МЗС Росії
Ruslands Udenrigsministerium er Den Russiske Føderations føderale forvaltningsorgan med ansvar for landets udenrigspolitik. Det ledes af udenrigsministeren.
-
Frankrig anerkender militær mission i Ukraine uden kamp
Frankrig har bekræftet, at franske militærpersoner har arbejdet i Ukraine på den lille, hemmelige mission Volia siden mindst sommeren 2026. De underviser og hjælper med vedligeholdelse af fransk leveret udstyr og deltager ikke i kamp. Operationen Gerfaut i Polen fungerer som officiel dækning, mens franske parlamentsmedlemmer ikke er blevet underrettet.
-
USA's afsendinge mødte Putin i Moskva efter forhandlinger i Abu Dhabi
Amerikanske afsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner mødte præsident Vladimir Putin i Kreml den 12. november 2026 efter to dages forhandlinger mellem USA, Ukraine og Rusland i Abu Dhabi. Forhandlingerne førte til aftale om en omfattende fangefrimedning, men ikke til gennembrud i fredsforhandlingerne. Witkoff og Kushner sagde, at repræsentanter fra Europa skal deltage i næste runde, mens Kreml kun bekræftede fortsatte trepartsforhandlinger.
-
Litauens præsident afviser krav om at trække NATO-styrker ud af Østeuropa
Litauens præsident Gitanas Nausėda afviste Ruslands krav om at trække NATO-styrker ud af østeuropæiske lande. Han insisterede på, at den NATO-centrerede europæiske sikkerhedsarkitektur skal forblive uændret, og mente, at ingen europæiske ledere vil acceptere den russiske betingelse. Samtidig udtrykte han tvivl ved, at forhandlingerne hurtigt kan føre til en våbenhvile i Ukraine.
-
Evakuering fra Oleshky gennemført efter lokal våbenhvile
En humanitær mission har evakueret civile fra den russiskokkuperede by Oleshky i Kherson-regionen. Efter en våbenhvile med støtte fra USA's førstedame Melania Trump rejste evakuerede og den ukrainske delegation gennem Anapa til Belarus og videre til Ukraine. Evakuerede krydsede den ukrainske grænse i Chernihiv-regionen, mens nødtallige tal om antallet af evakuerede endnu ikke er offentliggjort.
-
Ukraine, USA og Rusland planlægger nye trepartsforhandlinger i Abu Dhabi
Ukraine, USA og Rusland skal mødes på delegationsniveau i Abu Dhabi i første halvdel af november 2026, oplyste Kreml. Den præcise dato er endnu ikke fastsat, og deltagernes repræsentationer er ikke klarlagt. USA arbejder samtidig på nye forslag til en fredsordning, mens spørgsmålet om Europas deltagelse endnu er uafklaret.
-
USA og Rusland er parate til at genoptage tekniske fredsforhandlinger om Ukraine
Amerikanske sendemand Steve Witkoff mødtes den 21. oktober med Ruslands præsident Vladimir Putin i Sankt Petersburg efter forhandlinger i Oslo med Volodymyr Zelenskyj og europæiske ledere. Putin oplyste, at Rusland principielt er parat til at genoptage trepartisforhandlinger med USA og Ukraine i den anden halvdel af november, men den endelige dato er endnu ikke fastsat. Witkoff meddelte, at han havde fremlagt dokumenter med amerikanske tilgange til en fredelig løsning, og at der var grundlag for en våbenhvile.
-
Montenegro anholdt og udviste grundlæggeren af det russiske propagandanetværk Rybar
Montenegros politi tilbageholdt fredag den 9. oktober Mykhajlo Zvinchuk, grundlægger af det russiske propagandanetværk Rybar, sammen med hans kone Valeriia Zvinchuk og tre andre russere i byen Risan. Efter få dage i landet blev de alle udvist, deres opholdstilladelser inddraget, og deres udstyr beslaglagt.
-
Tysklands Merz besøgte Kyiv og annoncerede hjælpepakke til Ukraine for over 1,3 milliarder euro
Den tyske forbundskansler Friedrich Merz gennemførte 4. oktober et uanmeldt solidaritetsbesøg i Kyiv, hvor han sammen med præsident Volodymyr Zelenskyj annoncerede en samlet støttepakke fra Tyskland til Ukraine på mere end 1,3 milliarder euro. Pakken indeholder omkring 1 milliard euro til militær støtte – herunder fælles produktion af interceptordroner mod russiske "Shahed"-droner – og cirka 350 millioner euro til energisektoren inden vinteren. Under besøget blev der underskrevet 15 aftaler og dokumenter til en samlet værdi af over 8,5 milliarder euro, og Merz opfordrede offentligt Putin til at stoppe angrebene og vise vilje til forhandlinger.
