EU-Kommissionen vil foreslå at omgå nationale vetoer for at bane vejen for udvidelse til over 30 medlemmer
EU-Kommissionen forbereder en reform, der skal fjerne muligheden for, at enkelte medlemslande kan blokere udvidelsesforhandlinger på mellemliggende trin. Præsident Ursula von der Leyen præsenterer planen næste uge sammen med en udvidelsesstrategi. Reformen skal gøre EU klar til over 30 medlemmer og kan fremskynde optagelsen af Ukraine, Montenegro, Nordmakedonien og Albanien.
Hovedpunkter
- EU-Kommissionen foreslår at omgå nationale vetoer ved hjælp af såkaldte passerelleklausuler, der erstatter enstemmighed med kvalificeret flertal på mellemliggende trin i tiltrædelsesprocessen.
- Kvalificeret flertal defineres som 15 lande, der repræsenterer mindst 65 % af EU's befolkning – ifølge nogle kilder to tredjedele af befolkningen.
- Reformen kræver selv enstemmig vedtagelse blandt alle 27 medlemslande og ventes at møde modstand.
- Kvalificeret flertal foreslås udvidet til sanktioner, menneskerettigheder, forsvar og sikkerhed samt skatteunddragelse.
- For lande, der ikke vil opgive vetoretten, indeholder udkastet en 'nødbremse', der kan aktiveres, hvis 'vitale nationale interesser' anses for truet.
- Reformen kan fremskynde optagelsen af Ukraine, Montenegro, Nordmakedonien og Albanien.
- Nye medlemmer skal gennemgå en prøveperiode på mindst 10 år med øget overvågning fra Bruxelles.
Hvorfor det er vigtigt
Reformen vil fjerne muligheden for, at et enkelt EU-land kan blokere kandidatlande på de mellemliggende trin af tiltrædelsesprocessen, hvilket direkte påvirker Ukraines vej mod medlemskab. Den beskrives som den største ændring af EU's indre funktion i et årti. Samtidig udvides kvalificeret flertal til områder som sanktioner, menneskerettigheder, forsvar og skatteunddragelse, hvilket gør beslutningstagningen mindre sårbar over for enkelte landes blokering. Selve vedtagelsen kræver dog enstemmighed blandt alle 27 medlemsstater og forventes at møde modstand.
Hvad der skete
EU-Kommissionen forbereder en reformpakke, der skal gøre det muligt at omgå nationale vetoer i EU's beslutningsproces. Formålet er at forberede unionen på en udvidelse til over 30 medlemmer og fremskynde optagelsen af kandidater, herunder Ukraine. Ifølge udkastene, som mediet Rapporteur har set, vil Kommissionen benytte passerelleklausuler til at erstatte enstemmighed med kvalificeret flertal på mange mellemliggende trin i tiltrædelsesforhandlinger – starten og afslutningen af en kandidats optagelse vil dog fortsat kræve enstemmighed.
Reformen kræver selv enstemmig vedtagelse blandt alle 27 medlemslande. Kvalificeret flertal – defineret som 15 lande med mindst 65 % af EU's befolkning – foreslås udvidet til politikområder som sanktioner, menneskerettigheder, forsvar og sikkerhed samt bekæmpelse af skatteunddragelse. For medlemsstater, der ikke vil opgive vetoretten, indeholder udkastet en 'nødbremse', som en regering kan aktivere, hvis den anser 'vitale nationale interesser' for truet.
Efter en udvidelse vil kun to tredjedele af medlemslandene have deres egen kommissær; i det nuværende EU ville det betyde, at 9 lande står uden repræsentant i Bruxelles. Nye medlemmer skal gennemgå en prøveperiode på mindst 10 år under øget Bruxelles-overvågning og skal inden optagelsen tilslutte sig Den Europæiske Anklagemyndighed. Hvis nye medlemmer svækker demokratiske eller retslige standarder, kan de få frataget stemmeretten i Rådet og pålægges bøder via 'institutionelle' og 'finansielle' klausuler.
Kommissionen vurderer, at Ukraine og Moldova er klar til at åbne alle forhandlingsklynger, men at tempoet afhænger af formandskabet i Rådet og de enkelte medlemsstater. Fire 'førende' kandidater – Montenegro, Ukraine, Moldova og Albanien – skal modtage køreplaner for medlemskab. Kommissionens bredere vurdering af, hvordan udvidelsen påvirker EU's politikker, er udskudt til 6. oktober.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvordan tærsklen for kvalificeret flertal defineres: ZN.UA angiver '15 lande med mindst 65 % af EU's befolkning', mens andre kilder som Європейська правда og Українська правда skriver '15 lande, der repræsenterer to tredjedele af befolkningen'. Begge definitioner optræder i de interne udkast.
Baggrund
EU har ikke optaget et nyt medlem siden Kroatiens tiltrædelse i 2013. I juni foreslog Tyskland, Frankrig og tre andre lande at indføre en midlertidig begrænsning af nye medlemmers stemmeret. Kommissionen har udskudt sin bredere vurdering af udvidelsens konsekvenser til 6. oktober. Fire 'førende' kandidater – Montenegro, Ukraine, Moldova og Albanien – skal modtage køreplaner for medlemskab, mens processen for Nordmakedonien, Kosovo, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Tyrkiet beskrives som forsinket. Pakken indeholder også et forslag om, at nye medlemmer gennemgår en prøveperiode på mindst 10 år og tilslutter sig Den Europæiske Anklagemyndighed inden optagelsen.