Trump-administrationen overvejer at indgå økonomiske aftaler med Rusland før krigens afslutning
Ifølge The New York Times overvejer den amerikanske regering at indgå separate økonomiske aftaler med Rusland, inden krigen i Ukraine er afsluttet. Samtidig har Repræsentanternes Hus vedtaget et omfattende sanktionsudkast mod Rusland, som Trump har sagt, han vil underskrive. De amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner mødtes med Vladimir Putin i Moskva den 5. september og med Volodymyr Zelenskyj i Kyiv den følgende dag.
Hovedpunkter
- Trump-administrationen overvejer separate økonomiske og forretningsmæssige aftaler med Rusland før krigens afslutning (The New York Times).
- Der er ingen samlet holdning i den amerikanske administration; embedsmænd advarer om, at økonomiske incitamenter kan mindske USAs pressionsmidler over for Kreml.
- Repræsentanternes Hus vedtog et sanktionsudkast mod Rusland, der giver præsidenten mulighed for at indføre told på op til 100 pct. på lande, der køber russisk olie eller gas.
- Trump har sagt, at han vil underskrive sanktionsudkastet.
- Steve Witkoff og Jared Kushner mødtes med Putin i Kreml den 5. september; Putin hævdede, at russiske styrker vil erobre hele Donbas inden for få måneder.
- Kushner svarede Putin, at han sagde det samme for et år siden, og spurgte, om de skulle spilde endnu et år.
- Putins territoriale krav forbliver den centrale hindring; Ukraine nægter at trække styrker tilbage fra de omstridte områder.
- DFC finansierer modernisering af Vodafone Ukraines telekominfrastruktur og energilagre på 200 MW / 400 MWh fordelt på seks steder i Ukraine.
Hvorfor det er vigtigt
Det markerer et muligt strategisk skift i amerikansk politik: at belønne eller indgå aftaler med Moskva, før krigen er slut, og dermed bryde med Trumps tidligere offentlige løfte om ingen forretningsaftaler, før krigen er løst. Nogle embedsmænd advarer om, at økonomiske incitamenter kan udvande USAs pressionsmidler. Samtidig sender Kongressen et modsat signal med et hårdt sanktionsudkast, som Trump har lovet at underskrive – en klassisk "gulerod og pisk"-tilgang, der skaber intern spænding i amerikansk politik. Det territoriale spørgsmål – Putins krav om kontrol over ukrainske områder, som Kyiv afviser – er stadig den centrale forhindring, og den 5. september-møde i Moskva understregede kløften mellem de amerikanske og ukrainske positioner.
Hvad der skete
Den amerikanske regering undersøger ifølge The New York Times muligheden for at indgå separate økonomiske aftaler med Rusland, selv om krigen i Ukraine ikke er afsluttet. Kilder med kendskab til diskussionerne i administrationen siger, at Washington kan forfølge sådanne aftaler uanset, om der opnås en omfattende våbenhvile. Potentielle samarbejdsområder er energi, investeringer og andre sektorer, hvor amerikanske og russiske virksomheder kan genoptage samhandel; specifikke projekter er ikke offentliggjort. Repræsentanternes Hus vedtog i samme uge et sanktionsudkast mod Rusland, opkaldt efter den afdøde senator Lindsey Graham, der giver præsidenten bemyndigelse til at indføre told på op til 100 pct. på lande, der køber russisk olie eller gas, samt sanktioner mod russiske embedsmænd, forretningsfolk og finansielle institutioner. Trump har sagt, at han vil underskrive loven. De amerikanske særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner mødtes med Vladimir Putin i Kreml den 5. september; Putin hævdede, at russiske styrker vil erobre hele Donbas inden for få måneder, og at Rusland forbereder angreb på ukrainsk energiinfrastruktur. Kushner svarede, at Putin havde sagt det samme et år tidligere. Dagen efter, den 6. september, rejste Witkoff og Kushner til Kyiv for møder med Volodymyr Zelenskyj. Den 8. september talte Trump med Putin, men ringede ikke til Zelenskyj; den 9. september sagde Trump efter en "vidunderlig samtale" med Putin, at Putin var klar til en fredsaftale, og at han håbede, Zelenskyj også ville tilslutte sig. Parallelt hermed har den amerikanske udviklingsfinansieringsmyndighed DFC bekræftet finansiering af modernisering af Vodafone Ukraines telekominfrastruktur og af energilagre på i alt 200 MW / 400 MWh fordelt på seks steder i Ukraine.