Udgivet · Opdateret

Kallas fremlægger EU's tre svar på russiske angreb i Sortehavet

EU's højrepræsentant for udenrigsanliggende Kaja Kallas skitserede tirsdag den 20. oktober i en plenardebat i Europa-Parlamentet i Strasbourg EU's tre svar på russiske angreb i Sortehavet: støtte til ukrainsk landbrugseksport, styrkelse af maritim sikkerhed og øget internationalt diplomatisk pres på Rusland. Hun oplyste, at Ukraine dagligt taber omkring 60 millioner euro i eksportindtægter på grund af intensiverede russiske angreb på eksportruter siden midten af juli.

Hovedpunkter

  • Kaja Kallas, EU's højrepræsentant for udenrigsanliggende og sikkerhedspolitik, talte i Europa-Parlamentet i Strasbourg den 20. oktober.
  • Hun pegede på tre indsatsområder: ukrainsk landbrugseksport, maritim sikkerhed og internationalt diplomatisk pres på Rusland.
  • Ifølge Kallas mister Ukraine omkring 60 millioner euro i eksportindtægter dagligt som følge af russiske angreb siden midten af juli.
  • Rusland angriber grænseovergange til Moldova, Rumænien og Polen og truer dermed alternative eksportruter.
  • Rumænien og Bulgarien opbyder med EU-støtte et sortahavssikkerhedscenter, og EU's medlemslande samarbejder via MARSUR om maritim overvågning.
  • Den 23. september underskrev 51 stater og EU i New York en fælles erklæring, der fordømte russisk aggression og krævede fri sejlads i Sortehavet.

Hvorfor det er vigtigt

Russiske angreb presser Ukraines eksportruter og koster landet millioner af euro i mistede indtægter dagligt. EU's samlede svar spænder fra økonomisk støtte over maritim beskyttelse til militær koordination og diplomatisk pres. Samtidig har hændelser nær Rumænien og Bulgarien udløst konkrete forslag om stærkere NATO-samarbejde og nye militære kapaciteter i regionen.

Hvad der skete

Under en plenardebat i Europa-Parlamentet i Strasbourg tirsdag den 20. oktober præsenterede EU's højrepræsentant Kaja Kallas tre søjler i EU's reaktion på den russiske optrapning i Sortehavet. For det første skal ukrainsk landbrugseksport støttes via initiativer som EU-Ukraine Solidarity Lanes, der siden juli har øget korneksporten med næsten 2 millioner ton. For det andet skal den maritime sikkerhed styrkes, blandt andet gennem MARSUR-netværket for maritim overvågning, et fælles sortahavssikkerhedscenter etableret af Rumænien og Bulgarien, Eastern Flank Watch-initiativet fra Østersøen til Sortehavet samt samarbejde i Det Europæiske Forsvarsagentur om nye minerydningssystemer og ubemandede maritime systemer. For det tredje skal det internationale diplomatiske pres på Rusland øges, herunder via den fælles erklæring fra 23. september i New York underskrevet af 51 stater og EU samt dialog med Tyrkiet, Indien, afrikanske lande og andre stater i det Globale Syd. Kallas understregede, at Ukraine dagligt mister omkring 60 millioner euro i eksportindtægter, og at Rusland angriber grænseovergange til Moldova, Rumænien og Polen. Hun advarede om, at nylige dronehændelser i EU-landes luftrum og angreb på civile tankere nær Rumæniens kyst udgør en farlig og uacceptabel eskalation.

Sådan beskriver internationale kilder det

Den internationale ramme centrerer sig om fri sejlads, beskyttelse af civil skibsfart og sikkerheden for NATO- og EU-medlemsstater i Sortehavet. Dækningen lægger vægt på koordineret overvågning, fælles militær indkøb, NATO-samarbejde og diplomatisk engagement med partnere som Tyrkiet, Indien og stater i det Globale Syd. De seneste angreb på fartøjer og dronehændelser nær Rumænien fremstilles som en uacceptabel eskalering.

Baggrund

EU-Ukraine Solidarity Lanes-initiativet skaffer alternative ruter for ukrainsk eksport, mens MARSUR-netværket lader EU-medlemsstater dele maritim overvågningsinformation. Rumænien og Bulgarien er ved at oprette et sortahavssikkerhedscenter med EU-støtte, og Eastern Flank Watch-initiativet dækker overvågning og forsvar fra Østersøen til Sortehavet i koordination med NATO. Den 23. september underskrev 51 stater og EU i New York en fælles erklæring, der fordømte russisk aggression og krævede fri sejlads i Sortehavet. EU samarbejder desuden med Tyrkiet, Indien, afrikanske lande og andre stater i det Globale Syd om samme sag. Ifølge rapporter skød to rumænske F-16-kampfly to droner ned, der ulovligt var trængt ind i rumænsk luftrum over Sortehavet, og på Rumæniens initiativ blev der tirsdag afholdt et særligt møde i NATOs Nordatlantiske Råd om forsvar og afskrækkelse i Sortehavet.