The Atlantic
The Atlantic er et amerikansk magasin, der dækker politik, kultur og samfundsliv, grundlagt i 1857 i Boston. Det udgives i Washington, D.C., og er kendt for longform-journalistik, essays og analyser af politiske, litterære og sociale emner.
-
Våbenhvile skabte humanitær mission i den besatte by Oleshky
Ukraine og Rusland indgik en lokal våbenhvile i Oleshky og på udvalgte områder i Kherson-regionen fra klokken 03.00 den 27. oktober til 22.59 den 1. november. Formålet var at ruter og veje skulle mines af, en hjælpekonvoj skulle nå byen, og civile skulle modtage hjælp eller få mulighed for at forlade den sikkert. Ukraine og Rusland meldte efter 54 timer, at der ikke var registreret overtrædelser.
-
Våbenhvile i Oleshky åbner vejen for hjælp og evakuering af civile
Ukraine og Rusland har indført et lokalt våbenhvile i den okkuperede by Oleshky i Kherson-regionen, щоб gjøre det mulig å levere nødhjelp og evakuere sivile. Våbenhvilen begynte 27. oktober og skal vare til 22.59 den 1. november. Melania Trump fungerte som formell mellomledd. Humanitær hjelp og evakuering fra sykehuset var planlagt 30. oktober.
-
Zelenskyj mødtes med USA's særlige udsending Witkoff i Oslo for at drøfte sikkerhedsgarantier for Ukraine
Tirsdag den 20. oktober blev der afholdt forhandlinger i Oslo om at afslutte Ruslands krig mod Ukraine. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj mødtes med USA's særlige udsending Steve Witkoff, der deltog fysisk, mens Trumps svigersøn Jared Kushner deltog via video på grund af sygdom. Også Norges statsminister Jonas Gahr Støre og Finlands præsident Alexander Stubb deltog, sammen med repræsentanter for E4-gruppen, EU og NATO. Parterne drøftede sikkerhedsgarantier for Ukraine, herunder NATO-medlemskab, artikel 5 og en 'artikel 5 light'-variant. Efter mødet skulle Witkoff rejse til Sankt Petersborg for at mødes med Vladimir Putin og overbringe de forslag, der var blevet udarbejdet i Oslo.
-
Trump suspenderer "Graham-loven" mod Rusland to dage før deadline
USA's præsident Donald Trump underskrev fredag den 16. oktober 2026 en bekendtgørelse, der suspenderer de sanktioner, restriktioner og told, som var fastsat i den såkaldte "Graham-lov" mod Rusland. Suspensionen sker to dage før den 30-dages frist for lovens ikrafttræden udløb, og Trump begrunder den med, at det på nuværende tidspunkt tjener USA's nationale interesser at afstå fra sanktionerne.
-
Zelensky i Bruxelles: Tjekkiets premier kritiserer Trumps aftale med Putin som "lussing" mod Europa
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky deltog 16. oktober 2026 i EU-topmødet i Bruxelles, hvor Tjekkiets premierminister Andrej Babiš kritiserede Donald Trumps aftale med Vladimir Putin om russisk diesel. Babiš kaldte aftalen en "lussing" mod Europa og sagde, at Trump har skiftet rolle fra mægler til part i forhandlingerne med Rusland. Zelensky advarede om, at aftalen kan føre til yderligere indrømmelser over for Rusland, og at Ukraine ikke var blevet informeret om aftalen på forhånd.
-
Trump i tv-interview: Zelensky er "ikke den rette at forhandle med" og sværere at håndtere end Putin
I et interview med Newsmax offentliggjort 15. oktober sagde den amerikanske præsident Donald Trump, at han ikke er "en stor fan" af Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, at Zelensky "ikke er den person, vi bør have med at gøre", og at det er sværere at forhandle med Zelensky end med Vladimir Putin. Trump krævede, at Ukraine stopper angreb på russiske olieraffinaderier, som han kaldte "en skændsel", og gentog kravet om valg i Ukraine. Samme dag sagde Zelensky til Financial Times, at Ukraine genoptager angreb på russiske raffinaderier, fordi Rusland fortsatte med at angribe ukrainsk energiinfrastruktur under en tre-dages pause.