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier beskriver skiftet som et markant brud med Trumps tidligere løfte om ingen forretningsaftaler med Rusland, før krigen er løst, og flere bruger ordet "frygtindgydende" ("appeasement") om tilgangen. Den territoriale røde linje – Putins krav om kontrol over ukrainske områder, som Kyiv afviser – fremhæves som afgørende. Ukrainske stemmer dominererer dækningen: præsident Zelenskyj, udenrigsminister Andrij Sybiha og den tidligere ambassadør i Washington, Valerij Tjalyj. Sybiha antyder, at et stop for angreb på energi og til søs kan være et konkret resultat af et Zelenskyj-Trump-møde under FN's Generalforsamling i New York i den tredje uge af september, mens Tjalyj anser et trepartsmøde mellem ledere for urealistisk og hævder, at Rusland kun ønsker ukrainsk kapitulation. DFC-finansieringen af Vodafone Ukraine og energilagre rapporteres som en separat, støttende amerikansk spor ved siden af den kontroversielle Rusland-aftale.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om begrundelsen og karakteriseringen af mulige amerikansk-russiske forretningsaftaler før krigens afslutning: nogle fremhæver, at aftalerne kan demonstrere USA's alvor med at genoprette forbindelserne til Rusland og give russiske eliter incitament til at presse på for fred, mens andre – navnlig flere ukrainske medier – beskriver tilgangen som en form for "frygtindgydende" og et brud med Trumps tidligere løfte om ingen forretning med Moskva, før krigen er løst. Der er også uenighed om værdien af et ledermøde: den ukrainske udenrigsminister ser et Zelenskyj-Trump-møde som en mulighed for konkrete skridt som at stoppe angreb på energi og til søs, mens en tidligere ukrainsk ambassadør anser et trepartsmøde mellem Ukraine, USA og Rusland for urealistisk og hævder, at Moskva kun ønsker ukrainsk kapitulation.
Baggrund
De amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner mødtes med Putin i Kreml den 5. september og fortsatte til Kyiv den 6. september for møder med Zelenskyj som led i en søgen efter alternative forhandlingsspor. I Moskva fortalte Putin udsendingene, at russiske styrker ville erobre hele Donbas inden for få måneder, og at Rusland forberedte angreb på ukrainsk energiinfrastruktur inden en hård vinter; Kushner skubbede tilbage med henvisning til, at Putin havde sagt det samme et år tidligere. Trump talte med Putin den 8. september, efter udsendingene var vendt tilbage, men ringede ikke til Zelenskyj; den 9. september sagde Trump, efter hvad han kaldte en "vidunderlig samtale" med Putin, at Putin var klar til en fredsaftale, og at han håbede, Zelenskyj også ville tilslutte sig. Forud for topmødet i Alaska sidste år havde Trump offentligt sagt, at USA ikke ville indgå forretningsaftaler med Rusland, "før vi har løst krigen"; den nuværende overvejelse af aftaler før krigens afslutning beskrives som et brud med denne position. Blandt de potentielle samarbejdsområder er energi, investeringer, sjældne jordarter, aluminium, arktiske projekter og amerikanske selskabers rolle i salg af russisk naturgas til Europa; de konkrete aftaler er ikke offentliggjort. Ukrainske embedsmænd holder muligheden åben for, at trepartsforhandlinger mellem USA, Ukraine og Rusland kan genoptages i oktober, muligvis med et begrænset stop for angreb på energi og skibsfart i Sortehavet. Parallelt hermed har den amerikanske udviklingsfinansieringsmyndighed DFC bekræftet finansiering af Vodafone Ukraines infrastruktur og energilagre på 200 MW / 400 MWh fordelt på seks steder i Ukraine, hvilket ifølge Ukraines økonomi- og miljøministerium kan give strøm til 600.000 husstande i to timer.