Trump presser Ukraine og Zelenskyj til at indgå fredsaftale og varsler "meget dårlige konsekvenser"
Den amerikanske præsident Donald Trump opfordrede 20. oktober Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj til at søge en afslutning på krigen mod Rusland og sagde, at Ukraine bør udskifte den person, der fører forhandlingerne. I Ovale Kontoret sagde Trump, at Rusland har fordele på slagmarken og et stort mandskabsoverskud, og advarede om, at situationen uden en aftale vil blive værre for Ukraine.
Hovedpunkter
- Trump opfordrede 20. oktober Ukraine og Zelenskyj til at stræbe efter at afslutte krigen og advarede om, at forholdene ellers vil forværres.
- Trump sagde, at Ukraine bør udskifte den person, der fører forhandlingerne, og at "det vil være meget dårligt", hvis Zelenskyj ikke vil afslutte krigen.
- Trump hævdede, at Rusland har fordel på slagmarken, rykker frem uge for uge og har en "næsten ubegrænset" tilgang af mandskab sammenlignet med Ukraine.
- Trump sagde, at USA har givet Ukraine "kolossal" hjælp og modtaget "intet tilbage undtagen dyr diesel".
- Trump sagde, at Europa har brugt enorme summer på Ukraine og nu er "træt af det".
- Trump gentog sin version af begivenhederne ved invasionens start i 2022, hvor en russisk kolonne på omkring 1.000 kampvogne ifølge ham kunne have nået Kyiv på tre-fire timer, hvis den ikke var kørt af motorvejen ud i opblødt terræn.
- Ifølge The Washington Post opfatter Kreml forværringen i Trumps forhold til Zelenskyj som en russisk politisk sejr og søger indrømmelser fra Kyiv, herunder vedrørende Donbas.
Hvorfor det er vigtigt
Trumps udtalelser skærper den offentlige konfrontation med Zelenskyj på et tidspunkt, hvor USA fører parallelle forhandlinger med Rusland. Ved direkte at kræve en anden forhandlingsleder og samtidig fremstille Rusland som militært overlegent lægger han et åbenlyst pres på Kyiv. Samtidig rapporteres der om amerikanske tiltag, der opfattes som eftergivelige over for Moskva — herunder sanktionslettelser for russisk diesel og forsinkede leverancer af interceptor-missiler til Ukraine — hvilket gør timingen særlig følsom for Kijev og dets europæiske støtter.
Hvad der skete
Den 20. oktober talte den amerikanske præsident Donald Trump med journalister i Ovale Kontoret og opfordrede Ukraine og præsident Volodymyr Zelenskyj til at ville afslutte krigen med Rusland. Trump sagde, at Ukraine bør udskifte den person, der fører forhandlingerne, og advarede om "meget dårlige konsekvenser", hvis Zelenskyj ikke vil indgå en aftale. Han fremstillede Rusland som havende fordel på slagmarken, som rykker gradvist frem og som en "stor maskine" med en næsten ubegrænset tilgang af mandskab, mens Ukraine ifølge ham ikke er et stort land og har lidt store tab. Trump gentog desuden sin tidligere fremsatte påstand om, at en russisk kolonne på omkring 1.000 kampvogne i 2022 kunne have nået Kyiv på tre-fire timer, hvis en russisk kommandør ikke havde beordret den af motorvejen ud i opblødt terræn, og at krigen uden denne episode kunne have været afsluttet hurtigt. Han sagde også, at USA har givet Ukraine "kolossal" hjælp og modtaget "intet tilbage undtagen dyr diesel", og at Europa har brugt store summer på Ukraine og nu er "træt af det". Dagen før, 19. oktober, havde Trump offentligt sagt, at det var tid til, at en anden end Zelenskyj førte Ukraines forhandlinger.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier fremhæver især trusselselementet i Trumps budskab — advarslen om "meget dårlige konsekvenser" og kravet om at fjerne Zelenskyj fra forhandlingsrollen — og beskriver udtalelserne som et åbenlyst pres mod Kyiv. De udfolder samtidig reaktionerne fra kremlske embedsmænd, herunder Kirill Dmitrijevs "Checkmate"-indlæg og Dmitrij Peskovs bemærkning om "tegn på agoni", og fremhæver The Washington Posts rapportering om, at Kreml opfatter splittelsen mellem Trump og Zelenskyj som en russisk politisk sejr og søger indrømmelser, blandt andet vedrørende Donbas. Flere ukrainske udgivelser peger desuden på de samtidige amerikanske tiltag, der opfattes som eftergivelige over for Moskva: sanktionslettelser for russisk diesel, udskudte nye sanktioner mod Rusland, begrænset ukrainsk adgang til satellitsystemer og forsinkede leverancer af interceptor-missiler. Enkelte udgivelser beskriver situationen som et strategisk valg for Kyiv mellem offentlig konfrontation med Trump og tavshed frem for en bilateral politisk tvist.
