Putin
Vladimir Putin er en russisk politiker, som har været præsident i Den Russiske Føderation siden 2000, med en pause fra 2008 til 2012, hvor han var premierminister. Inden da ledte han den føderale sikkerhedstjeneste FSB og var premierminister i 1999. Hans politiske magt hviler på den tætte forbindelse mellem staten og de statslige energiselskaber samt på en autoritær styreform.
-
Zelensky afviser at gå af: »Det er mit ansvar«
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky sagde i et interview med journalisten Piers Morgan, at han ikke har planer om at træde tilbage, og at beslutningen om at udskifte ham tilkommer det ukrainske folk – ikke Donald Trump, Elon Musk eller nogen anden. Han afviste samtidig muligheden for at holde valg under krig og fortsatte russiske angreb.
-
Trump-administrationen overvejer at lempe sanktioner mod den russiske 'skyggeflåde'
USA's præsident Donald Trumps administration undersøger muligheden for at lempe sanktioner mod skibe i den såkaldte 'skyggeflåde', der tidligere har transporteret olie fra Rusland, Iran og Venezuela. Formålet er at reducere rekordhøje globale fragtrater og øge olieeksporten fra den Persiske Golf. Sanktionerede skibe vil dog kun måtte transportere 'legal olie' uden individuel licens fra det amerikanske finansministerium. Energiminister Chris Wright bekræftede drøftelserne ved Verdens Oliekongres i Riyadh. Analytikere og shippingbranchen er skeptiske over for, om tiltaget reelt vil sænke fragtraterne.
-
Barrot: To tredjedele af Ukraines efterretninger kommer nu fra Europa
Den franske udenrigsminister Jean-Noël Barrot sagde 15. oktober på France Inter, at to tredjedele af de efterretninger, Ukraine modtager, nu kommer fra europæiske lande, herunder Frankrig. Udtalelsen faldt på et tidspunkt, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt USA har reduceret eller helt stoppet sin deling af efterretninger med Kyiv efter rapporterede amerikanske trusler i kølvandet på Trumps såkaldte "energivåbenstilstand".
-
Trump-aftale åbner for russisk diesel til det amerikanske marked trods kritik
Den 9. oktober annoncerede Donald Trump en aftale med Vladimir Putin om øjeblikkelige leverancer af 300.000 tons russisk diesel til det amerikanske og det globale marked. Samme dag udstedte USA's finansministerium en licens, der tillader transaktioner med russisk diesel frem til april 2027. Aftalen møder kritik fra begge partier, som mener den strider mod en lov fra 2022 og de sanktioner, Trump selv har underskrevet.
-
USA foreslog at EU overdrager frosne russiske midler til Washington-styret struktur – europæere afviste planen
USA har foreslået, at europæiske lande delvist frigiver frosne russiske statsobligationer og overfører dem til en finansiel struktur under amerikansk kontrol for at genstyrke fredsforhandlinger. Forslaget blev fremlagt af præsident Donald Trumps udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner under et møde i Miami med repræsentanter for Ukraine, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, EU og NATO. Europæiske forhandlere afviste planen, og den tyske forbundskansler Friedrich Merz erklærede 15. oktober, at de frosne midler skal forblive i Europa og bestemmes af europæerne selv.
-
Zelenskyj til Le Pen: Ukrainsk kampteknologi er en gevinst for Frankrig
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj svarede i et interview med Financial Times på den franske præsidentkandidat Marine Le Pens udtalelser om at stoppe den franske finansiering af Ukraine, hvis hun vinder valget i 2027. Zelenskyj argumenterede for, at samarbejdet med Ukraine er gensidigt fordelagtigt, og at fransk industri kan drage nytte af ukrainsk teknologisk og kamperfaring.
-
Zelensky bekræfter: USA har truet med at stoppe efterretningsdeling med Ukraine
Præsident Volodymyr Zelensky oplyste i et interview med NPR, at Trump-administrationen har advaret Ukraine om, at USA kan standse delingen af efterretninger, hvis Ukraine fortsætter med at angribe russiske olieraffinaderier. Advarslen blev ifølge Zelensky overbragt til hans generaler, ikke til ham personligt. Samtidig blev Kyiv ramt af ballistiske missiler om aftenen 12. og 13. oktober uden forudgående amerikansk advarsel, og SpaceX indførte hastighedsbegrænsninger på Starlink- og Starshield-terminaler brugt af det ukrainske militær. Trump sagde 13. oktober, at USA ikke har standset efterretningsdelingen, og EU-Kommissionen oplyste, at den ikke ser tegn på, at samarbejdet er stoppet.
