EU-ambassadør: Vi bliver i Kyiv trods russisk trussel om massive angreb
Den 3. oktober advarede Ruslands udenrigsministerium udenlandske diplomater mod at blive i Kyiv og truede med nye massive angreb på den ukrainske hovedstad. Dagen efter svarede EU's ambassadør til Ukraine, Kateryna Maternova, at EU-repræsentationen og alle 25 EU-medlemsstaters ambassader bliver i Kyiv. Polen, Estland, Italien og flere andre lande fulgte trop med lignende udtalelser. Ukraines udenrigsminister Andriy Sybiha takkede de diplomatiske missioner for deres solidaritet og sagde, at Ruslands intimideringskampagne allerede er mislykkedes en gang og vil mislykkes igen.
Hovedpunkter
- Ruslands udenrigsministerium advarede 3. oktober udenlandske diplomater om at forlade Kyiv og truede med nye 'massive angreb' på byen.
- EU-ambassadør Kateryna Maternova skrev 4. oktober på X, at EU-repræsentationen og alle 25 EU-landes ambassader bliver i Kyiv.
- Polen og Estland bekræftede, at deres ambassader forbliver i Kyiv trods de russiske trusler.
- Italiens ambassadør Carlo Formosa opfordrede Rusland til at overholde Wien-konventionen og international humanitær ret.
- Ukraines udenrigsminister Andriy Sybiha takkede ambassaderne i Belgien, Letland, Finland, Slovakiet, Østrig, Albanien, Litauen, Polen, Tyskland og EU for at blive i Kyiv.
- The Guardian rapporterede 2. oktober, at vestlige diplomater privat diskuterede planer om at flytte ambassader til Lviv eller det østlige Polen, selv om de offentligt siger, at de bliver.
Hvorfor det er vigtigt
Ruslands åbne trussel mod udenlandske diplomater i Kyiv er et forsøg på at bryde det vestlige politiske og symbolske nærvær i den ukrainske hovedstad. Den koordinerede offentlige afvisning fra EU-institutioner og en række nationale ambassader signalerer fortsat vestlig diplomatisk forpligtelse trods truslen. Samtidig tyder rapporteringen på, at nogle ambassader privat forbereder beredskabsplaner, hvilket viser, at det offentlige standpunkt kan sameksistere med mere tilbageholdende risikostyring bag kulisserne.
Hvad der skete
Ruslands udenrigsministerium udsendte 3. oktober en erklæring, der opfordrede udlændinge, herunder diplomatisk personale, til at forlade Kyiv og truede med nye 'massive angreb' på den ukrainske hovedstad som gengældelse for ukrainske angreb på russiske militære mål. Dagen efter, 4. oktober, reagerede EU's ambassadør til Ukraine, Kateryna Maternova, på X med en erklæring om, at EU-repræsentationen og alle 25 EU-medlemsstaters ambassader i Kyiv forbliver. Polens udenrigsministerium og Estlands udenrigsministerium bekræftede, at deres ambassader bliver i Kyiv, mens Italiens ambassadør Carlo Formosa opfordrede Rusland til at respektere Wien-konventionen. Ukraines udenrigsminister Andriy Sybiha takkede en række ambassader for deres solidaritet. EU-Kommissionens talsmand Christian Wigand sagde, at truslerne viser, at Kreml 'taber krigen og mister selvkontrollen', og at EU fortsætter sit største sanktionsprogram mod Rusland nogensinde. The Guardian rapporterede 2. oktober, at vestlige diplomater privat diskuterede planer om at flytte ambassader til Lviv eller det østlige Polen - noget Ukraines udenrigsministerium afviste.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske kilder fremhæver udenrigsminister Andriy Sybihas tak til specifikt navngivne ambassader for at blive i Kyiv og hans karakterisering af den russiske kampagne som et mislykket forsøg på at intimidere Europa. Den ukrainske regering afviste samtidig rapporter om planlagte ambassadeflytninger og præsenterede det diplomatiske nærvær som uafbrudt. Rapporteringen sætter den russiske advarsel i forbindelse med præsident Volodymyr Zelenskyjs udmelding til Reuters 3. oktober om, at Ukraine vil intensivere angrebene på russiske olieraffinaderier som svar på den russiske optrapning.
Sådan beskriver internationale kilder det
EU-institutionelle stemmer, herunder talsmand Christian Wigand og ambassadør Kateryna Maternova, rammesætter truslen som et forsøg på at skræmme Europa til at reducere støtten til Ukraine, og understreger, at EU-repræsentationen og alle 25 EU-medlemsstaters ambassader forbliver i Kyiv. Polens og Estlands udenrigsministerier samt den italienske ambassadør udsendte egne erklæringer, der bekræftede ambassadernes tilstedeværelse og advarede Rusland mod at teste Wien-konventionen. Samtidig peger rapporteringen på kløften mellem det officielle standpunkt om at blive og privat beredskabsplanlægning som rapporteret af The Guardian, hvilket giver et mere forsigtigt diplomatisk billede ved siden af den officielle afvisning af at forlade byen.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvorvidt The Guardian rapporterede om vestlige diplomaters beredskabsplaner den 2. eller den 3. oktober. Der er også uenighed om, hvornår Rusland tidligere har udstedt en lignende advarsel til udenlandske diplomater - enten i maj 2025 eller maj 2026 - og om de udenlandske ledere dengang afviste truslen, eller om de diplomatiske missioner blot blev i Kyiv uden at kommentere. Derudover er kilderne uenige om, hvorvidt EU's sanktioner den 28. september specifikt var 'som svar på deportationen af ukrainske børn', eller om de var en separat pakke, som artiklen blot nævnte i samme uge.
Baggrund
Rusland udstedte en lignende advarsel til udenlandske diplomater i slutningen af maj 2025, hvorefter ambassaderne ikke forlod Kyiv. Tidligere på ugen rapporterede The Guardian, at vestlige diplomater privat diskuterede planer om at flytte ambassader til Lviv eller det østlige Polen. Den russiske advarsel blev udstedt samme dag, som præsident Volodymyr Zelensky fortalte Reuters, at Ukraine ville intensivere angrebene på russiske olieraffinaderier som svar på den russiske optrapning. EU fordømte også et separat russisk dokument til NATO, der truede med mulig brug af hele arsenalet, herunder kernevåben, i tilfælde af et forsøg på at isolere Kaliningrad-regionen. Den 28. oktober pålagde EU nye sanktioner mod Rusland i forbindelse med deportationen af ukrainske børn.