Tyrkiet vil mægle midlertidig våbenhvile i Sortehavet for at beskytte civile skibe
Tyrkiets faste repræsentant ved NATO, ambassadør Basat Öztürk, oplyser på Tyrkiet-EU-topmødet i Bruxelles, at Tyrkiet arbejder med både Ukraine og Rusland om en midlertidig, delvis våbenhvile i Sortehavet, der skal forhindre angreb på civile fragtskibe. Ifølge Öztürk rammes kommercielle skibe med civil last af begge sider, og han advarer om, at det kan udløse kriser i forsyningen af energi, fødevarer og gødning.
Hovedpunkter
- Tyrkiet arbejder med Ukraine og Rusland om en midlertidig delvis våbenhvile i Sortehavet for at beskytte civile fragtskibe.
- Udtalelsen kommer fra Tyrkiets faste repræsentant ved NATO, ambassadør Basat Öztürk, på Tyrkiet-EU-topmødet i Bruxelles.
- Öztürk siger, at kommercielle skibe med civil last angribes af begge sider og advarer om kriser i energiforsyning, fødevarer og gødning.
- Tyrkiet henviser til den tidligere Sort Havs-kornaftale som et eksempel på en succesfuld mægling, som landet kan gentage.
- Ifølge den ukrainske udenrigsministeriums talsmand Heorhiy Tykhyi er der fem våbenhvileudkast under udvikling; to af dem vedrører sikkerhed i Sortehavet og ledes af Tyrkiet og Egypten.
- Tyrkiet opretholder maksimal stabilitet i regionen ved at anvende Montreux-konventionen og lukkede tre dage efter den 24. februar 2022 stræderne for krigsførende parters krigsskibe.
- Tyrkiet oplyser, at landet har den længste kystlinje og største flådekapacitet i Sortehavet og leverer 70% af det erkendte maritime og luftbårne situationsbillede til allierede.
Hvorfor det er vigtigt
Udmeldingen viser et aktivt diplomatisk spor for at dæmpe angreb på kommerciel skibsfart i Sortehavet, som fragter energi, fødevarer og gødning. Tyrkiet positionerer sig som mægler med henvisning til sin tidligere rolle i Sort Havs-kornaftalen og indgår i en bredere vifte af våbenhvileforslag, der forhandles med flere lande, herunder tyrkisk- og egyptisk-ledede spor om sikkerhed i Sortehavet.
Hvad der skete
På Tyrkiet-EU-topmødet i Bruxelles oplyste Tyrkiets faste repræsentant ved NATO, ambassadør Basat Öztürk, at Tyrkiet arbejder med både Ukraine og Rusland om en midlertidig, delvis våbenhvile i Sortehavet rettet mod at beskytte civile fragtskibe. Öztürk understregede, at kommercielle skibe med civil last angribes fra begge sider, og advarede om, at sådanne angreb kan udløse forsyningskriser for energi, fødevarer og gødning. Han henviste til den tyrkisk-mæglede Sort Havs-kornaftale som model for, hvad Tyrkiet kan gentage, og forklarede, at Tyrkiet anvender Montreux-konventionen for at opretholde maksimal stabilitet i regionen. Öztürk fremhævede desuden Tyrkiets geografiske og militære rolle: landet har ifølge ham den længste kystlinje og største flådekapacitet i Sortehavet, bidrager med 70% af det situationsbillede, allierede modtager, og samarbejder døgnet rundt med Rumænien og Bulgarien. Den ukrainske udenrigsministeriums talsmand Heorhiy Tykhyi sagde den 7. oktober, at Kyiv er parat til fem våbenhvileudkast, der udvikles sammen med andre lande; to af dem handler om sikkerhed i Sortehavet og ledes af Tyrkiet og Egypten med deltagelse af ukrainsk diplomati.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainske medier (Ukrinform og NV) fører an med Tyrkiets udmelding om at ville mægle en aftale i Sortehavet og henviser til Tyrkiets NATO-repræsentant som autoritet for påstanden. NV går videre end selve Ankara-udtalelsen ved at tilføje kontekst fra det ukrainske udenrigsministerium om de fem våbenhvileudkast, herunder de Tyrkiet- og Egypten-ledede spor om sikkerhed i Sortehavet.
Baggrund
Tyrkiet påberåber sig Montreux-konventionen som retsgrundlag for forvaltningen af stræderne og lukkede dem for krigsførende parters krigsskibe tre dage efter den 24. februar 2022 med henvisning til en krigstilstand. Tyrkiet oplyser selv, at landet har den længste kystlinje og den største flådekapacitet i Sortehavet og leverer 70% af det erkendte maritime og luftbårne situationsbillede til allierede, mens det samarbejder døgnet rundt med Rumænien og Bulgarien. Kyiv har peget på fem mulige våbenhvileudkast: en fuld og betingelsesløs våbenhvile aftalt ved samtaler i Saudi-Arabien i 2025, to udkast om sikkerhed i Sortehavet ledet af Tyrkiet og Egypten, et fødevare- og energispor ledet af Indien og et energispor drøftet mellem præsident Volodymyr Zelenskyj og Donald Trump.