Witkoff mødtes med Putin i Sankt Petersborg: Rusland er parat til at genoptage trepartsforhandlinger

Hvad der skete

USA's særlige udsending Steve Witkoff rejste 21. oktober til Sankt Petersborg for at mødes med Ruslands præsident Vladimir Putin på Konstantinovsky-paladset. Witkoff blev i Pulkovo-lufthavnen modtaget af Putins særlige repræsentant for investerings- og økonomisk samarbejde, Kirill Dmitrijev, hvorefter de sammen kørte til paladset. Jared Kushner var forhindret af sygdom og deltog via video. Mødet varede omkring tre timer.

Ifølge Kremls hjælper Jurij Usjakov sagde Putin til Witkoff, at Rusland er generelt klar til at genoptage trepartsforhandlinger med USA og Ukraine i den anden halvdel af november, med en dagsorden om at opbygge en sikkerhedsordning for Rusland og Ukraine efter konflikten. Witkoff overbragte dokumenter med amerikanske tilgange til at afslutte krigen og oplyste den russiske side om nye idéer fra EU og Ukraine.

Ved mødets start takkede Putin Trump for opmærksomheden på en løsning af konflikten og annoncerede løsladelsen af den 74-årige amerikanske pensionist Stephen Hubbard fra Michigan, der har været fængslet i Rusland i over fire år; ifølge en dom fra 2024 var han idømt næsten syv års fængsel for anklager om lejesoldatvirksomhed. Witkoff takkede på Trumps vegne Putin for en tidligere indgået "diesel-aftale" om russisk dieseleksport. Ifølge Usjakov var der "ikke meget brugbart" i de nye tilgange fra EU og Ukraine, mens Witkoff beskrev Oslo-forhandlingerne som produktive og sagde, at der er et grundlag for en våbenhvile.

Witkoffs rejse kom dagen efter forhandlinger i Oslo 20. oktober, hvor Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj mødtes med Witkoff og deltagere fra Norge, Finland, EU, NATO, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Polen. Den finske præsident Alexander Stubb sagde efter mødet, at der var opnået "reel fremdrift" på to spor: kortfristede foranstaltninger – herunder luftforsvar, beskyttelse af energiinfrastruktur og muligheden for en delvis våbenhvile – og en bredere ramme for en fredsaftale. Ifølge den amerikanske nyhedsside Axios fokuserede Oslo-samtalerne på at forberede en rammeaftale, der skal tilbydes Rusland, med betydelig fremdrift på embedsmandsplan.

I et interview med Fox News sagde Zelenskyj, at Ukraine er parat til at indgå en aftale, der fastfryser fronten langs den nuværende linje og bevarer mindst 75 procent af ukrainsk territorium, efterfulgt af sikkerhedsgarantier. Han sagde, at muligheder, der svarer til NATO's artikel 5, drøftes i Oslo, og foreslog, at næste skridt er et trepartsformat mellem ham selv, Putin og Trump – et format, Rusland hidtil har afvist, og som Trump ifølge eget udsagn kan afholdes uden at Putin og Zelenskyj behøver være i samme rum. Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio beskraf Witkoff-mødet med Zelenskyj som positivt.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier fremhæver Zelenskyjs redegørelse for, at Ukraine er parat til at fastfryse fronten langs den nuværende linje, men under forudsætning af stærke sikkerhedsgarantier og godkendelse i en folkeafstemning. Zelenskyj understreger, at Ukraine skal være med ved forhandlingsbordet, og at enhver aftale uden Ukraines deltagelse er uacceptabel. Rapporterne lægger også vægt på, at Kushner under Oslo-forhandlingerne ifølge Axios krævede, at Ukraine stopper angreb på russiske olieraffinaderier, og fremhæver Zelenskyjs betingede svar: Ukraine er parat til at stoppe angrebene, hvis Moskava skridt for skridt gør det samme. Den ukrainske kommentar advarer samtidig om, at russisk vilje til kompromis fortsat ikke er dokumenteret.

Sådan beskriver internationale kilder det

Amerikansk og europæisk dækning lægger vægt på, at Oslo-mødet forberedte en koordineret forslagspakke, der blev overbragt til Moskava af Witkoff, og at en mulig genoptagelse af trepartsforhandlinger er på vej. Den finske præsident Stubb og EU-Kommissionens talskvinde Paula Pinho beskriver mødet som en undersøgelse af, om der er forudsætninger for, at Ukraine og Rusland kan forhandle ved samme bord, og at Europa bør være repræsenteret. Ifølge Kremls egen fremstilling er Moskava kun betinget klar til trepartsdrøftelser i november, og de nye ukrainske og europæiske tilgange indeholdt "ikke meget brugbart" – en vurdering, der adskiller sig markant fra den fremstilling, Zelenskyj, Witkoff og de europæiske ledere giver.

Hvor dækningen adskiller sig

Kilderne er uenige om, hvorvidt Oslo-samtalerne primært udarbejdede en bredere rammeaftale om krigens afslutning, eller om de også producerede konkrete kortsigtede foranstaltninger om luftforsvar, energibeskyttelse og en delvis våbenhvile. De er også uenige om, hvorvidt der reelt var fremdrift: Zelenskyj, Stubb og amerikanske kilder taler om reel fremdrift og arbejdsniveau-aftale om næste skridt, mens Kreml via Usjakov siger, at der var "ikke meget brugbart" i de nye tilgange fra EU og Ukraine. Endelig er der uenighed om formatet for eventuelle trepartsforhandlinger: Zelenskyj foreslår direkte deltagelse af lederne, Trump har sagt, at Putin og Zelenskyj ikke behøver være i samme rum, og Rusland har tidligere sagt, at et sådant møde hører hjemme i den afsluttende fase.

Baggrund

Oslo-mødet 20. oktober var en opfølgning på det møde mellem USA's, Ukraines og EU's nationale sikkerhedsrådgivere, der blev afholdt i Miami omkring to uger tidligere. I forvejen havde Ukraine og vestlige partnere drøftet sikkerhedsgarantier, territoriale spørgsmål, sanktioner og genopbygning efter krigen. Rusland havde inden mødet sagt, at et Zelenskyj-Putin-Trump-møde kun er passende i den afsluttende forhandlingsfase.