-
Stor ukrainsk droneangreb lukkede 22 russiske lufthavne – alle fire i Moskva var ude af drift i over fem timer
Et omfattende ukrainsk droneangreb natten til 16. oktober fik den russiske luftfartsmyndighed Rosaviatsia til at indføre restriktioner på 22 lufthavne i den europæiske del af Rusland, herunder alle fire lufthavne i Moskva. Alle fire Moskva-lufthavne var samtidig lukket i mere end fem timer, og ifølge Flightradar24 var det meste af luftrummet over det europæiske Rusland reelt tomt for civil flytrafik.
-
USA foreslog at EU overdrager frosne russiske midler til Washington-styret struktur – europæere afviste planen
USA har foreslået, at europæiske lande delvist frigiver frosne russiske statsobligationer og overfører dem til en finansiel struktur under amerikansk kontrol for at genstyrke fredsforhandlinger. Forslaget blev fremlagt af præsident Donald Trumps udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner under et møde i Miami med repræsentanter for Ukraine, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, EU og NATO. Europæiske forhandlere afviste planen, og den tyske forbundskansler Friedrich Merz erklærede 15. oktober, at de frosne midler skal forblive i Europa og bestemmes af europæerne selv.
-
Zelensky afviser at gå af: »Det er mit ansvar«
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky sagde i et interview med journalisten Piers Morgan, at han ikke har planer om at træde tilbage, og at beslutningen om at udskifte ham tilkommer det ukrainske folk – ikke Donald Trump, Elon Musk eller nogen anden. Han afviste samtidig muligheden for at holde valg under krig og fortsatte russiske angreb.
-
USA og Europa arbejder på firepunkts fredsplan for Ukraine efter skelsættende møde i Florida
Den 9. oktober holdt USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner et seks timer langt møde i Florida med en ukrainsk delegation og repræsentanter for Storbritannien, Frankrig, Tyskland, EU og NATO. Samme dag annoncerede præsident Trump en aftale med Vladimir Putin om levering af russisk diesel til det amerikanske og globale marked, mens USA pressede Ukraine til at stoppe angrebene på russiske raffinaderier. Mødet i Miami sluttede før tid, og The Washington Post offentliggjorde en firepunkts fredsplan, som Ukraines præsidentkontor afviste som 'pæn PR' fra den amerikanske side.
-
Trump indgik telefonisk diesel-aftale med Putin og krævede, at Ukraine vælger ny præsident
Den 9. oktober fulgte et telefonopkald mellem Donald Trump og Vladimir Putin, hvor de to ledere ifølge Trump blev enige om levering af mellem 300.000 og 3 millioner tons russisk diesel til det amerikanske og det globale marked. Efter opkaldet rettede Trump en offentlig kritik mod Volodymyr Zelenskyj og sagde, at det er "tid for Ukraine at vælge en ny præsident." Kreml ophævede sit eksportforbud mod diesel, mens det amerikanske finansministerium udstedte en generel licens gyldig til 7. april 2027. Zelenskyj kaldte beslutningen "svag" og en "gave til Putin", og forhandlinger mellem USA, Ukraine, Europa og NATO i Miami om deeskalation sluttede i utide. Repræsentant Brian Fitzpatrick meddelte, at han vil fremsætte et lovforslag om at blokere al import af russisk olie.
-
Tysklands Merz besøgte Kyiv og annoncerede hjælpepakke til Ukraine for over 1,3 milliarder euro
Den tyske forbundskansler Friedrich Merz gennemførte 4. oktober et uanmeldt solidaritetsbesøg i Kyiv, hvor han sammen med præsident Volodymyr Zelenskyj annoncerede en samlet støttepakke fra Tyskland til Ukraine på mere end 1,3 milliarder euro. Pakken indeholder omkring 1 milliard euro til militær støtte – herunder fælles produktion af interceptordroner mod russiske "Shahed"-droner – og cirka 350 millioner euro til energisektoren inden vinteren. Under besøget blev der underskrevet 15 aftaler og dokumenter til en samlet værdi af over 8,5 milliarder euro, og Merz opfordrede offentligt Putin til at stoppe angrebene og vise vilje til forhandlinger.
