Estland flytter brigade tættere på Rusland og indfører 'aktivt forsvar'
Estland er ved permanent at omdislocere sin 1. brigade fra Tapa til Jõhvi tæt på den russiske grænse som led i en ny 'aktivt forsvar'-doktrin. Samtidig har landet indkøbt langtrækkende våben som HIMARS og Chunmoo, hvis rækkevidde rækker til Sankt Petersborg, og et nyt militært anlæg er under opførelse i Narva.
Hovedpunkter
- Estland omdislocerer permanent sin 1. brigade fra Tapa til Jõhvi, ca. 50 km fra den russiske grænse, som led i en ny 'aktivt forsvar'-strategi indført i maj
- Landet har det seneste år indgået kontrakter om køb af 9 amerikanske HIMARS-systemer med M57-ballistiske missiler (rækkevidde op til 300 km) og 9 sydkoreanske Chunmoo-systemer med tilsvarende rækkevidde
- Afstanden fra estiske grænsebaser til Sankt Petersborg er 260 km og ligger inden for rækkevidden af de nye våben
- Der bygges en ny militærbase i Narva med plads til op mod 1.000 soldater, hvoraf 200 skal være stationeret permanent og 800 i krisesituationer
- Estlands forsvarsudgifter er i år steget med 42% til 2,4 mia. euro (5,4% af BNP), og Storbritannien har forpligtet sig til at udvide sin kontingent i Estland fra 800 til 1.200 soldater
- Estisk militær efterretningstjeneste advarer om, at 'afskrækkelse ikke virker', og at det kritiske vindue for de baltiske lande er de næste 1–4 år; der er særlig bekymring for en begrænset russisk provokation i den overvejende russisktalende by Narva
Hvorfor det er vigtigt
Estland foretager et markant skift i sin forsvarsdoktrin: fra en guerillalignende forsinkelsesstrategi udviklet efter 2014 til egentlig fremskudt forsvar ved grænsen. Samtidig ruster landet sig med langtrækkende våben, hvis rækkevidde rækker dybt ind i russisk territorium. Det sker i en kontekst, hvor estisk efterretningstjeneste selv vurderer, at afskrækkelse mod en begrænset russisk operation ikke virker, og hvor et muligt slutpunkt for krigen i Ukraine kan frigøre russiske styrker til NATO's grænser.
Hvad der skete
Estland er ved permanent at omdislocere sin 1. brigade fra garnisonsbyen Tapa til Jõhvi, der ligger omkring 50 km fra den russiske grænse. Flytningen er led i en ny 'aktivt forsvar'-strategi, som regeringen formelt indførte i den nationale sikkerhedsdoktrin i maj. Under den nye doktrin skal hver eneste meter af landet forsvares, og fra første dag i en eventuel invasion skal estiske styrker kunne levere slag mod russiske mål hundredvis af kilometer bag frontlinjen. Som led i oprustningen har Estland det seneste år indgået kontrakter om køb af 9 amerikanske HIMARS-systemer med M57-ballistiske missiler og 9 sydkoreanske Chunmoo-systemer — begge med en rækkevidde på op til 300 km, hvilket bringer den russiske storby Sankt Petersborg (260 km fra grænsen) inden for rækkevidde. Derudover opføres en ny militærbase i den overvejende russisktalende grænseby Narva med plads til 1.000 soldater. Estlands forsvarsudgifter er i år steget med 42% til 2,4 mia. euro (5,4% af BNP), og Storbritannien har forpligtet sig til at udvide sin tilstedeværelse fra 800 til 1.200 soldater. Skiftet væk fra den tidligere forsinkelsesdoktrin er ifølge estisk militær ledelse baseret på observationer fra krigen i Ukraine, hvorfra man har konkluderet, at den hidtidige plan ikke vil fungere, fordi Rusland er parat til at absorbere store tab for at holde på erobret territorium.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainske kilder, som historien er bygget på, indrammer Estlands nye forsvarslinje som et direkte svar på erfaringerne fra Ruslands krig mod Ukraine. Flere medier fremhæver citatet fra en estisk efterretningsofficer om, at 'vi frygtede krigen i Ukraine — nu frygter vi dens afslutning', og sammenkæder indkøbene af HIMARS, Chunmoo og rækkevidden til Sankt Petersborg med en overordnet fortælling om vesteuropæisk oprustning. Den ukrainske dækning lægger desuden Kremls reaktion ind i samme fortælling: talsperson Dmitrij Peskov svarede undvigende på spørgsmål om omdislokationen, mens præsident Vladimir Putin afviste, at Rusland forbereder sig på krig mod europæiske lande, og i stedet beskyldte de baltiske stater for at krænke den russisktalende befolknings rettigheder.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er ikke enige om profilen af den nye base i Narva: nogle beskriver den som dimensioneret til 1.000 soldater i alt, mens andre specificerer 200 fast stationerede soldater plus 800 i tilfælde af en krise. Derudover er der uoverensstemmelse om Estlands forsvarsudgifter: det indeværende års tal opgives til 2,4 mia. euro (5,4% af BNP, en stigning på 42%), mens en anden kilde oplyser, at udgifterne i 2027 og frem fortsat vil overstige 5% af BNP, men med et samlet nationalt forsvarsbudget på 2,2 mia. euro — et lavere absolut tal for et fremtidigt år.
Baggrund
Estland har ikke selv et flyvevåben og er afhængig af NATO for beskyttelsen af sit luftrum, hvilket anføres som en af grundene til den nye 'aktivt forsvar'-strategi. Landets regulære styrke tæller omkring 4.200 soldater, men har en trænet reserve på op mod 230.000 — næsten en femtedel af befolkningen på ca. 1,3 millioner. I en krigs- eller førkrigssituation planlægger Estland at indkalde 39.500 højt-beredskabsreservister til specifikke enheder samt yderligere 40.000 trænede reservister til almindelig udsendelse. Den tidligere forsvarsdoktrin, udviklet i årene efter Ruslands anneksion af Krim i 2014, byggede på hurtig mobilisering af værnepligtige og en næsten guerillalignende forsvar i sumpede og skovklædte terræn, indtil NATO-forstærkninger nåede frem. Russiske statsmedier har systematisk fremstillet Estland som en 'russofobisk' stat, og Kreml har truet med mulig brug af atomvåben, hvis NATO's atomvåben nogensinde stationeres på estisk territorium.