Trump
Donald Trump er en amerikansk politiker og forretningsmand, der har været USA's 45. og 47. præsident. Han vandt præsidentvalget i 2024 og vendte tilbage til Det Hvide Hus efter sin første periode fra 2017 til 2021. Inden han gik ind i politik, var han kendt som ejendomsudvikler og grundlægger af Trump Organization. Hans anden præsidentperiode har været præget af en markant omlægning af USA's udenrigspolitik, herunder i forhold til krigen i Ukraine og de transatlantiske relationer.
-
Hvidt Hus beordrede Starshield-begrænsning for Ukraine – Trump afviser og kalder Musk-tiltale »uvirkelig«
I natten mellem 13. og 14. oktober indførte SpaceX hastighedsbegrænsninger på militære Starshield-terminaler, der bruges af det ukrainske forsvar – uden forudgående varsel og under et stort russisk angreb. Ifølge Reuters kom ordren fra Det Hvide Hus, men Trump afviser både sin egen og Elon Musks rolle. Musks Starshield er ejet og kontrolleret af den amerikanske regering, og Pentagon er den største kunde. Zelensky kalder begrænsningen en politisk beslutning, der koster menneskeliv.
-
Trump i tv-interview: Zelensky er "ikke den rette at forhandle med" og sværere at håndtere end Putin
I et interview med Newsmax offentliggjort 15. oktober sagde den amerikanske præsident Donald Trump, at han ikke er "en stor fan" af Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, at Zelensky "ikke er den person, vi bør have med at gøre", og at det er sværere at forhandle med Zelensky end med Vladimir Putin. Trump krævede, at Ukraine stopper angreb på russiske olieraffinaderier, som han kaldte "en skændsel", og gentog kravet om valg i Ukraine. Samme dag sagde Zelensky til Financial Times, at Ukraine genoptager angreb på russiske raffinaderier, fordi Rusland fortsatte med at angribe ukrainsk energiinfrastruktur under en tre-dages pause.
-
USA forlænger sanktionsundtagelser for Lukoil til april 2027
Det amerikanske finansministerium har forlænget de generelle licenser, der tillader visse aktiviteter med det sanktionerede russiske olieselskab Lukoil, til den 24. april 2027. Ordningen giver bl.a. Lukoils tankstationer uden for Rusland og udvalte bulgarske Lukoil-selskaber mulighed for at fortsætte driften, mens selve sanktionerne mod selskabet forbliver i kraft. Beslutningen kom omkring en uge efter, at præsident Donald Trump offentliggjorde en aftale om russiske dieselleverancer til USA og det globale marked, hvilket har udløst kritik fra begge partier i USA og fra EU's udenrigsministre.
-
EU-ledere forbereder sig på scenario hvor Trump stiller sig på Moskvas side
EU-ledere i Bruxelles advarer om, at Trump i løbet af den seneste uge har ophævet års energisanktioner mod Rusland, presset Kyiv til at stoppe angreb på russiske olieraffinaderier og satet spørgsmålstegn ved Zelenskyjs legitimitet. Danmarks statsminister Mette Frederiksen sagde, at 'det vestlige alliance er i en svagere position end for et par dage siden'. Ifølge Bloomberg forbereder europæerne sig på et scenarie, hvor Trump reelt stiller sig på Moskvas side, mens et planlagt Trump-Putin-møde ved APEC-topmødet i Kina næste måned vil finde sted uden Zelenskyj eller europæiske ledere til stede.
-
Zelensky i Bruxelles: Tjekkiets premier kritiserer Trumps aftale med Putin som "lussing" mod Europa
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky deltog 16. oktober 2026 i EU-topmødet i Bruxelles, hvor Tjekkiets premierminister Andrej Babiš kritiserede Donald Trumps aftale med Vladimir Putin om russisk diesel. Babiš kaldte aftalen en "lussing" mod Europa og sagde, at Trump har skiftet rolle fra mægler til part i forhandlingerne med Rusland. Zelensky advarede om, at aftalen kan føre til yderligere indrømmelser over for Rusland, og at Ukraine ikke var blevet informeret om aftalen på forhånd.
-
Rusland indledte massiv kampagne mod ukrainsk energi: Gerasimov rapporterede til Putin
Den 16. oktober rapporterede Ruslands generalstabschef Valerij Gerasimov til Vladimir Putin, at den russiske hær havde indledt en kampagne med massive angreb på ukrainske energiinfrastruktur. I løbet af natten og morgenen den 17. oktober blev mere end 15 vigtige kraftværker og transformerstationer i mindst ti oblaster angrebet med over 320 droner og missiler ifølge præsident Zelenskyj.
