Amerikansk sanktionslov mod Rusland er gået i stå i Repræsentanternes Hus inden valget
Et lovforslag i det amerikanske Repræsentanternes Hus, der skal indføre 100-procents told over for de fem største importører af russisk olie og gas og lande, der hjælper Rusland med at omgå sanktioner, er bremset af modstand fra begge partier. Formand Mike Johnson siger, at loven næppe når at blive sat til afstemning før kongresvalget 3. november. Lovforslaget blev allerede vedtaget i Senatet 7. august med stemmerne 86-11 efter senator Lindsey Grahams død i juli.
Hovedpunkter
- Lovforslaget blev vedtaget i Senatet 7. august med 86 stemmer for og 11 imod, kort efter senator Lindsey Grahams død i juli.
- Formand Mike Johnson siger, at lovforslaget næppe når at blive stemt om før kongresvalget 3. november.
- Lovforslaget giver præsidenten lov til at indføre 100-procents told mod de fem største importører af russisk olie og gas og mod lande, der hjælper Rusland med at omgå sanktioner – herunder Kina, Indien og Tyrkiet.
- Demokrater frygter, at Donald Trump kan bruge loven som nyt juridisk grundlag for at indføre told, da hans nuværende toldsatser udfordres ved domstolene.
- Repræsentanternes Hus' udvalgsformand Brian Mast advarer om, at loven kan presse benzinpriserne op, hvis indiske og andre købere af russisk olie tvinges til at finde nye leverandører.
- En koalition af amerikanske erhvervsorganisationer – herunder USA's Handelskammer – har i et brev til Kongressen advaret om utilsigtede konsekvenser for forbrugere og allierede.
- Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha har opfordret Repræsentanternes Hus til at vedtage loven efter et russisk angreb på en Coca-Cola-fabrik i Kyiv-regionen.
Hvorfor det er vigtigt
Lovforslaget er et af de mest vidtgående amerikanske sanktionsforslag mod Rusland og ville give præsidenten beføjelse til at indføre 100-procents told mod de største købere af russisk energi og mod lande, der hjælper Moskva med at omgå sanktioner – herunder Kina, Indien og Tyrkiet. En udskydelse af afstemningen indtil efter kongresvalget 3. november udsætter et nyt pres på Rusland og et tydeligt signal om støtte til Ukraine. Samtidig blokerer en sjælden alliance af bekymringer – om højere energipriser, præsidentens toldbeføjelser og konsekvenser for amerikansk erhvervsliv – lovforslaget, hvilket gør det uklart, om og hvornår det kan vedtages.
Hvad der skete
Et lovforslag i Repræsentanternes Hus, der skal styrke sanktionerne mod Rusland, er gået i stå. Lovforslaget, der er udarbejdet af senator Lindsey Graham sammen med senator Richard Blumenthal, blev vedtaget i Senatet 7. august med stemmerne 86-11, kort efter Grahams død i juli. Det ville give præsidenten bemyndigelse til at indføre 100-procents told mod de fem største importører af russisk olie og gas og mod fem lande, der hjælper Rusland med at omgå energisanktioner – Kina, Indien og Tyrkiet er udpeget som de største købere af russisk energi. Formand Mike Johnson har udtrykt tvivl om, at lovforslaget når at blive sat til afstemning før kongresvalget 3. november, og har peget på, at Kongressen kun er i Washington få dage i de næste to måneder. Modstanden kommer både fra Demokrater og fra grupper i det republikanske parti. Repræsentanternes Hus' udvalgsformand Brian Mast advarer om, at loven kan presse benzinpriserne op, hvis indiske og andre købere af russisk olie tvinges til at finde nye leverandører. Demokrater som Gregory Meeks og Brad Schneider frygter, at præsident Trump kan bruge loven som nyt juridisk grundlag for at indføre told, da hans nuværende toldsatser udfordres i retten. En koalition af amerikanske erhvervsorganisationer – herunder USA's Handelskammer, Retail Industry Leaders Association og National Foreign Trade Council – sendte i august Kongressen et brev, der advarede om utilsigtede konsekvenser for forbrugere, handelspartnere og allierede. Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha har opfordret Repræsentanternes Hus til at vedtage loven efter et russisk angreb på en Coca-Cola-fabrik i Kyiv-regionen, og Ukraines præsidents udsending for sanktionspolitik, Vladyslav Vlasiuk, har gennemført en række møder i USA for at fremme lovforslaget.
Hvor dækningen adskiller sig
Blandt de ukrainske kilder er der uenighed om præcis, hvad Senatets afstemninger i august viste: nogle rapporterer en endelig godkendelse med 86 stemmer mod 11, andre en procedureafstemning med 86-12, og andre igen at 81 stemmer blev fulgt af en blokering fra senatsleder John Thune efter anmodning fra Det Hvide Hus under forhandlinger med Vladimir Putin.
Baggrund
Lovforslaget blev indregistreret i april 2025 og var et af senator Lindsey Grahams centrale initiativer som en af Kongressens mest konsekvente støtter af Ukraine. Efter Grahams død i juli 2025 præsenterede senatorerne en opdateret og noget blødgjort version 14. juli. Senatets proceduremæssige afstemning 28. juli støttede fremdriften af lovforslaget, inden det 7. august blev endeligt godkendt med 86 stemmer mod 11. Den foreslåede hurtige procedure i Repræsentanternes Hus kræver et to-tredjedels flertal, og Repræsentanternes Hus har kun et smalt republikansk flertal, hvilket gør denne vej vanskelig.