-
Zelenskyj bekræfter klar til trepartsdrøftelser med USA og Rusland inden oktober ud
Præsident Volodymyr Zelenskyj har på et pressemøde i Kyiv med den tyske kansler Friedrich Merz bekræftet, at Ukraine er parat til at deltage i et teknisk trepartsdrøftelsesmøde med USA og Rusland, som den amerikanske side har foreslået afholdt inden udgangen af oktober. Mødet kan finde sted i De Forenede Arabiske Emirater eller et andet land foreslået af USA. Ukraine afventer nu Ruslands svar på forslaget.
-
Putin kræver ukrainsk neutralitet og afviser gensidigt stop for angreb på Valdai
Vladimir Putin holdt 1. oktober et plenartale på Valdai-diskussionsklubben, hvor han gentog kravet om ukrainsk neutralitet og afviste et gensidigt stop for angreb mod skibe og olieraffinaderier. Han sammenlignede atomvåben med en pistol på væggen, der 'nødvendigvis må affyres', og sagde, at et direkte angreb på Rusland eller Kaliningrad vil udløse spørgsmålet om 'alle tilgængelige våben'. Ifølge Putin indebærer en fredsaftale fuld besættelse af Donbas og ukrainsk neutral status.
-
Amerikanske kongresmedlemmer opfordrer Trump til at aktivere 'Graham-loven' mod Rusland
Fire medlemmer af det amerikanske Repræsentanhus fra Congressional Ukraine Support Group har i et brev opfordret præsident Donald Trump til ikke at svække sanktionerne mod Rusland og i stedet aktivere den såkaldte 'Graham-lov'. Opfordringen kommer som reaktion på medierapporter om, at Trump-administrationen overvejer at lette sanktionerne mod Rusland til gengæld for løsladelse af politiske fanger.
-
Budanov: Ukraine har akut brug for udvidet Starlink-adgang og Patriot-missiler
Ukraines præsidentkontors chef, Kyrylo Budanov, siger i et interview med Newsforce, at Ukraine har akut brug for udvidet adgang til Starlink- og Starshield-satellitkommunikation samt interceptor-missiler til Patriot-luftforsvarssystemer for at kunne ramme russiske missilsystemer. Udsagnene blev offentliggjort i et uddrag på hans Telegram-kanal søndag den 27. september.
-
Finlands præsident Stubb beder Musk udvide Starlink-dækning for Ukraine
Finlands præsident Alexander Stubb oplyser i et interview med Reuters, at han har bedt SpaceX-ejer Elon Musk om at udvide Starlink-satellitinternettets dækning, så Ukraine kan ramme russiske mobile ballistiske missilaffyringsramper. Stubb peger på tre ting, Ukraine har brug for inden vinteren: luftforsvar, energiinfrastruktur og penge, og siger, at allierede forbereder en vinterhjælpspakke.
-
Massiv droneangreb ramte Moskva og ramte olieraffinaderi og logistikcenter
I natten mellem 19. og 20. september 2026 iværksatte Ukraine et massivt drone- og missilangreb mod Moskva og Moskva-regionen. Det statslige olieraffinaderi Gazpromneft-MNPZ i Kapotnya og et logistiklagerkompleks i Sofyino blev ramt og begge steder opstod der store brande. Mindst to blev dræbt og mindst seks såret i regionen, og mere end 400 flyafgange fra Moskvas lufthavne blev aflyst eller forsinket.
-
Zelenskyj: Ukraine vil svare igen, hvis Rusland rammer energiforsyningen i vinter
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj sagde den 11. september, at Ukraine vil svare 'med værdighed', hvis Rusland skaber strømafbrydelser i Ukraine i vinter. Under en samtale med den amerikanske journalist Fareed Zakaria på Yalta European Strategy-mødet 2026 fremhævede Zelenskyj samtidig en forhandlingsalternativ: en energi-våbenhvile og en genåbning af Sortehavet.
-
Rubio: USA forhandler med Ukraine om licens til at producere Patriot-missiler
USA's udenrigsminister Marco Rubio oplyste 2. september, at USA er i forhandlinger med Ukraine om at give Ukraine licens til at fremstille missiler til Patriot-luftforsvarssystemer. Han advarede om, at selv med en licens vil opskalering af produktionen tage flere år og ikke løse Ukraines akutte behov for interceptorer.