Rusland afholdt for første gang statsduma-valg på besatte ukrainske områder
Rusland gennemførte 18.–20. september 2026 valg til statsdumaen, og for første gang siden den fuldskala invasion blev afstemningen holdt på ukrainsk territorium, som Moskva hævder at have annekteret. Proceduren fandt sted i besatte dele af Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja oblast samt på besat Krim og i Sevastopol. Ukraine, EU og ukrainske menneskerettighedsorganisationer fordømte afstemningen som ulovlig, og der indlø beretninger om pres og tvang over for vælgere. Ifølge russiske myndigheder fik United Russia 57,83 % af stemmerne efter tælling af 95,18 % af protokollerne.
Hovedpunkter
- Rusland holdt 18.–20. september 2026 valg til statsdumaen – de første på ukrainske områder, Moskva har erklæret annekteret siden den fuldskala invasion.
- Afstemningen blev organiseret i besatte dele af Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja oblast samt på besat Krim og i Sevastopol, hvorfra Rusland ulovligt oprettede 11 enkeltmandsvalgkredse.
- Valget på besatte ukrainske områder begyndte allerede i slutningen af august 2026 – tidligere end i resten af Rusland – med en tre dage lang afstemningsperiode, som Moskva begrunder med sikkerhedshensyn.
- Ifølge russiske myndigheder er der over 3,5 millioner vælgere i de besatte dele af de fire oblast; i 'DNR' oplyste den lokale valgkommission en deltagelse på 80,88 % efter anden hovedstemningsdag.
- Ruslands CEC oplyste efter tælling af 95,18 % af protokollerne, at United Russia fik 57,83 % af stemmerne; andre russiske 'exit polls' har angivet omkring 50 %.
- Rapporter fra 'Donbas SOS' og ukrainske journalister beskriver, at valgkommissioner med følge af russisk militær og sikkerhedsstyrker gik fra dør til dør, og at ansatte i den offentlige sektor og personer på sociale ydelser blev presset til at stemme.
- EU's talsperson, Christian Wigand, kaldte afstemningen for endnu et groft brud på folkeretten og sagde, at EU ikke anerkender og aldrig vil anerkende hverken afholdelsen eller resultatet.
Hvorfor det er vigtigt
Afstemningen er det første russiske parlamentsvalg på ukrainsk territorium siden invasionens start og opfattes af Kyiv og Bruxelles som et forsøg på at give Moskvas annektering et skær af lovlighed. Med duma-repræsentanter valgt på de besatte områder får Rusland et nyt forhandlingskort i enhver fremtidig drøftelse af disse områders status, og det skaber en præcedens for integration af besat jord i det russiske statssystem.
Hvad der skete
Rusland holdt 18.–20. september 2026 valg til statsdumaen og udstrakte for første gang proceduren til besatte dele af Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja oblast samt til Krim og Sevastopol. På de besatte ukrainske områder samt i nogle grænseegne i Rusland begyndte afstemningen allerede i slutningen af august. Den russiske valgkommission havde i juni 2026 truffet beslutninger om afviklingen og oprettet 11 enkeltmandsvalgkredse på de besatte områder. Ifølge russiske myndigheder er der over 3,5 millioner vælgere i de fire annekterede oblast. Efter anden dag i hovedafstemningen oplyste lederen af 'DNR's valgkommission, Vladimir Vysotskij, at deltagelsen i 'DNR' var 80,88 %. Ifølge Ruslands CEC fik United Russia 57,83 % af stemmerne efter tælling af 95,18 % af protokollerne. På en valgsted i besat Donetsk oblast blev der stemt under tilstedeværelse af en bevæbnet russisk soldat. Putin fremhævede på onsdag afstemningens betydning i de besatte regioner og sagde, at beboerne for første gang stemte til underhuset efter det, Moskva kalder 'genforening med Rusland'; han understregede også, at russiske soldater, der kæmper mod Ukraine, deltog. Ukraine vedtog en resolution, der erklærede valget for ulovligt; SBU advarede om strafansvar for organisering af afstemningen; en koalition af ni ukrainske menneskerettighedsorganisationer opfordrede beboere til at blive væk fra valgstederne; og EU's talsperson Christian Wigand kaldte afstemningen for et groft brud på folkeretten, som EU hverken anerkender eller nogensinde vil anerkende.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske kilder omtaler konsekvent afstemningen som 'pseudo-valg' og 'ulovlige valg' og understreger tvang: bevæbnede russiske soldater på valgsteder, dør-til-dør-besøg af valgkommissioner med russisk militær og sikkerhedsstyrker, trusler om fyring af ansatte i den offentlige sektor og risiko for, at pensionister og personer med handicap sættes på 'illoyale' lister og mister ydelser. Ukrainske institutionelle reaktioner fremhæves: CEC's resolution om afstemningens ulovlighed, SBU's advarsel om strafansvar efter straffelovens artikel 111-1, stk. 5, Udenrigsministeriets fordømmelse af processen som en 'farce' og opfordringen fra en koalition af ni menneskerettighedsorganisationer til at undlade at stemme. Journalisten Anna Murlykina og analytikeren Stanislav Fedorchuk påpeger, at valgkampen var svag og uden den sædvanlige agitation fra United Russia, og ifølge en optælling fra Realna Hazeta omtalte de lokale 'nyheds'-medier valget 87 gange på to måneder – mod 251 omtaler før præsidentvalget i 2024. Ostrov-redaktøren Serhij Harmasj tolker afstemningen som en 'initiationsrit' og et kommende russisk forhandlingskort i spørgsmålet om de besatte områders status.
Hvor dækningen adskiller sig
Tre punkter adskiller sig i materialet. For det første rapporterer 'republikanske' kilder i 'DNR' en deltagelse på 80,88 % efter hovedstemningsperiodens anden dag, mens der også er opgivet en tidligere deltagelse på 75 % efter den såkaldte forhåndsafstemning. For det andet er billedet af den faktiske deltagelse helt forskelligt: i 'DNR' angives høj deltagelse, mens journalisten Oleh Baturin rapporterer, at der i besat Kherson oblast kun kom enkelte personer til valgstederne. For det tredje oplyser Ruslands CEC efter tælling af 95,18 % af protokollerne, at United Russia fik 57,83 %, mens andre russiske 'exit polls' omtalt via russiske propagandamedier har angivet omkring 50 % for partiet.
Baggrund
I september 2022 erklærede Rusland annekteringen af Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson oblast – en annektering, der ikke har opnået international anerkendelse, og som Rusland heller ikke har fuld kontrol over. Allerede dengang gennemførte Rusland såkaldte pseudo-referendum på de besatte områder, og i 2023 fulgte pseudo-valg til regionale organer. Med statsduma-valget i 2026 tager Rusland skridtet videre og inddrager for første gang de besatte ukrainske områder i et russisk parlamentsvalg.