-
Zelenskyj ophæver tre dage langt angrebsstop: Ukraine genoptager angreb på russiske olieraffinaderier
I et interview med Financial Times siger Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine har løftet det tre dage lange moratorium på angreb på russisk energiinfrastruktur, som var et resultat af en anmodning fra Washington. Ifølge Zelenskyj fortsatte Rusland med at angribe ukrainsk energi under pausen, Ukraine modtog ikke amerikanske varsler om ballistiske missilangreb, og der var begrænsninger på Starlink. Han kalder det hele for en politisk beslutning og ikke en teknisk fejl. Ukraine er kun villig til at stoppe igen mod flere Patriot-interceptorer.
-
Trump-administrationen overvejer at lempe sanktioner mod den russiske 'skyggeflåde'
USA's præsident Donald Trumps administration undersøger muligheden for at lempe sanktioner mod skibe i den såkaldte 'skyggeflåde', der tidligere har transporteret olie fra Rusland, Iran og Venezuela. Formålet er at reducere rekordhøje globale fragtrater og øge olieeksporten fra den Persiske Golf. Sanktionerede skibe vil dog kun måtte transportere 'legal olie' uden individuel licens fra det amerikanske finansministerium. Energiminister Chris Wright bekræftede drøftelserne ved Verdens Oliekongres i Riyadh. Analytikere og shippingbranchen er skeptiske over for, om tiltaget reelt vil sænke fragtraterne.
-
USA foreslog at EU overdrager frosne russiske midler til Washington-styret struktur – europæere afviste planen
USA har foreslået, at europæiske lande delvist frigiver frosne russiske statsobligationer og overfører dem til en finansiel struktur under amerikansk kontrol for at genstyrke fredsforhandlinger. Forslaget blev fremlagt af præsident Donald Trumps udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner under et møde i Miami med repræsentanter for Ukraine, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, EU og NATO. Europæiske forhandlere afviste planen, og den tyske forbundskansler Friedrich Merz erklærede 15. oktober, at de frosne midler skal forblive i Europa og bestemmes af europæerne selv.
-
Zelensky afviser at gå af: »Det er mit ansvar«
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky sagde i et interview med journalisten Piers Morgan, at han ikke har planer om at træde tilbage, og at beslutningen om at udskifte ham tilkommer det ukrainske folk – ikke Donald Trump, Elon Musk eller nogen anden. Han afviste samtidig muligheden for at holde valg under krig og fortsatte russiske angreb.
-
Trump-aftale åbner for russisk diesel til det amerikanske marked trods kritik
Den 9. oktober annoncerede Donald Trump en aftale med Vladimir Putin om øjeblikkelige leverancer af 300.000 tons russisk diesel til det amerikanske og det globale marked. Samme dag udstedte USA's finansministerium en licens, der tillader transaktioner med russisk diesel frem til april 2027. Aftalen møder kritik fra begge partier, som mener den strider mod en lov fra 2022 og de sanktioner, Trump selv har underskrevet.
-
Barrot: To tredjedele af Ukraines efterretninger kommer nu fra Europa
Den franske udenrigsminister Jean-Noël Barrot sagde 15. oktober på France Inter, at to tredjedele af de efterretninger, Ukraine modtager, nu kommer fra europæiske lande, herunder Frankrig. Udtalelsen faldt på et tidspunkt, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt USA har reduceret eller helt stoppet sin deling af efterretninger med Kyiv efter rapporterede amerikanske trusler i kølvandet på Trumps såkaldte "energivåbenstilstand".
-
Russland angreb Kyiv og Kharkiv med 39 ballistiske missiler og 128 droner – mindst 600.000 uden strøm
Om natten mellem 13. og 14. oktober 2025 iværksatte Rusland et massivt kombineret angreb på Ukraine med 39 ballistiske missiler og 128 angrebsdroner rettet mod energi- og kritisk infrastruktur i Kyiv, Kyiv oblast og Kharkiv. Mindst 600.000 mennesker blev efterladt uden strøm, og i Kyiv dræbte angrebene tre personer og sårede over 20, da TEC-4 og en boligblok i Desnianskyi-distriktet blev ramt. Angrebet skete dage efter præsident Trumps bebudede "energi-våbenhvile".
