EU-Kommissionen vil give Ukraine, Moldova, Albanien og Montenegro gradvis adgang til EU's indre marked under nye vejledende "roadmaps"
EU-Kommissionen har udarbejdet et udkast til en ny udvidelsespolitik, der tilbyder fire særligt fremskredne kandidatlande – herunder Ukraine – gradvis integration i det indre marked, allerede mens deres ansøgninger stadig behandles. Tilbuddet er koblet til krav om at bakke op om EU's udenrigspolitiske mål og forhindre spredning af kritisk teknologi til fjendtlige stater som Rusland og Kina. Forslaget skal officielt præsenteres 6. oktober og drøftes af EU's ledere på topmødet i Bruxelles 15.–16. oktober.
Hovedpunkter
- EU-Kommissionen har udarbejdet et forslag om "gradvis integration" for kandidatlande med toldfri handel og adgang til EU-programmer undervejs i forhandlingerne.
- Prioriterede "roadmaps" er udset til Ukraine, Moldova, Albanien og Montenegro; fem andre kandidater (Nordmakedonien, Kosovo, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Tyrkiet) får ikke den fremskyndede spor.
- De økonomiske fordele er betinget af støtte til EU's udenrigspolitiske mål – herunder modforanstaltninger over for fjendtlige stater (Rusland og Kina nævnes) og industrielle konkurrenter.
- Adgang til følsomme sektorer (halvledere, kunstig intelligens, kvanteteknologi, bioteknologi og rum) kræver samarbejde om investeringsscreening, eksportkontrol, sanktioner og beskyttelse af kritisk teknologi.
- Ved brud på forpligtelser eller tilbageslag for demokrati og retsstat kan markedstilgangen suspenderes eller trækkes tilbage.
- Kommissionen foreslår samtidig oftere brug af "passerelle-klausuler", så afgørelser kan træffes med kvalificeret flertal frem for enstemmighed – blandt andet om sanktioner.
- Forslaget præsenteres formelt 6. oktober og drøftes på EU-topmødet i Bruxelles 15.–16. oktober.
Hvorfor det er vigtigt
Forslaget markerer det mest grundlæggende opgør med EU's udvidelsespolitik siden Kroatiens optagelse i 2013 og giver Ukraine – sammen med Moldova, Albanien og Montenegro – en hurtigere kurs mod dele af det indre marked, end et fuldt medlemskab ville tillade. Samtidig forbindes de økonomiske gevinster tæt til geopolitiske krav: opbakning til EU's udenrigspolitik og ingen lækage af kritisk teknologi til modstandere som Rusland og Kina. Kommissionen kobler derfor integrationen til interne EU-reformer, der skal gøre det sværere for ét medlemsland alene at blokere beslutninger.
Hvad der skete
EU-Kommissionen har ifølge et udkast, som Politico har fået adgang til og som European Pravda har refereret, formuleret en model for "gradvis integration" af kandidatlande i EU's indre marked. Modellen indebærer toldfri handel og adgang til EU's programmer, efterhånden som landene gennemfører reformer. Særlige "roadmaps" skal fremskynde processen for Ukraine, Moldova, Albanien og Montenegro, mens Nordmakedonien, Kosovo, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Tyrkiet ifølge udkastet sakker agterud.
Udkastet binder de økonomiske fordele til kandidatlandenes støtte til EU's udenrigspolitiske mål – herunder modforanstaltninger over for fjendtlige stater og industrielle konkurrenter – og kræver samarbejde om screening af udenlandske investeringer, eksportkontrol, håndhævelse af sanktioner og beskyttelse af kritisk teknologi. Følsomme sektorer som halvledere, kunstig intelligens, kvanteteknologi, bioteknologi og rum er særligt fremhævet. Ved brud på forpligtelserne eller tilbageslag for demokrati og retsstat kan markedstilgangen suspenderes.
Udarbejdelsen er ledet af kommissionsformand Ursula von der Leyens toprådgiver Alexander Adam, tidligere medarbejder for den franske præsident Emmanuel Macron. Von der Leyen annoncerede 30. september under et besøg i Albanien, at roadmaps er under forberedelse. Forslaget præsenteres officielt 6. oktober og behandles af EU-lederne på topmødet i Bruxelles 15.–16. oktober. Montenegro nævnes som det land, der ventes at blive den næste medlemsstat, potentielt i 2028.
Baggrund
Ukraine og Moldova fik EU-kandidatstatus i juni 2022, og Det Europæiske Råd vedtog i december 2023 at åbne optagelsesforhandlinger med begge lande. Forhandlingerne er indledt, og landene åbner løbende nye forhandlingsklynger. Ukraine og Moldova deltager allerede i EU's "Roaming som hjemme"-ordning, og Kommissionen fremhæver synkroniseringen af deres elnet med det europæiske net som et eksempel på vellykket gradvis integration. Montenegro ventes at blive den næste EU-medlemsstat – ifølge udkastet potentielt som det 28. medlem i 2028 under det irske formandskab. Siden Kroatiens optagelse i 2013 er ingen nye lande kommet med i EU.