Latviens præsident: Letland er klar til at huse atomvåben, hvis NATO beslutter det
Letlands præsident Edgars Rinkēvičs har udtalt, at Letland vil være vært for atomvåben, hvis NATO kollektivt beslutter det. Han understregede, at der ikke finder konkrete forhandlinger sted, og at lettisk lov ikke indeholder juridiske hindringer. Udtalelserne kom på et pressemøde efter et møde med premierminister Andris Kulbergs.
Hovedpunkter
- Letlands præsident Edgars Rinkēvičs sagde, at Letland vil huse atomvåben, hvis NATO kollektivt beslutter det.
- Rinkēvičs oplyste, at der ikke på nuværende tidspunkt finder konkrete forhandlinger sted om udstationering af atomvåben i Letland.
- Ifølge Rinkēvičs indeholder lettisk lov ingen juridiske hindringer for udstationering af atomvåben på lettisk territorium.
- Rinkēvičs bemærkede, at Storbritannien har tilbudt at udvide sit atomforsvar til medlemslande i Joint Expeditionary Force (JEF).
- JEF omfatter Storbritannien, Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge og Sverige.
- Rinkēvičs mindede om, at NATO-kandidater i 2003 lovede ingen begrænsninger for fuld deltagelse i NATO's kollektive sikkerhedsmekanisme, herunder atomafskrækkelse.
- Litauen er i gang med at fjerne et forfatningsmæssigt forbud mod at huse atomvåben; Letlands forfatning indeholder intet sådant forbud.
Hvorfor det er vigtigt
Udtalelsen viser, at et NATO-frontlinjeland tydeligt åbner døren for at huse atomvåben, hvis alliancen kollektivt beslutter det. Det placerer Letland i tråd med en bredere tendens blandt baltiske og nordiske stater, der justerer deres atomafskrækkelsespolitik som reaktion på den opfattede sikkerhedstrussel. Samtidig understreger Rinkēvičs, at Storbritanniens udvidelse af sit atomforsvar til JEF-medlemmer er et skridt i NATO's samlede politik.
Hvad der skete
Letlands præsident Edgars Rinkēvičs sagde på et pressemøde efter et møde med premierminister Andris Kulbergs, at Letland vil huse atomvåben, hvis NATO kollektivt beslutter det. Han understregede, at der ikke finder konkrete forhandlinger sted på nuværende tidspunkt, og at lettisk lov ikke indeholder juridiske hindringer for en sådan udstationering. Rinkēvičs henviste til, at NATO-kandidater i 2003 lovede ingen begrænsninger for fuld deltagelse i NATO's kollektive sikkerhedsmekanisme, herunder atomafskrækkelse. Han bemærkede desuden, at Storbritannien allerede er en del af NATO's atomafskrækkelsessystem, og at Letland allerede er under NATO's atomparaply leveret af USA og Storbritannien. Rinkēvičs mindede også om Storbritanniens tilbud om at udvide atomforsvaret til medlemslande i Joint Expeditionary Force.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainske kilder (ZN.UA og NV) rammesætter historien omkring beredskabet i en NATO-frontlinjestat til at huse atomvåben og fremhæver den baltiske sikkerhedskontekst og NATO's kollektive beslutningsproces. Fokus ligger på den symbolske og politiske betydning af en udtalelse fra en baltisk præsident i en skærpet sikkerhedssituation.
Baggrund
Letlands forfatning indeholder intet forbud mod udstationering af atomvåben, i modsætning til Litauen, der aktuelt er ved at ændre sin forfatning for at fjerne et sådant forbud. I 2003 lovede potentielle NATO-medlemmer fuld deltagelse i NATO's kollektive sikkerhedsmekanisme, herunder atomafskrækkelse. Letland er allerede under NATO's atomparaply leveret af USA og Storbritannien. Joint Expeditionary Force omfatter Storbritannien, Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge og Sverige. Den 30. september advarede Moskva officielt NATO om mulig brug af atomvåben, såfremt alliancens handlinger fører til isolering af Kaliningrad-regionen, hvilket NATO afviste og fordømte. Estland fører desuden samtaler med Frankrig om deltagelse i en fransk atomafskrækkelsesinitativ for Europa.