-
Russisk droneangreb ramte Kyiv-bron under Merz' besøg
Tidligt om morgenen den 4. oktober blev den nordlige bro i Kyiv ramt af en russisk drone for anden dag i træk, som del af et større natligt droneangreb på Ukraine. To personer blev såret, en varmeledning i Desnianskyj-distriktet blev beskadiget, og beboere mistede midlertidigt det varme vand. Angrebet faldt sammen med et overraskende besøg af den tyske forbundskansler Friedrich Merz, der bebudede ny tysk militær- og energihjælp til Ukraine.
-
Zelenskyj vil intensivere angreb på russiske olieraffinaderier og varsler ny russisk "doktrin" inden vinteren
I et interview med Reuters siger præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine vil intensivere angrebene på russiske olieraffinaderier som svar på en ny russisk luftangrebskampagne rettet mod at tvinge folk ud af Kyiv og andre byer. Han siger, at ukrainsk efterretningsvæsen har skaffet dokumenter, der tyder på, at Vladimir Putin har godkendt en "ny doktrin" for angreb mod et bredere udvalg af civile mål inden vinteren, herunder infrastruktur, veje, skoler og hospitaler. Samtidig bekræftede Ukraine i denne uge første kampbrug af det hjemmelavede ballistiske missil FP-7, og Zelenskyj oplyser, at det længere rækkende FP-9 – produceret af Fire Point og ifølge producenten i stand til at nå Moskva – er klar til efteråret.
-
Russisk droneangreb ramte jernbane nær grænsen til Polen
Den 13. september 2026 slog Rusland to gange til med droner nær Yahodyn-kontrolstedet på den ukrainsk-polske grænse: først mod lastbiler og en tankstation, og timer senere mod lokomotivet på et passagertog fra Kyiv til Warszawa. En anden særtog, der kort forinden havde krydset grænsen med bl.a. Boris Johnson og Carl Bildt, slap med forskrækkelsen. Ingen blev dræbt.
-
Lavrov kalder Tysklands reaktion på droneangreb i Leipzig for "begyndelsen på en rigtig krig"
Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov har betegnet Tysklands reaktion på det mislykkede droneangreb mod en ukrainsk An-124-last på Leipzig/Halle Lufthavn som "begyndelsen på en rigtig krig". Han sammenlignede Tysklands lukning af det russiske konsulat i Bonn og opsigelsen af aftalen om det såkaldte 'Russische Haus' i Berlin med diplomatiske lukninger før Anden Verdenskrig. Tyskland har officielt beskyldt Rusland for angrebet, og Rusland har svaret igen med lukninger af tyske kulturinstitutioner.
-
Tyskland beskylder Rusland for droneangreb på Leipzig/Halle – to mistænkte identificeret
Tyske efterforskere har identificeret to mistænkte i droneangrebet natten til den 5. august mod en ukrainsk An-124-transportfly på Leipzig/Halle Lufthavn. Den 1. september anklagede Tyskland officielt Rusland for at stå bag den hybride operation og bebudede modforanstaltninger, herunder lukning af det russiske konsulat i Bonn. EU's udenrigsministre drøftede på et møde i Irland en stramning af visumreglerne for russere, og Rusland afviste anklagerne som provokation.
-
Trump: møde med Putin kun når der er en klar fredsaftale
Den 2. september sagde den amerikanske præsident Donald Trump i Det Hvide Hus, at han er klar til at mødes med Vladimir Putin, men kun når Rusland og Ukraine er klar til at indgå en fredsaftale. Trump sagde, at han kunne arrangere mødet "med det samme", men at han vil vente, indtil parterne er klar til at afslutte krigen. Han gentog, at personlig fjendskab mellem Zelenskyj og Putin er den største forhindring.
-
Tyskland anklager Rusland for droneangreb i Leipzig og indfører sanktioner
Tyskland har officielt beskyldt Rusland for at stå bag en dronehændelse ved Leipzig-lufthavnen, hvor en ukrainsk transportmaskine blev ramt. Som reaktion annoncerer Berlin en række tiltag: at opsige aftalen med "Russian House" i Berlin, lukke Ruslands generalkonsulat i Bonn, indkalde Ruslands ambassadør, stramme kontrollen med russiske indrejsende og øge presset på den russiske skyggeflåde.