Sådan beskriver internationale kilder det
De to ikke-ukrainske, engelsksprogede rapporter fra det azerbaijanske nyhedsbureau APA fokuserer snævert på Trumps opfordring til at udskifte Zelenskyj ved forhandlingsbordet og hans advarsel om forværrede konsekvenser, uden at uddybe kremlske reaktioner, russiske påstande om slagmarken eller de ledsagende amerikanske politiske tiltag over for Moskva.
Hvor dækningen adskiller sig
De citerede tal for russiske månedlige tab varierer på tværs af rapporterne — med tal fra omkring 27.000 til 34.000 dræbte om måneden, og i en anden formulering 32.000 kombinerede russiske og ukrainske tab i den foregående måned — og ingen kilde leverer uafhængig verifikation af nogen af disse tal. Trumps påstand om, hvor længe krigen kunne have varet uden den omtalte afsporing af kampvognskolonnen, angives desuden på to forskellige måder — "fire timer" i nogle beretninger og "én dag" i andre — for ellers den samme historie.
Baggrund
Dagen inden Trumps udtalelser, 19. oktober, mødtes Zelenskyy med den amerikanske særlige udsending Steve Witkoff i Oslo, hvor man drøftede forskellige formater for en våbenhvile og sikkerhedsgarantier for Ukraine; Witkoff rapporteredes at skulle rejse til Sankt Petersborg 21. oktober for at mødes med det russiske lederskab. The Washington Post rapporterede, at Kreml opfatter forværringen i Trumps forhold til Zelenskyj som en russisk politisk sejr og søger at udnytte det amerikanske pres til at få indrømmelser fra Kyiv, herunder vedrørende Donbas. Ti dage efter Trumps seneste telefonsamtale med Vladimir Putin annoncerede Trump sanktionslettelser for russisk diesel til verdensmarkedet; den gennemsnitlige amerikanske dieselpris blev oplyst til 6,33 dollar pr. gallon, omkring fem cent højere end en uge tidligere. Trump har gentagne gange henvist til et tal på omkring 350 milliarder dollar i amerikansk hjælp til Ukraine, et tal flere kilder anfører ikke modsvarer det faktiske beløb; en betydelig del af de nuværende amerikanske våbenleverancer til Ukraine finansieres af andre allierede via PURL-mekanismen (Prioritized Ukraine Requirements List). Den russiske særlige repræsentant Kirill Dmitrijev reagerede på Trumps opfordring til at udskifte Zelenskyj med et "Checkmate"-indlæg, og Kremls talsmand Dmitrij Peskov talte om "seneste tegn på agoni" og sagde, at "Kijev-regimet" gør modstand men ikke kan ændre begivenhedernes gang. Dmitrijev har desuden sagt, at der drøftes en række økonomiske og investeringsprojekter med den amerikanske side, herunder i Arktis, energi og LNG.