Latvisk præsident: De fleste NATO-lande kan ikke afvise et russisk missilangreb
Den latviske præsident Edgars Rinkēvičs sagde i et interview med The Guardian i Washington, at de fleste NATO-lande ikke ville kunne afvise et russisk missilangreb, hvis konflikten breder sig, og at Europa ikke følger med udviklingen af drone- og luftkrigsteknologi i Ukraine. Flere allierede, herunder Polen og Litauen, har advaret om mulige russiske hybridangreb mod NATO-territorium.
Hovedpunkter
- Den latviske præsident Edgars Rinkēvičs sagde i et interview med The Guardian, at Europa ikke følger med udviklingen af drone- og luftkrigsteknologi i Ukraine, som sker i et "lynhurtigt" tempo.
- Rinkēvičs sagde, at de fleste NATO-lande ikke ville kunne afvise et russisk missilangreb, hvis konflikten udvides, og at et missilangreb fra Rusland mod Europa i dag ville være en alvorlig udfordring for mange lande.
- Polens premierminister Donald Tusk sagde, at Rusland kan rette drone- eller missilangreb mod NATO-lande, der støtter Ukraine, i de kommende måneder, og at efterretninger viser russiske planer om hybride angreb.
- Litauens udenrigsminister Kęstutis Budrys sagde, at Litauen også har data, der peger på, at Rusland forbereder hybride angreb mod Ukraines allierede.
- Ukraine og europæiske allierede oplever forsinkelser i leverancerne af kritiske missiler til Patriot-systemer og andet luftforsvar.
- USA har overvejet at overføre produktionslicenser til Patriot til Ukraine og Europa, men der er endnu ikke indgået nogen aftale; tekniske licensproblemer er fortsat uløste.
- Donald Trump svarede på bekymringerne fra Tusk: "Jeg tror, de allerede har angrebet Ukraines allierede. De har angrebet Ukraines allierede i omkring fem år."
Hvorfor det er vigtigt
En NATO-statsleder siger offentligt, at alliancen ikke kan afvise et russisk missilangreb, hvilket rejser spørgsmål om troværdigheden af artikel 5. Vurderingen placerer Ukraines dronekrigsførelse som et teknologisk benchmark, NATO ikke matcher. Advarsler fra Letland, Polen og Litauen kombineret med amerikanske signaler viser en øget allieret bekymring for en optrapning til NATO-territorium. Samtidig peger forsinkede Patriot-leverancer og en mulig amerikansk licensaftale på langsigtede kapacitetsproblemer i luftforsvaret for Ukraine og Europa.
Hvad der skete
I et interview med The Guardian i Washington sagde Letlands præsident Edgars Rinkēvičs, at Europa ikke følger med udviklingen af drone- og luftkrigsteknologi i Ukraine, som ifølge ham sker i et "lynhurtigt" tempo. Han sagde, at de fleste NATO-lande ikke ville kunne afvise et russisk missilangreb, hvis konflikten udvides, og at et missilangreb fra Rusland mod Europa i dag ville være en alvorlig udfordring for mange lande. Rinkēvičs understregede, at luftforsvar, droneluftforsvar og missilforsvar har alvorlige problemer i Ukraine såvel som i hele Europa og NATO, og at Patriot fortsat er et af de bedste systemer. Han advarede om, at Rusland ventes at intensivere mobiliseringen i de kommende måneder efter lokale valg, bruge vinteren til at fremrykke i Ukraine og afskrække lande, der støtter Ukraine. Polens premierminister Donald Tusk sagde, at Rusland i de kommende måneder kan rette drone- eller missilangreb mod NATO-lande, der støtter Ukraine, og at efterretninger viser russiske planer om hybride angreb. Litauens udenrigsminister Kęstutis Budrys sagde, at Litauen også har data, der peger på russiske forberedelser. Da en journalist spurgte Donald Trump om Tusk bekymringer, svarede han: "Jeg tror, de allerede har angrebet Ukraines allierede. De har angrebet Ukraines allierede i omkring fem år." Et møde mellem Trump og europæiske ledere forventes under FN's Generalforsamling i New York 22.–28. september.
Hvor dækningen adskiller sig
Ukrainske kilder giver to forskellige tidshorisonter for, hvornår Rinkēvičs mener, at de nuværende europæiske luftkrigsforberedelser kan blive forældede. Én kilde rapporterer, at han sagde midten af 2027, mens to andre kilder rapporterer, at han sagde midten af næste år, dvs. midten af 2026.
Baggrund
Ifølge en analyse fra det amerikanske Congressional Budget Office, der citeres i rapporterne, brugte USA næsten to tredjedele af sine lagre af kritiske interceptorer under en krig med Iran, og genopfyldning af disse lagre kan tage mindst fem år. USA har overvejet at overføre produktionslicenser til Patriot til Ukraine og Europa, men ingen aftale er nået, og Rinkēvičs siger, at tekniske licensspørgsmål fortsat er uløste. Belarus' væbnede styrker har ifølge rapporterne afholdt storskalaøvelser nær Litauen.