Vestlige ambassader i Kyiv: Vi bliver – trods russisk trussel om masseangreb
Efter at det russiske udenrigsministerium den 3. oktober advarede udenlandske diplomater om at forlade Kyiv og truede med massive angreb, erklærede ambassader fra en lang række vestlige lande offentligt, at de bliver i den ukrainske hovedstad. USA's udenrigsminister Marco Rubio sagde 5. oktober, at Washington selv vil afgøre, om det er sikkert for de amerikanske diplomater. EU's ambassadør i Ukraine understregede, at ingen EU-ambassader har planer om at forlade byen.
Hovedpunkter
- 3. oktober advarede det russiske udenrigsministerium udenlandske diplomater og borgere om at forlade Kyiv og truede med massive angreb.
- Ambassader fra Tyskland, Italien, Spanien, Frankrig, Belgien, Nederlandene, Slovakiet, Slovenien, Finland, Litauen, Letland, Sverige, Østrig og Albanien udsendte erklæringer om, at de ikke har planer om at indstille arbejdet i Kyiv.
- Den britiske ambassade sagde, at russiske trusler mod diplomater er uacceptable, og fordømte angreb på ukrainsk civil infrastruktur.
- Den polske ambassade beskrev truslerne som et forsøg på at intimidere Europa og sagde, at Polen ikke har til hensigt at ændre driften af sin ambassade i Kyiv.
- EU-ambassadøren i Ukraine sagde, at både EU-delegationen og alle EU-landenes ambassader forbliver i Kyiv trods russiske trusler.
- USA's udenrigsminister Marco Rubio oplyste 5. oktober, at USA's ambassade i Kyiv fortsat er åben, og at Washington selv afgør, om det er sikkert for de amerikanske diplomater.
- The Guardian rapporterede, at vestlige lande privat udvikler beredskabsplaner for en eventuel flytning til Lviv eller det østlige Polen – det ukrainske udenrigsministerium oplyser, at det ikke har modtaget sådanne henvendelser.
Hvorfor det er vigtigt
Den koordinerede offentlige afvisning fra snesevis af vestlige ambassader af den russiske advarsel er en diplomatisk markering mod intimidering og understreger fortsat vestlig tilstedeværelse i Ukrainys hovedstad. Rubio's udtalelse viser, at USA selv vil vurdere sikkerheden for sin mission og afviser et russisk ultimatum. Samtidig indikerer rapporter om interne beredskabsplaner for en eventuel flytning til Lviv eller det østlige Polen, at der bag den offentlige linje arbejdes på realistiske nødplaner.
Hvad der skete
Den 3. oktober advarede det russiske udenrigsministerium udenlandske diplomater og borgere mod at opholde sig i Kyiv og varslede massive angreb; ministeriet sagde, at ansvaret for eventuelle konsekvenser udelukkende ligger hos dem, der ignorerer advarslen. I dagene efter udsendte ambassader fra en lang række EU- og NATO-lande – herunder Tyskland, Italien, Spanien, Frankrig, Belgien, Nederlandene, Sverige, Polen, Estland, Ungarn og Storbritannien – erklæringer, der slog fast, at de ikke havde planer om at forlade Kyiv, og at Rusland skal overholde Wienerkonventionen og folkeretten. EU's ambassadør i Ukraine, Katarína Mathernová, sagde 4. oktober, at EU-delegationen og alle EU-landenes ambassader forbliver i Kyiv. Den 5. oktober sagde USA's udenrigsminister Marco Rubio, at den amerikanske ambassade fortsætter sit arbejde, og at Washington selv afgør, om det er sikkert at blive. The Guardian rapporterede, at vestlige diplomater privat udvikler beredskabsplaner for en mulig flytning til Lviv eller det østlige Polen; det ukrainske udenrigsministeriums talsmand Heorhiy Tykhyi oplyste, at ministeriet ikke har modtaget sådanne henvendelser.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier har især fremhævet den samlede vestlige afvisning af den russiske advarsel og præsenterer ambassadernes budskaber som en diplomatisk irettesættelse af Moskva. Ukraines eget udenrigsministerium – herunder talsmand Heorhiy Tykhyi – benægter enhver viden om planer om at flytte ambassader og beskriver den vestlige tilstedeværelse som urokkelig. Præsident Zelenskyjs udtalelse 3. oktober til Reuters om, at Ukraine vil optrappe angreb på russiske olieraffinaderier som reaktion på den russiske eskalering, indgår også i den ukrainske dækning som kontekst for den russiske trussel.
Sådan beskriver internationale kilder det
Internationale medier, først og fremmest The Guardian, har lagt vægt på, at vestlige lande parallelt med de offentlige 'vi bliver'-erklæringer privat udvikler beredskabsplaner for en mulig flytning af ambassader til Lviv eller det østlige Polen. En engelsksproget artikel fra det aserbajdsjanske nyhedsbureau APA formulerer Rubio's position mere tilbageholdende som 'udelukker ikke suspension af USA's ambassade i Kyiv', hvilket giver en mere forsigtig vinkel end den dominerende fortælling om, at ambassaden bliver.
Hvor dækningen adskiller sig
The Guardian rapporterede 2.-3. oktober, at vestlige lande privat udvikler planer om at flytte ambassader til Lviv eller det østlige Polen; det ukrainske udenrigsministerium oplyser, at ingen sådanne henvendelser er modtaget. Derudover beskriver de fleste ukrainske og vestlige medier Rubio's udtalelse som et klart 'vi bliver', mens en enkelt artikels overskrift (APA) fremhæver, at Rubio ikke udelukker en suspension af ambassadens drift i Kyiv.
Baggrund
Den 30. september oplyste Kyivs borgmester Vitalij Klytjko, at der efter russisk beskydning blev fundet affald på en vestlig ambassades område i byens Shevtjenkivskij-distrikt. I et interview med Reuters 3. oktober sagde præsident Zelenskyj, at Ukraine vil intensivere angrebene på russiske olieraffinaderier som svar på den russiske eskalering, der ifølge Kyiv har til formål at tvinge beboere i Kyiv og andre byer til at flygte. Rusland udsendte en lignende advarsel i maj, som dengang blev afvist af de vestlige lande.