Rusland advarer diplomater i Kyiv: EU og Tjekkiet bliver i byen
Ruslands udenrigsministerium udsendte lørdag den 3. oktober en erklæring, der opfordrer udlændinge og diplomatisk personale til at forlade Kyiv og varsler fortsatte "massive gengældelsesangreb" mod Ukraine. EU's talsperson Christian Wigand sagde, at EU's delegation i Kyiv fortsætter arbejdet uændret, og at truslerne viser, at "Kreml er ved at tabe krigen og taber fatningen". Tjekkiets udenrigsministerium bekræftede ligeledes, at landets ambassade bliver i Kyiv.
Hovedpunkter
- Ruslands udenrigsministerium opfordrede 3. oktober udlændinge og diplomatisk personale til at forlade Kyiv og advarede om en påstået "dødelig fare".
- Ministeriet erklærede, at Rusland vil fortsætte med "massive gengældelsesangreb" mod Ukraine, herunder Kyiv.
- EU-talsperson Christian Wigand oplyste, at EU's delegation i Kyiv fortsætter arbejdet uændret, og at truslerne viser, at "Kreml taber krigen og taber fatningen".
- Tjekkiets ambassade i Kyiv bliver ifølge talsperson Adam Čorgo; han tilføjede, at den tjekkiske ambassadør løb sin sædvanlige morgentur i en park i Kyiv.
- Ukraines udenrigsministerium har ikke modtaget anmodninger eller meddelelser fra udenlandske diplomatiske missioner om at flytte fra Kyiv, oplyste talsperson Heorhiy Tykhyi.
- EU forbereder sin hidtil største sanktionspakke mod Rusland og har allerede denne uge indført nye restriktioner i forbindelse med deportationen af ukrainske børn.
- EU har godkendt forsvarsindkøbsplaner for Ukraine til 28,3 milliarder euro i år under Ukraine-støttelånet samt afsat yderligere 6,6 milliarder euro til militær støtte via Den Europæiske Fredsfacilitet.
Hvorfor det er vigtigt
Den russiske advarsel er et eksplicit, offentligt trussel mod udenlandsk diplomatisk personale i Kyiv og øger risikoen for angreb på ambassader. Samtidig signalerede både EU og Tjekkiet klart, at deres missioner bliver i Kyiv, hvilket viser, at Vesten ikke lader sig intimidere. De samtidige EU-annonceringer om en rekordstor sanktionspakke, 28,3 milliarder euro i forsvarsindkøb og 6,6 milliarder euro i militær støtte viser, at EU eskalerer presset på Rusland, mens Moskva forsøger at skræmme Europa til at skrue ned for støtten til Ukraine.
Hvad der skete
Lørdag den 3. oktober udsendte Ruslands udenrigsministerium en erklæring, der opfordrede udlændinge og diplomatisk personale til at forlade Kyiv og afstå fra at rejse til Ukraine på grund af en påstået "dødelig fare". Ministeriet meddelte desuden, at Rusland vil fortsætte med "massive gengældelsesangreb" mod Ukraine, herunder Kyiv, og at ansvaret for eventuelle negative konsekvenser udelukkende ligger hos dem, der ignorerer advarslen. Baggrunden var en eskaleret russisk luftkampagne mod Kyiv, herunder et angreb den 2. oktober på en bro over Dnepr, der ifølge Kyivs borgmester Vitalij Klitschko beskadigede vejoverflader og trolleybuskabler og standsede trafikken. EU's talsperson Christian Wigand sagde samme dag, at EU's delegation i Kyiv fortsætter sit arbejde uændret, og at russiske trusler er et tegn på, at "Kreml er ved at tabe krigen og taber fatningen". Tjekkiets udenrigsministerium bekræftede via talsperson Adam Čorgo, at den tjekkiske ambassade bliver i Kyiv. Ukraines udenrigsministeriums talsperson Heorhiy Tykhyi afviste rygter om ambassadeflytninger og sagde, at ministeriet ikke har modtaget henvendelser fra udenlandske missioner. EU-præsidentens højtstående repræsentant, Kaja Kallas, sagde, at Rusland er parat til at tage større risici, men at EU skærper sin indsats for at hæve prisen for Moskva. EU oplyste desuden, at man forbereder sin største sanktionspakke nogensinde mod Rusland, og at der allerede denne uge er indført nye restriktioner i forbindelse med deportationen af ukrainske børn. EU har godkendt forsvarsindkøbsplaner for Ukraine for 28,3 milliarder euro i år under Ukraine-støttelånet og afsat yderligere 6,6 milliarder euro via Den Europæiske Fredsfacilitet.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier har ført an med Ruslands udenrigsministeriums trussel mod civile og diplomater og indrammet den som en gentaget intimideringstaktik. Der lægges stor vægt på EU's og Tjekkiets offentlige afvisning af at trække missionerne ud samt på ukrainske udenrigsministeriums afvisning af enhver flytteplan. Artiklerne citerer gentagne gange formuleringen om, at "Kreml taber krigen og taber fatningen", fra EU-talsperson Christian Wigand. Den ledsagende sanktionspakke og forsvarsindkøbsplanen på 28,3 milliarder euro fremhæves som EU's konkrete svar på truslen. Samtidig sættes advarslen i relief af de løbende russiske angreb på Kyiv, herunder broangrebet den 2. oktober, og af de rapporterede ukrainske tab og skader på infrastruktur.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den tysksprogede kilde (DW) sætter advarslen i sammenhæng med den intensiverede russiske bombardement af Kyiv med droner og ballistiske missiler, Putins erklærede hensigt om at fortsætte angrebene og Ukraines eskalerede droneangreb på russiske olieraffinaderier. Den arabisksprogede kilde (Al Jazeera) fokuserer på den fysiske virkning af angrebene og rapporterer mindst 6 dræbte og broer beskadiget i Kyiv samt viderebringer en russisk-støttet guvernørs påstand om tab i Zaporizjzja efter et ukrainsk droneangreb. Internationale kilder nævner, at Rusland udsendte en lignende advarsel i maj, og præsenterer The Guardians omtale af ambassadeflytninger som uverificeret beredskabsplanlægning uden at fremhæve EU's afvisning i samme grad som ukrainske medier.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvilken bro over Dnepr i Kyiv der blev ramt den 2. oktober: nogle angiver Pivdennyi-broen (Sydbroen), andre Pivnichnyi-broen (Nordbroen), mens enkelte kilder kombinerer navnene, og en kilde (Katarina Maternova) placerer et angreb på Nordbroen den 4. oktober. Den tjekkiske udenrigsministeriets talsperson navngives forskelligt på tværs af kilder: "Adam Čorgo" i de fleste ukrainske rapporter, "Adam Černý" i nogle agenturtråde og "Adam Čergo" i en enkelt ukrainsksproget artikel.
Baggrund
Rusland udsendte en lignende advarsel til udlændinge i Kyiv i maj. Før Ruslands storskalainvasion i februar 2022 evakuerede flere europæiske lande deres ambassader fra Kyiv til Lviv og Polen. Den russiske advarsel kom under en periode med intensiverede russiske luftangreb på Kyiv, herunder et angreb på en Dnepr-bro den 2. oktober, og rapporter om, at Rusland forbereder sin største vinterluftkampagne hidtil rettet mod kraftværker, elnet, varmeværker og vandforsyningsanlæg.