PET: Rusland planlægger sabotage mod dansk forsvarsindustri
Den danske Politiets Efterretningstjeneste (PET) advarer offentligt om, at russiske efterretningstjenester har et meget konkret sabotageberedskab rettet mod danske forsvarsvirksomheder, især dem der leverer våben til Ukraine. Chef for PET's kontraterrorafdeling, Emil Græsholm, oplyser, at Rusland forsøger at rekruttere danske borgere via sociale medier og spilplatforme til opgaver som at fotografere virksomheder. PET forventer, at truslen vil vokse i omfang og kompleksitet.
Hovedpunkter
- PET: russiske tjenester planlægger konkrete sabotageoperationer mod danske forsvarsvirksomheder med tilknytning til våbenleverancer til Ukraine.
- Ifølge PET-chef for kontraterror Emil Græsholm er formålet at standse specifikke forsvarsleverancer til Ukraine og afskrække Danmark fra at støtte Ukraine og udbygge egen forsvarsindustri.
- Rusland rekrutterer almindelige danske borgere via sociale medier og online- og spilplatforme til opgaver som at fotografere eller filme virksomheder og infrastruktur til brug i sabotageplanlægning.
- PET advarer om, at rekrutterede danskere kan samarbejde bevidst eller uden at vide, at de reelt arbejder for russisk efterretningstjeneste.
- Græsholm nævner brandstiftelse som et af de mulige scenarier og opfordrer danske forsvarsvirksomheder til at styrke sikkerheden.
- PET forventer, at den russiske trussel mod dansk forsvarsindustri vil vokse yderligere i omfang og kompleksitet.
- Advarslen indgår i et mønster af formodede russiske sabotageaktioner i Europa: droneangreb mod en ukrainsk An-124 i Leipzig/Halle, brand på polsk dronefabrik, svensk nationalt sikkerhedsråd og en afværget påsat brand i Slovakiet.
Hvorfor det er vigtigt
PET advarer sjældent offentligt, og det at tjenesten gør det nu, viser at truslen vurderes som konkret og ikke længere kun hypotetisk. Målene er ikke tilfældige: de er virksomheder, der leverer våben til Ukraine, og dermed forsøger Rusland at ramme Ukraines forsyningskæde ved at operere på dansk jord. Brugen af sociale medier og spilplatforme til at rekruttere helt almindelige borgere udvider de russiske hybride metoder og gør truslen sværere at opdage for både myndigheder og borgere. Den danske advarsel falder sammen med en række formodede russiske sabotageforsøg i Tyskland, Polen, Sverige og Slovakiet og indgår dermed i et bredere europæisk billede.
Hvad der skete
Den danske Politiets Efterretningstjeneste (PET) har offentligt advaret om, at russiske efterretningstjenester planlægger og forbereder sabotage mod danske forsvarsvirksomheder, især dem der er knyttet til militær støtte til Ukraine. Advarslen blev offentliggjort den 3. september via Berlingske, og det er chef for PET's kontraterrorafdeling, Emil Græsholm, der står bag udmeldingen. Ifølge PET er planlægningen så konkret, at tjenesten har valgt at gå offentligt ud, selvom den normalt er meget tilbageholdende med den slags. Hovedformålningerne er danske forsvarsvirksomheder, der producerer udstyr leveret til Ukraine, men Rusland har bred interesse for hele den danske forsvarsindustri. PET oplyser, at russiske tjenester rekrutterer almindelige danske borgere via sociale medier og online- og spilplatforme. De rekrutterede bliver blandt andet bedt om at fotografere eller filme virksomheder og infrastrukturobjekter, så materialet kan bruges i sabotageplanlægning. PET understreger, at de pågældende borgere i nogle tilfælde ikke selv er klar over, at de arbejder for russisk efterretningstjeneste. Græsholm har nævnt brandstiftelse som et af de mulige scenarier og opfordret danske forsvarsvirksomheder til at styrke deres sikkerhedsforanstaltninger. PET forventer desuden, at truslen vil vokse i både omfang og kompleksitet.
Baggrund
Den danske advarsel indgår i en række formodede russiske sabotageaktioner rettet mod forsvarsindustri og infrastruktur i Europa. Den 1. september beskyldte Tyskland direkte Rusland for en hybrid angreb i lufthavnen Leipzig/Halle, hvor en drone med sprængstof i august blev fundet ved et ukrainsk An-124 transportfly; som modtræk lukkede Tyskland det russiske generalkonsulat i Bonn og 'Russisches Haus' i Berlin. Efter den tyske udmelding indkaldte Sverige sit nationale sikkerhedsråd for at vurdere lignende trusler, den polske premierminister Donald Tusk erklærede en brand på en polsk dronefabrik for sabotage, og slovakisk politi oplyste at have afværget et brandstiftelsesforsøg mod en dronefabrik. Ifølge The Telegraph rekrutterer Rusland også bander til at udføre sabotage mod europæiske forsvarsvirksomheder. Danmark har siden 2022 leveret militær støtte til Ukraine for omkring 76,8 milliarder kroner (over 10 milliarder euro), og i juni 2026 annoncerede Forsvarsministeriet den 30. danske støttepakke til Ukraine til ca. 4,4 milliarder kroner (590 millioner euro). Det er denne rolle som våbenleverandør til Ukraine, der gør danske forsvarsvirksomheder til et logisk mål for russisk sabotage.