Zelenskyj: Sorthavs-korridoren for fødevarer er effektivt blokeret fra begge sider
Præsident Volodymyr Zelenskyj sagde ved YES-konferencen, at fødevarekorridoren i Sortehavet reelt er blokeret fra både ukrainsk og russisk side. Han advarede om, at blokaden udgør en global fødevaresikkerhedskrise, der især vil ramme lande i Afrika og Asien, og oplyste, at Ukraine fører dialog om sagen med ledere i Egypten, Indien, Tyrkiet, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
Hovedpunkter
- Zelenskyj: Sortehavets fødevarekorridor er reelt blokeret fra både ukrainsk og russisk side.
- Udtalelserne blev fremsat ved YES-konferencen (Yalta European Strategy) fredag den 11. september.
- Zelenskyj har drøftet sagen med ledere i Egypten, Indien, Tyrkiet, Saudi-Arabien og UAE; Rusland forhandler ifølge Zelenskyj med de samme lande.
- Zelenskyj forsikrer, at ukrainere ikke vil mangle mad, selv ved fuld eksportblokade.
- Priserne på det ukrainske hjemmemarked vil falde, og eksport bliver urentabel på grund af dyr logistik, advarede Zelenskyj.
- Afrika og Asien, der mister adgang til både ukrainsk og russisk korn, vil stå markant værre, sagde Zelenskyj.
- Zelenskyj sagde, at beslutninger om en 'energivåbenhvile' eller genåbning af fødevarekorridoren kan træffes selv uden fuld fred.
Hvorfor det er vigtigt
Zelenskyj placerer blokaden af Sortehavets fødevarekorridor på linje med energikrisen som en global sikkerhedsudfordring. Hvis ukrainsk og russisk korn ikke når frem, rammes importører i Afrika og Asien hårdest, mens ukrainske landmænd og virksomheder omgående lider under faldende priser, dyr logistik og suspendere havneindskibninger. Samtidig antyder Zelenskyj, at delvise aftaler – en 'energivåbenhvile' eller en ophævelse af blokaden – kan indgås, selv uden en samlet fredsaftale.
Hvad der skete
Ved YES-konferencen den 11. september sagde præsident Volodymyr Zelenskyj, at Sortehavets fødevarekorridor reelt er blokeret fra begge sider. Han oplyste, at han har drøftet sagen med ledere i Egypten, Indien, Tyrkiet, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, og at Rusland efter hans oplysninger forhandler med de samme lande. Zelenskyj understregede, at ukrainere ikke vil mangle mad, selv ved fuld eksportblokade, men advarede om, at priserne på det hjemlige marked vil falde, og at eksport bliver urentabel på grund af dyr logistik, hvilket først og fremmest rammer ukrainske landmænd og virksomheder. Han advarede desuden om, at lande i Afrika og Asien uden adgang til både ukrainsk og russisk korn vil stå i en markant værre situation, og sagde, at fødevare- og energisikkerhed er to af verdens aktuelle hovedudfordringer. Endelig slog han fast, at selv uden fuld fred kan der træffes beslutninger om en 'energivåbenhvile' eller om at ophæve blokaden af fødevarekorridoren.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier fremstiller Zelenskyjs udtalelser som en advarsel om en global fødevaresikkerhedskrise, der kan sidestilles med energikrisen. Dækningen lægger vægt på de russiske angreb på ukrainsk havneinfrastruktur og civile skibe som den egentlige årsag til forstyrrelsen og nævner konkrete hændelser med dræbte og sårede. Den diplomatiske aktivitet beskrives som aktiv og koordineret – kontakter med Egypten, Indien, Tyrkiet, Saudi-Arabien og UAE, ukrainske forslag om gensidigt ophør af angreb på civile mål og en tyrkisk plan for sikker kornpassage – mens konsekvenserne for ukrainske landmænd og virksomheder fremhæves som umiddelbare og konkrete tab.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvorvidt Sortehavets korridor er totalt blokeret eller kun delvist forstyrret: Zelenskyjs udtalelser ved YES-konferencen beskriver den som effektivt blokeret fra begge sider, mens en tidligere udtalelse fra 24. august sagde, at Rusland ikke havde formået at blokere korridoren totalt. Derudover er rammerne for Zelenskyjs bemærkninger angivet forskelligt: én kilde placerer dem i en online diskussion ved YES-konferencen, mens en anden præciserer, at de blev fremsat ved et møde i Yalta European Strategy fredag den 11. september.
Baggrund
Fra 22. juli blev indsejlingen til ukrainske havne midlertidigt suspenderet efter russiske angreb på havneinfrastruktur og civile skibe. Blandt de refererede hændelser er et angreb på skibet Golden Leo, der kostede ti mennesker livet, angreb på tankeren Gas Lisbon og bulkskibet Golden Rose, der fik rederier til selv at indstille arbejdet med Odessa-havnene, samt et droneangreb 9. september på det lastskib TEDY, der dræbte to azerbaijanske statsborgere og sårede to andre. I juli alene registrerede Ukraine 35 russiske angreb på skibe i havne, 22 på skibe til søs og 67 angreb på havneinfrastruktur; Bloomberg anslog, at skaderne kan koste Ukraine omkring 2 % af BNP. Den 13. august overleverede Ukraine via en tredjepart et forslag om gensidigt ophør af angreb på civile mål i Sortehavet; dagen efter sagde den russiske udenrigsministeriums talskvinde Maria Zakharova, at Moskva ikke finder det formålstjenligt at vende tilbage til Sortehavsinitiativet fra 2022-2023 eller at indstille fjendtlighederne i Sortehavet. Den 31. august oplyste Tyrkiets udenrigsminister Hakan Fidan, at Ankara har udarbejdet en plan for sikker kornpassage, og 4. september sagde Zelenskyj, at Ukraine sammen med partnere forbereder en løsning for sikker fødevareeksport gennem Sortehavet.