-
SpaceX indførte hastighedsbegrænsning på Starlink-terminaler for ukrainske styrker
I natten mellem 13. og 14. oktober indførte SpaceX ensidigt og uden forudgående varsel en hastighedsbegrænsning på Starshield-terminaler – Starlinks militære version – som bruges af ukrainske styrker. Begrænsningen, der er sat til 100 mph (ca. 160 km/t), har medført afbrudte militære missioner, herunder droneoperationer på fronten. Ukrainske embedsmænd og kommentatorer har knyttet indgrebet til den politiske spænding mellem Kyiv og Washington.
-
Nawrockis kreds forhandler med Grzegorz Braun om plads i polsk højrefløjspagt for senatet
Representanter for den polske præsident Karol Nawrocki fører forhandlinger med folk omkring Grzegorz Braun om at optage Brauns parti Konfederacja Korony Polskiej i et fælles højrefløjspagt til senatsvalget. Ifølge Braun-lejren vil aftalen i givet fald betyde afslutningen på den politiske isolation af en politiker, der er kendt for antisemitiske og anti-ukrainske handlinger, herunder ødelæggelsen af et UPA-mindesmærke.
-
Russland angreb Kyiv og Kharkiv med 39 ballistiske missiler og 128 droner – mindst 600.000 uden strøm
Om natten mellem 13. og 14. oktober 2025 iværksatte Rusland et massivt kombineret angreb på Ukraine med 39 ballistiske missiler og 128 angrebsdroner rettet mod energi- og kritisk infrastruktur i Kyiv, Kyiv oblast og Kharkiv. Mindst 600.000 mennesker blev efterladt uden strøm, og i Kyiv dræbte angrebene tre personer og sårede over 20, da TEC-4 og en boligblok i Desnianskyi-distriktet blev ramt. Angrebet skete dage efter præsident Trumps bebudede "energi-våbenhvile".
-
Finland vil have EU-stop for turistvisa til russere – Estland bakker op
Finlands udenrigsminister Elina Valtonen opfordrer EU-landene til i fællesskab at kræve en fuld stop for turist-Schengenvisa til russiske borgere, indtil Rusland afslutter sin krig mod Ukraine. Forslaget rummer fem konkrete tiltag, og Estlands udenrigsminister Margus Tsahkna har allerede offentligt tilsluttet sig det.
-
USA og Europa arbejder på firepunkts fredsplan for Ukraine efter skelsættende møde i Florida
Den 9. oktober holdt USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner et seks timer langt møde i Florida med en ukrainsk delegation og repræsentanter for Storbritannien, Frankrig, Tyskland, EU og NATO. Samme dag annoncerede præsident Trump en aftale med Vladimir Putin om levering af russisk diesel til det amerikanske og globale marked, mens USA pressede Ukraine til at stoppe angrebene på russiske raffinaderier. Mødet i Miami sluttede før tid, og The Washington Post offentliggjorde en firepunkts fredsplan, som Ukraines præsidentkontor afviste som 'pæn PR' fra den amerikanske side.
-
Tidligere USA-udsending Keith Kellogg: Ukraine bør have frihed til at slå mod mål i Rusland
På sidelinjen af Warszawa-sikkerhedsforumet sagde den tidligere særlige USA-udsending for Ukraine, Keith Kellogg, at Ukraine skal have frihed til at angribe mål på russisk territorium – herunder olieraffinaderier. Udtalelsen står i direkte kontrast til præsident Donald Trumps krav om, at Kyiv stopper luftangrebene mod russisk energiinfrastruktur.
-
EU's betaling til Rusland for fossile brændstoffer langt under Trumps tal ifølge EU-kilde
Ifølge en EU-kilde har EU-landene siden marts 2022 betalt Rusland omkring 197 milliarder euro – svarende til cirka 209 milliarder dollar – for fossile brændstoffer frem til juli 2026. Det modsiger den amerikanske præsident Donald Trumps påstand på sociale medier om, at EU har betalt 250 milliarder dollar for russiske energiressourcer. Oplysningerne kommer samtidig med, at Trump har annonceret en aftale med Vladimir Putin om russisk diesel til det amerikanske og det globale marked, hvilket Volodymyr Zelensky har kritiseret som "uretfærdigt og uærligt".
