Le Pen og Philippe i offentligt opgør om fransk støtte til Ukraine
De to franske præsidentkandidater Marine Le Pen (National Rally) og Édouard Philippe (Horizons) har indledt en offentlig strid om National Rallys løfte om at stoppe al støtte til Ukraine, hvis partiet kommer til magten. Udmeldingen fra National Rallys næstformand Louis Aliot på BFMTV udløste konflikten, hvor Philippe anklager Le Pen for at tjene Rusland, mens Le Pen svarer igen og kræver en stor fredskonference.
Hovedpunkter
- Louis Aliot, næstformand i National Rally og borgmester i Perpignan, bekræftede på BFMTV, at det yderste højre vil stoppe støtten til Ukraine ved magtovertagelse.
- Édouard Philippe kaldte et stop for hjælpen til Ukraine for at «tjene Rusland» og en trussel mod europæisk og fransk sikkerhed.
- Philippe beskrev Le Pen som «en stemme for svaghed og kriminel tilpasning til Kreml», der har modsat sig våbenleverancer og sanktioner mod Moskva.
- Marine Le Pen svarede, at Philips internationale resultater er lige så ynkelige som hans økonomiske resultater, og at hun siden Ruslands aggression har krævet en stor international fredskonference.
- Le Pen hævdede, at krigen i Ukraine allerede har kostet to millioner mennesker livet – et tal der ligger langt over almindeligt rapporterede estimater.
- Le Pen fører i meningsmålingerne forud for det franske præsidentvalg, der afholdes i to runder i slutningen af april og begyndelsen af maj 2027.
Hvorfor det er vigtigt
Striden placerer Ukraine-politik midt i den franske præsidentvalgkamp op til 2027-valget. Da Marine Le Pen fører i meningsmålingerne, er hendes partis løfte om at skære støtten til Ukraine et reelt perspektiv, der direkte påvirker Ukrainens fremtidige støtte fra Frankrig og indirekte fra Europa. Uenigheden kredser om, hvorvidt hjælp til Ukraine tjener fransk og europæisk sikkerhed – eller reelt tjener russiske interesser.
Hvad der skete
Uenigheden blev udløst af et interview på BFMTV med Louis Aliot, næstformand i National Rally og borgmester i Perpignan, der bekræftede, at partiet vil standse al støtte til Ukraine ved en regeringsdannelse. Édouard Philippe, præsidentkandidat for det centrum-højre parti Horizons og Philippe, som selv var premierminister under Emmanuel Macrons første mandatperiode, reagerede skarpt: at «lukke for hanen» for støtten til Ukraine vil ifølge ham betyde at tjene Rusland og udgøre en trussel mod europæisk og fransk sikkerhed. Han kaldte Le Pen «en stemme for svaghed og kriminel tilpasning til Kreml» og hævdede, at hun har modsat sig våbenleverancer og sanktioner mod Moskva, og at Ukraine «for længst ville være blevet opgivet», hvis hun var blevet valgt.
Marine Le Pen afviste angrebet og sagde, at Philips internationale resultater er lige så ynkelige som hans økonomiske resultater. Hun har siden Ruslands aggression mod Ukraine krævet, at Frankrig hurtigst muligt indkalder en stor international fredskonference. Hun påpegede desuden, at Vladimir Putin under Macrons første mandatperiode blev modtaget på Versailles og Fort de Brégançon – på et tidspunkt hvor Philippe var premierminister. Le Pen hævdede også, at krigen i Ukraine allerede har kostet to millioner mennesker livet, et tal der ligger langt over de gængse estimater for krigens ofre.
Hvor dækningen adskiller sig
Marine Le Pen hævdede, at krigen i Ukraine allerede har kostet to millioner mennesker livet. Det tal ligger langt over de gængse rapporterede estimater for krigens samlede tab og er ikke bekræftet af uafhængige kilder. Begge ukrainske medier, der dækker sagen, viderebragte tallet som Le Pens udsagn.
Baggrund
Det franske præsidentvalg afholdes i to runder i slutningen af april og begyndelsen af maj 2027. Édouard Philippe var premierminister under Emmanuel Macrons første mandatperiode, hvor Ruslands præsident Vladimir Putin blev modtaget på Versailles og Fort de Brégançon. I august indgav den tidligere premierminister og præsidentkandidat Gabriel Attal en klage over en påstået russisk desinformationskampagne op til næste års præsidentvalg. Frankrigs udenrigsminister Jean-Noël Barrot har advaret om, at Paris «ikke vil tolerere nogen form for forsøg på udenlandsk indblanding».