EU'en vil kræve våbenhvile, før der forhandles om Ruslands krav
EU's udenrigsminister Kaja Kallas opfordrer den europæiske forhandlingsdelegation til først at opnå våbenhvile i Ukraine og derefter drøfte Ruslands krav. Hun afviser kravene som absurde og opfordrer EU'en til at fremstille egne maksimale krav, blandt andet om tilbagetrækning af russiske styrker fra lande, hvor Rusland i øjeblikket har tropper.
Hovedpunkter
- Kaja Kallas erklærede den 16. november, at opnåelse af våbenhvile skal være forhandlingsdelegationens første prioritet.
- EU's maksimale krav omfatter tilbagetrækning af russiske styrker fra alle lande, hvor Rusland nu holder tropper.
- Lederne af EU's 27 medlemsstater fastlagde den 13. november EU's forhandlingsformat i Dublin.
- EU'en repræsenteres af Kommissionen, Det Europæiske Råd, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien og Polen.
- Kallas afviser, at Rusland mangler fredelige initiativer fra EU'en, og kalder anklagen et forsøg på at skyde ansvaret over på Europa.
- EU's udenrigsministre forventedes den 16. november at føje 145 fysiske og juridiske personer til sanktionslisterne mod Rusland.
Hvorfor det er vigtigt
Sammensætningen af EU's forhandlingsdelegation er fastlagt, hvilket formaliserer Europas rolle i forhandlingerne om Ukraine. Samtidig gør Kallas' krav om våbenhvile og EU's egne maksimale krav tidspunktet for og rammerne om forhandlingerne klare. Sanktioner og frosne russiske aktiver fremstilles samtidig som vigtige instrumenter til at skabe pres på Moskva.
Hvad der skete
Kaja Kallas talte den 16. november forud for EU's udenrigsministerråd i Bruxelles. Hun sagde, at forhandlingsdelegationens første opgave er at opnå våbenhvile og kræve, at drøftningen af Ruslands krav først begynder, når våbenhvilen er på plads. Ifølge hende bør forhandlinger om en fredsaftale først finde sted, når drab på ukrainere og angreb på civil infrastruktur er ophørt.
EU'en har samtidig udarbejdet et sæt maksimale krav som svar på Ruslands krav. Et af dem ви siger tilbagetrækning af russiske styrker fra alle lande, hvor Rusland i øjeblikket har styrker. Kallas fremhævede desuden sanktioner og frosne russiske aktiver som EU's redskaber til at udøve pres på Rusland. Hun understregede, at EU'en skal kræve kompromiser fra Moskva frem for udelukkende at tilbyde dem.
Lederne af EU's 27 medlemsstater fastlagde den 13. november på et uformelt topmøde i Dublin EU's repræsentation i fredsforhandlingerne om Ukraine. Den Europæiske Kommission og Det Europæiske Råd skal deltage sammen med Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien og Polen. Ukraine blev repræsenteret på rådsmødet i Bruxelles af udenrigsminister Andrii Sybiha.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukraineske medier fremhæver Kallas' afvisning af de russiske krav, opfordringen til våbenhvile og betydningen af, at forhandlinger om en fredsaftale ikke skal begynde, før drab og angreb på civil infrastruktur stopper. Også spørgsmålet om EU's repræsentation og det praktiske indhold af forhandlingerne får en fremtrædende plads i den ukrainske dækning.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den internationale vinkel er koncentreret om EU's nye forhandlingsformat, der kombinerer EU's institutioner med fem lande. Kallas' udtalelse indgår i en bredere europæisk indsats, der kombinerer forhandlinger, sanktioner og frosne russiske aktiver. De russiske krav om NATO's troppepositioner og begrænsninger af alliancens udvidelse gengives hovedsageligt på baggrund af medierapporter.
Hvor dækningen adskiller sig
Vladimir Medinskij har sagt, at EU'en ikke har fremsat nogen fredelig initiativer. Kallas afviser dette og karakteriserer udtalelsen som et forsøg fra Moskva på at overføre ansvaret for fredsforhandlinger til Europa. Der er også en mindre forskel i beskrivelsen af de maksimale krav: Kallas siger, at hun og EU's udenrigsministre udarbejdede dem, mens andre materialer henfører til dem som EU's krav uden at nævne ministerrollen.
Baggrund
Ifølge medierapporter foreslog Rusland under forhandlingerne i Abu Dhabi, at NATO skulle trække sine styrker tilbage til de positioner, som alliancen havde i 1997. De russiske krav omfattede også tilbagetrækning fra NATO's østlige flanke, et forbud mod udvidelse mod øst fra Tyskland og ophør af fælles brug af atomvåben til beskyttelse af europæiske allierede. Kallas sammenlignede kravene med Ruslands krav i 2021, som hun beskrev som et klart grundlag for invasionen af Ukraine.