-
Det ukrainske parlament indkaldte Kyivs borgmester Klitsjko til høring om vinterforberedelsen
Verkhovna Rada stemte den 13. oktober for at indkalde Kyivs borgmester Vitalij Klitsjko til en redegørelse i parlamentet om hovedstadens beredskab til vinteren og opvarmningssæsonen. 151 parlamentsmedlemmer stemte for forslaget, som var fremsat af Maryana Bezuhla fra partiet Tjener Folket. Klitsjko afviste anklagerne om dårlig forberedelse som grundløse og sagde, at indkaldelsen er et forsøg på at fjerne ham fra posten og nedbryde lokalt selvstyre i Ukraine. Han fik fem minutter til sin tale uden spørgsmål fra parlamentsmedlemmer.
-
Kreml støtter Trumps krav om nyt ukrainsk lederskab – Kallas afviser valg under krig
Kreml tilsluttede sig præsident Donald Trumps opfordring til at udskifte Volodymyr Zelensky som Ukraines leder og begrundede det med Zelenskys påståede manglende politiske vilje til at afslutte krigen. EU's udenrigschef Kaja Kallas sagde 12. oktober foran et møde i EU's Udenrigsråd i Luxembourg, at valg i Ukraine ikke kan afholdes, mens krigen fortsætter, og at det internationale pres bør rettes mod Rusland. Samme dag erklærede Trump, at Ukraine og Rusland angiveligt havde indgået et øjeblikkeligt energivåbenstilbud, hvorefter Rusland ifølge Zelensky ramte energianligheter menl i Kharkiv og Kyiv.
-
NATO: Rusland tabte over 50.000 soldater i Ukraine i september
En højtstående NATO-militærkilde har over for Bloomberg anslået, at Ruslands personeltab i krigen mod Ukraine i september oversteg 50.000 – heraf op til 28.000 dræbte. Ukraines tab i samme periode vurderes til omkring 5.000, altså groft sagt en tiendedel. Kilden forklarede de høje russiske tab med, at russiske styrker fortsat sender soldater ind i "drabszoner" medangreb fra ukrainske droner, miner og artilleri. Tallet kunne ikke uafhængigt bekræftes af Bloomberg, og Kreml offentliggør ikke egne tabsdata.
-
Trump meldte om »energivåbenhvile« mellem Ukraine og Rusland – Ukraine siger det kom uventet, og Kreml bekræfter intet
Den 11. oktober annoncerede den amerikanske præsident Donald Trump på Truth Social, at der var indgået en »energivåbenhvile« mellem Ukraine og Rusland med øjeblikkelig virkning. Ifølge Det Hvide Hus dækker aftalen kun gensidigt stop for angreb på olieraffinaderier, men Ukraine siger, at aftalen var ny for Kyiv, og Kreml afviste at bekræfte noget. Timer efter annonceringen ramte russiske styrker ukrainsk energiinfrastruktur, herunder TEC-5 i Kharkiv og et anlæg i Kyiv.
-
Ukrainsk efterretningstjeneste offentliggør detaljer om russisk Kinzhal-missil og 58 producentvirksomheder
Ukraines militære efterretningstjeneste (HUR) har offentliggjort en interaktiv 3D-model samt oplysninger om komponenter, produktionssamarbejde og egenskaber ved det russiske aerobalistiske missil Kh-47M2 'Kinzhal' på portalen War&Sanctions. Materialet nævner 58 russiske virksomheder i produktionskæden, hvoraf 22 ikke er omfattet af sanktioner fra nogen land i sanktionskoalitionen. Ifølge HUR har Rusland i 2026 skåret kraftigt ned på statens forsvarsordrer for Kinzhal og omdirigeret kapacitet til Iskander-M.
-
11 børn returneret fra besat del af Kherson-region til ukrainsk kontrolleret område
11 børn i alderen fra 1 år og 4 måneder til 17 år er blevet bragt tilbage fra den midlertidigt besatte del af Kherson-region til ukrainsk kontrolleret område. Ifølge lederen af Kherson-regionens militæradministration, Oleksandr Prokudin, skete tilbageførslen med hjælp fra organisationen Save Ukraine som led i præsidentens initiativ Bring Kids Back UA. Siden begyndelsen af 2026 er 219 børn fra Kherson-region bragt tilbage.