Indien skruer op for mæglingsindsatsen i krigen mellem Rusland og Ukraine
Indiens udenrigsminister Subrahmanyam Jaishankar oplyser, at landet er gået ind i direkte forhandlinger med både Rusland og Ukraine om sikkerhed i Sortehavet, energiforsyninger og muligheder for at undgå angreb. Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha betegner Indiens forslag som det mest omfattende af fire landespecifikke fredsplaner.
Hovedpunkter
- Indiens udenrigsminister Subrahmanyam Jaishankar oplyser, at Indien forhandler direkte med både Rusland og Ukraine om navigation i Sortehavet, energiforsyninger og muligheder for at undgå angreb.
- Samtalerne blev ifølge Jaishankar udløst af et angreb i juli, hvor indiske søfolk blev dræbt og såret, hvilket fik New Delhi til at rejse sagen over for Moskva og Kyiv.
- Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha siger, at Indien er et af fire lande, der har fremsat egne fredsplaner – de øvrige er Tyrkiet, Egypten og USA.
- Sybiha kalder Indiens forslag for "det mest omfattende", men oplyser ikke dets konkrete indhold; alle fire planer lægger ifølge ham op til gensidigt stop for angreb på energiinstallationer og genetablering af navigation i Sortehavet.
- Premierminister Narendra Modi opfordrede præsident Vladimir Putin til at afslutte krigen ved SCO-topmødet i Kirgisistan i slutningen af august og gentog kravet i september ved BRICS-topmødet i New Delhi.
- Jaishankar advarer om, at der ikke er garanti for, at der opnås en aftale, men siger, at selv en begrænset aftale vil være nyttig, fordi forstyrrelser i korn-, energi- og gødningsimport især rammer lande i den globale syd.
- Indiens udenrigsminister kom med udtalelserne ved en sikkerhedskonference i weekenden og uddybede dem mandag den 5. oktober ved Kautilya Economic Conclave i New Delhi.
Hvorfor det er vigtigt
Indiens skridt markerer første gang, at landet offentligt påtager sig en aktiv mæglende rolle i Rusland-Ukraine-krigen og ikke blot opfordrer til fred. Forhandlingerne fokuserer på konkrete, afgrænsede spørgsmål – navigation i Sortehavet, korneksport og energi – hvor selv en delvis aftale kan have praktisk betydning, selvom en fuld våbenhvile fortsat er uden for rækkevidde. Samtidig har Indien et særligt udgangspunkt blandt mæglere på grund af sine dybe økonomiske og militære bånd til Rusland, herunder olieimport og våbenleverancer som S-400-systemer, hvilket har udløst amerikansk pres.
Hvad der skete
Indiens udenrigsminister Subrahmanyam Jaishankar oplyste på en sikkerhedskonference i weekenden og yderligere mandag den 5. oktober ved Kautilya Economic Conclave i New Delhi, at Indien er gået ind i direkte forhandlinger med både Rusland og Ukraine. Dagsordenen er ifølge ham startet med sikkerhed for søfart i Sortehavet, er udvidet til at omfatte korneksport via Sortehavet og derefter energiforsyninger samt "muligheder for at undgå angreb". Jaishankar sagde, at samtalerne blev udløst af et angreb i juli, hvor indiske søfolk blev dræbt og såret, og at forstyrrelser i korn-, energi- og gødningsforsyninger rammer lande i den globale syd uforholdsmæssigt hårdt. Han advarede om, at der ikke er garanti for en aftale, men at selv en begrænset aftale ville være nyttig. Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha bekræftede, at Indien er et af fire lande, der har fremsat egne fredsplaner – de øvrige er Tyrkiet, Egypten og USA – og kaldte Indiens forslag for "det mest omfattende" uden at oplyse detaljer. Ifølge Sybiha lægger alle fire planer op til gensidigt stop for angreb på energiinstallationer og genetablering af navigation i Sortehavet, og det er første gang, Indien tilbyder at påtage sig en sådan rolle.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier sætter Sybihas bekræftelse af Indiens voksende rolle i centrum og fremhæver, at Indiens forslag betegnes som det mest omfattende af fire landespecifikke fredsplaner. Dækningen understreger konkrete dagsordenspunkter – gensidigt stop for angreb på energiinstallationer og genetablering af navigation i Sortehavet – der ligger tæt op ad Kijevs egne forhandlingsprioriteter, og beskriver skiftet som et diplomatisk gennembrud, da det er første gang, Indien tilbyder at påtage sig en mæglende rolle.
Sådan beskriver internationale kilder det
Engelsksprogede og ikke-ukrainske kilder citerer Jaishankars egne formuleringer om, at Indien er blevet "en smule mere involveret" og "går ud over simpel støtte". De placerer den indiske indsats i sammenhæng med Indiens bredere forbindelser til Rusland – energisamarbejde, rummissioner og våbenleverancer, herunder S-400-systemer brugt mod Pakistan – samt det amerikanske pres for at skære ned på importen af russisk olie. Samtidig peger de på, at Jaishankar selv understreger, at der ikke er garanti for en aftale, og nævner de parallelle spor med Tyrkiet, Egypten og FN om navigation og korneksport i Sortehavet.
Baggrund
Indien har historisk afholdt sig fra at kritisere Kreml og har blandt andet undladt at stemme ved FN-resolutioner, der fordømmer krigen. Premierminister Narendra Modi pressede offentligt Vladimir Putin for at afslutte krigen ved SCO-topmødet i Kirgisistan i slutningen af august og gentog kravet i september ved BRICS-topmødet i New Delhi, hvor de to ledere også lovede at uddybe de bilaterale forbindelser. USA har som Indiens største handelspartner presset på for at få New Delhi til at reducere importen af russisk olie; de indiske importvolumener faldt først, men steg igen under en krig i Mellemøsten. Rusland er fortsat en af Indiens vigtigste våbenleverandører, og det indiske militær råder over hundredvis af russiskbyggede kampfly og flere S-400-luftforsvarssystemer, som blev anvendt under en fire dage lang konflikt med Pakistan i maj 2025. Parallelt hermed har Tyrkiet og Egypten arbejdet på en model til delvist at genåbne navigation og korneksport i Sortehavet, og Tyrkiet og FN har planlagt en ny forhandlingsrunde med Rusland og Ukraine i starten af oktober.