kendt, og at han håber på anholdelser snart. Han beskrev Rusland som den 'mest sandsynlige kunde' og kaldte hændelsen en del af Ruslands hybride krig med elementer af sabotagevirksomhed. Premierministeren sammenkaldte et møde i Kommissionen for National Sikkerhed 19. oktober for at behandle sagen og samtidig en ukendt drones indtrængen i litauisk luftrum samme nat, hvor kampfly blev sendt op, men dronen ikke blev skudt ned på grund af vejret, og der blev fundet dronetrester i landet. På mødet skal man undersøge dronens oprindelse, hvornår radaren først registrerede den, og hvad undersøgelsen af vragdelene viser, samt drøfte ekstra beføjelser til litauiske tjenester til at neutralisere droner.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om status for to tyrkiske statsborgere i forbindelse med branden på Starlink-stationen i Wola Krobowska i Polen 23. september. Polens premierminister Donald Tusk oplyste 12. oktober, at to mistænkte var blevet anholdt i Tyskland på Polens anmodning. To dage senere rapporterede den polske avis Rzeczpospolita, at polsk politi havde anholdt to tyrkiske statsborgere, der muligvis var knyttet til sabotagen, men havde løsladt dem igen efter at have vurderet, at de ikke var involveret i branden.
Baggrund
Sinkevičius knyttede det litauiske forsøg til to tidligere hændelser mod Starlink-infrastruktur i Europa. Den 23. september brød der brand på en Starlink-jordstation i den polske landsby Wola Krobowska i Mazovia-regionen, og polsk anklagemyndighed efterforsker sagen som sabotage og en terrorlignende forbrydelse til fordel for et udenlandsk efterretningsvæsen. Polens digitaliseringsminister Krzysztof Gawkowski sagde 24. september, at Ruslands ansvar ikke var fastslået, men at mange tegn pegede mod en ny russisk angrebsdoktrin. Den 12. oktober oplyste Polens premierminister Donald Tusk, at to tyrkiske statsborgere mistænkt for branden var anholdt i Tyskland, men ifølge Rzeczpospolita 14. oktober havde polsk politi tidligere anholdt og siden løsladt to tyrkiske statsborgere, der viste sig ikke at være involveret. Den 14. oktober blev det rapporteret, at 11 ud af 17 Starlink-antenner ved et højt sikret anlæg nær Sofia i Bulgarien var mistænkt for at være påsat brand, og de bulgarske myndigheder bekræftede en efterforskning og oplyste, at sikkerheden ved satellitkommunikationsanlæg var blevet forstærket. Den litauiske Starlink-jordstation forsyner, ligesom stationen i Wola Krobowska, internettet for en betydelig del af Central- og Østeuropa, herunder Ukraine.