-
SpaceX indførte hastighedsbegrænsning på Starlink-terminaler for ukrainske styrker
I natten mellem 13. og 14. oktober indførte SpaceX ensidigt og uden forudgående varsel en hastighedsbegrænsning på Starshield-terminaler – Starlinks militære version – som bruges af ukrainske styrker. Begrænsningen, der er sat til 100 mph (ca. 160 km/t), har medført afbrudte militære missioner, herunder droneoperationer på fronten. Ukrainske embedsmænd og kommentatorer har knyttet indgrebet til den politiske spænding mellem Kyiv og Washington.
-
Brand på oliedepot i Lutsk efter russisk jetdrone
I natten til 14. oktober blev et oliedepot i Lutsk ramt af en russisk jetdrone, hvilket udløste en brand. Branden brød ud omkring kl. 02 og blev slukket af redningsfolk kl. 04:38. Oplysningerne blev bragt af Andrij Razumovsky, sekretær for Lutsk byråd, der også ifølge nogle kilder fungerer som fungerende borgmester.
-
Zelensky bekræfter: USA har truet med at stoppe efterretningsdeling med Ukraine
Præsident Volodymyr Zelensky oplyste i et interview med NPR, at Trump-administrationen har advaret Ukraine om, at USA kan standse delingen af efterretninger, hvis Ukraine fortsætter med at angribe russiske olieraffinaderier. Advarslen blev ifølge Zelensky overbragt til hans generaler, ikke til ham personligt. Samtidig blev Kyiv ramt af ballistiske missiler om aftenen 12. og 13. oktober uden forudgående amerikansk advarsel, og SpaceX indførte hastighedsbegrænsninger på Starlink- og Starshield-terminaler brugt af det ukrainske militær. Trump sagde 13. oktober, at USA ikke har standset efterretningsdelingen, og EU-Kommissionen oplyste, at den ikke ser tegn på, at samarbejdet er stoppet.
-
Storbritannien fremskynder missilleverancer til Ukraine og indfører forbud mod russisk LNG
Under et besøg i London 14. oktober meddelte den britiske regering, at den fremskynder leveringen af lette flerformålsmissiler (LMM) til Ukraine for at imødegå russiske jetdrevne droner. Samtidig annonceredes en luftforsvarspakke til 45 mio. pund, hvoraf missiler for 10 mio. pund leveres hurtigere inden vinteren. Storbritannien gennemfører desuden fuldt ud forbuddet mod maritielle tjenester til russisk LNG-eksport og vil presse på for lignende restriktioner ved IMF-møder i Bangkok. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj mødtes med premierminister Andy Burnham og kong Charles III.
-
Tyrkiet vil mægle midlertidig våbenhvile i Sortehavet for at beskytte civile skibe
Tyrkiets faste repræsentant ved NATO, ambassadør Basat Öztürk, oplyser på Tyrkiet-EU-topmødet i Bruxelles, at Tyrkiet arbejder med både Ukraine og Rusland om en midlertidig, delvis våbenhvile i Sortehavet, der skal forhindre angreb på civile fragtskibe. Ifølge Öztürk rammes kommercielle skibe med civil last af begge sider, og han advarer om, at det kan udløse kriser i forsyningen af energi, fødevarer og gødning.
-
USA og Europa arbejder på firepunkts fredsplan for Ukraine efter skelsættende møde i Florida
Den 9. oktober holdt USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner et seks timer langt møde i Florida med en ukrainsk delegation og repræsentanter for Storbritannien, Frankrig, Tyskland, EU og NATO. Samme dag annoncerede præsident Trump en aftale med Vladimir Putin om levering af russisk diesel til det amerikanske og globale marked, mens USA pressede Ukraine til at stoppe angrebene på russiske raffinaderier. Mødet i Miami sluttede før tid, og The Washington Post offentliggjorde en firepunkts fredsplan, som Ukraines præsidentkontor afviste som 'pæn PR' fra den amerikanske side.
-
Tidligere USA-udsending Keith Kellogg: Ukraine bør have frihed til at slå mod mål i Rusland
På sidelinjen af Warszawa-sikkerhedsforumet sagde den tidligere særlige USA-udsending for Ukraine, Keith Kellogg, at Ukraine skal have frihed til at angribe mål på russisk territorium – herunder olieraffinaderier. Udtalelsen står i direkte kontrast til præsident Donald Trumps krav om, at Kyiv stopper luftangrebene mod russisk energiinfrastruktur.