Dansk efterretningstjeneste advarer om voksende risiko for russisk hybridkrig mod NATO
Forsvarets Efterretningstjeneste offentliggjorde 24. september en ny trusselsvurdering, der advarer om, at Rusland vil intensivere sin hybride krigsførelse mod vestlige lande og NATO i de kommende måneder. Tjenesten vurderer, at der er en "lille, men voksende" risiko for et begrænset militært angreb mod et NATO-land på den østlige flanke. Borgernes Sikkerhedsstyrelse hævede efterfølgende cybertruslen mod Danmark til høj.
Hovedpunkter
- Forsvarets Efterretningstjeneste offentliggjorde 24. september en ny trusselsvurdering om Ruslands hybride krigsførelse mod Vesten og NATO.
- Efterretningschef Thomas Ahrenkiel vurderer, at der er en "lille, men voksende" risiko for et begrænset russisk militært angreb mod et NATO-land på den østlige flanke, der grænser op til Rusland.
- Risikoen for et sådant begrænset angreb vurderes aktuelt som "lav", og Danmark er ifølge Ahrenkiel ikke et potentielt mål, da landet ikke grænser op til Rusland.
- Mulige scenarier omfatter langdistanceangreb med droner eller missiler mod infrastruktur, der støtter Ukraine, "false flag"-operationer med ukrainskproducerede droner og udstationering af et lille antal russiske soldater i nabolande, eventuelt uden nationalitetsmærker.
- Borgernes Sikkerhedsstyrelse hævede trusselsniveauet for "destruktive cyberangreb" fra middel til høj og oplyser, at den har oplysninger om konkrete planer om sabotage mod Danmark.
- Estlands Forsvarsministerium skrev på X, at den danske advarsel stort set matcher Estlands egen vurdering, og at Estland "holder udviklingen tæt under opsyn" og er "klar til at tage afgørende skridt", hvis det bliver nødvendigt.
- Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (Jeppe Bruus) oplyste på en pressekonference i København, at Danmark ikke har til hensigt at stoppe sin støtte til Ukraine.
Hvorfor det er vigtigt
Det er en formel trusselsvurdering fra et NATO-medlemsland om en umiddelbar russisk trussel mod alliancen, ikke mediespekulation. Vurderingen udpeger konkrete hybride metoder — sabotage, cyberangreb, angreb på forsvarsindustrien og forsyningskæder til Ukraine, mulige angreb eller sabotage mod køretøjer til/fra Ukraine samt mulige "false flag"-operationer med ukrainskproducerede droner. Borgernes Sikkerhedsstyrelse hævede cybertrusselsniveauet og henviste til konkrete oplysninger om planlagt sabotage mod Danmark. Danmark bekræftede samtidig offentligt, at støtten til Ukraine fortsætter trods den forhøjede trussel, og Estlands reaktion tyder på bredere overensstemmelse blandt NATOs østlige flankeallierede.
Hvad der skete
Forsvarets Efterretningstjeneste offentliggjorde 24. september en ny trusselsvurdering, der advarer om, at Rusland vil intensivere sin hybride krigsførelse mod vestlige lande og NATO i de kommende måneder. Ifølge efterretningschef Thomas Ahrenkiel er der en "lille, men voksende" risiko for et begrænset russisk militært angreb mod et NATO-land på den østlige flanke, der grænser op til Rusland. Et sådant angreb kan tage form af langdistanceangreb med droner eller missiler mod infrastruktur, der støtter Ukraine, "false flag"-operationer med ukrainskproducerede droner eller udstationering af et lille antal russiske tropper i nabolande, eventuelt uden nationalitetsmærker. Risikoen for et begrænset angreb vurderes aktuelt som "lav", og der er ingen tegn på, at Moskva forbereder en direkte invasion af et NATO-medlemsland, selvom et sådant angreb "ikke kan udelukkes". Ahrenkiel understregede i et interview med DR, at Rusland fokuserer sine hybride angreb på forsvarsindustrien, på virksomheder der støtter Ukraine, og på at forstyrre hjælpeleverancerne til Kyiv; han advarede også om mulige angreb eller sabotage mod køretøjer, der kører til eller fra Ukraine. Danmark, der ikke grænser op til Rusland, betragtes ikke som et potentielt mål. Borgernes Sikkerhedsstyrelse hævede på baggrund af vurderingen trusselsniveauet for "destruktive cyberangreb" fra middel til høj og oplyser, at den har oplysninger om konkrete planer om sabotage mod Danmark; den ser især risiko for angreb med malware rettet mod at ødelægge data eller forstyrre "operationelle teknologier". Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (Jeppe Bruus) sagde på en pressekonference i København, at den sikkerhedspolitiske situation er mere alvorlig end på noget tidspunkt siden den kolde krigs afslutning, og at Danmark ikke har til hensigt at stoppe sin støtte til Ukraine. Estlands Forsvarsministerium skrev på X, at den danske advarsel stort set afspejler Estlands egen vurdering, og at situationen ikke kræver højnet kampberedskab, men at Estland "holder udviklingen tæt under opsyn" og er "klar til at tage afgørende skridt", hvis det bliver nødvendigt.
Hvor dækningen adskiller sig
De tre ukrainske kilder er enige om indholdet i trusselsvurderingen, men giver forsvarsministeren to forskellige navne. Nogle faktatjek angiver navnet som Jeppe Bruus, andre som Troels Lund Poulsen, og en enkelt faktatjek angiver "Troels Lund Poulsen (Jeppe Bruus)". Rollerne (forsvarsminister) og udtalelserne er i øvrigt identiske på tværs af kilderne. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at afgøre, hvilket navn der er det korrekte.
Baggrund
Dagen inden den danske trusselsvurdering, 23. september, krænkede en russisk militærhelikopter polsk luftrum nær Braniewo, idet den kom fra retning mod Kaliningrad-området, før den vendte om. I begyndelsen af september 2025 affyrede et russisk militærskib to signalraketter mod en dansk militærhelikopter i den internationale del af Østersøen; Danmark indkaldte den russiske ambassadør, og statsminister Mette Frederiksen kaldte hændelsen for en del af en tendens med eskalerende russisk aggression. 18. september sagde Polens premierminister Donald Tusk, at det mest sandsynlige scenarie for de kommende måneder er russiske hybridangreb med droner og missiler mod lande, der støtter Ukraine, og at angrebene muligvis officielt vil blive tilskrevet en ulykke. The Wall Street Journal rapporterede 6. august, at amerikansk efterretningstjeneste anser det for muligt, at Putin kan teste NATOs beredskab via cyberangreb, sabotage eller en begrænset invasion af alliancens territorium mellem efteråret 2025 og 2029. CNN rapporterede 17. september, at Ruslands hybride kampagne har til formål at øge omkostningerne ved at støtte Ukraine og teste NATOs vilje til at udløse artikel 5, uden at krydse grænsen til direkte konflikt. Tyskland har beskyldt Moskva for et mislykket droneangreb mod lufthavnen i Leipzig i august. 28. juni udtalte chefen for Polens udenrigsefterretningstjeneste, oberst Pawel Szota, offentligt, at Rusland er klar til at sende "små grønne mænd" ind i de baltiske lande; Litauens Forsvarsministerium sagde dagen efter, at der aktuelt ikke er objektive tegn på, at Rusland forbereder et stort militært angreb mod de baltiske lande.