Rubio: vej mod nye Ukraine-Rusland-forhandlinger kan være klar om uger
USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner besøgte Moskva den 5. september og Kyiv den 6. september. Få dage efter oplyste USA's udenrigsminister Marco Rubio, at der kan udarbejdes en 'køreplan' for at genoptage forhandlinger mellem Ukraine og Rusland inden for de kommende uger, mens præsident Trump efter en telefonsamtale med Putin den 8. september sagde, at Putin 'vil indgå en aftale'. Kreml talsmand Peskov sagde, at der endnu ikke findes konkrete planer, men at der er en 'generel politisk vilje' til at genoptage trepartsforhandlinger. Europæiske embedsmænd, citeret af Bloomberg, siger, at der ikke er gjort nævneværdige fremskridt, og at krigen forventes at fortsætte indtil næste år.
Hovedpunkter
- USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner besøgte Moskva den 5. september og Kyiv den 6. september – første gang amerikanske forhandlere rejste til begge hovedstæder på samme tur.
- USA's udenrigsminister Marco Rubio sagde den 8. september i Colombia, at der kan udarbejdes en 'køreplan' for at genoptage Ukraine-Rusland-forhandlinger inden for de kommende uger; han kaldte samtalerne 'substantielle' men sagde, at 'betydelige hindringer' består.
- Præsident Trump sagde efter en næsten en time lang telefonsamtale med Putin den 8. september, at Putin 'vil indgå en aftale' om at afslutte krigen, men at han og Zelensky 'hader hinanden'.
- Kremls talsmand Dmitrij Peskov sagde den 9. september, at der ikke findes nogen køreplan eller plan for at afslutte krigen, men at der er en 'generel politisk vilje' til at genoptage trepartsforhandlinger.
- Zelenskyj oplyste efter mødet i Kyiv, at USA's udsendinge havde meddelt, at 'russerne er klar til forhandlinger', og at Ukraine er parat til at vende tilbage til trepartsformatet.
- Der er truffet foreløbig aftale om et personligt møde mellem Zelenskyj og Trump i anden halvdel af september.
- Europæiske embedsmænd, citeret af Bloomberg, siger at der ikke er opnået nævneværdige fremskridt, at Putin fortsat kræver kontrol over hele Donetsk oblast, og at krigen forventes at fortsætte ind i 2027.
Hvorfor det er vigtigt
Rejsen var den første kombinerede tur til Moskva og Kyiv for amerikanske udsendinge og signalerer et fornyet amerikansk-ledet forsøg på at afslutte krigen. Rubios udmelding om en 'køreplan' inden for uger er det mest konkrete, der er sagt om en forhandlingsramme, siden forhandlingerne gik i stå – men den direkte modsigelse fra Kreml og skepsis fra europæiske embedsmænd viser, at vejen fra sondering til egentlige forhandlinger fortsat er usikker.
Hvad der skete
De amerikanske særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner besøgte Moskva den 5. september og mødtes med Vladimir Putin. Næste dag, den 6. september, rejste de for første gang til Kyiv, hvor de holdt tre runder samtaler med præsident Volodymyr Zelenskyj og repræsentanter fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien (E3). Efter turen ringede USA's præsident Donald Trump til Putin den 8. september; ifølge Kremls hjælper Jurij Usjakov varede samtalen næsten en time, og Putin 'vurderede positivt' den amerikanske mægling. Samme dag sagde USA's udenrigsminister Marco Rubio i Colombia, at der inden for de kommende uger kan udarbejdes en 'køreplan' for at genoptage Ukraine-Rusland-forhandlinger, og at samtalerne i Moskva og Kyiv havde været 'substantielle' med 'nye idéer' og en vis 'generel åbenhed' – men at der stadig er 'meget arbejde' forud. Zelenskyj oplyste, at USA's udsendinge havde fortalt ham, at 'russerne er klar til forhandlinger', og Ukraine signalerede parathed til at vende tilbage til et trepartsformat. Der er truffet foreløbig aftale om et personligt Zelenskyj-Trump-møde i anden halvdel af september. Kremls talsmand Dmitrij Peskov sagde den 9. september, at der ikke findes nogen køreplan, men at der er 'generel politisk vilje' til at genoptage trepartsforhandlinger – dog uden at angive dato. Emner under Trump-Putin-samtalen omfattede ifølge Peskov fangeudvekslinger mellem Rusland og Ukraine samt mellem USA og Rusland.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier fremhæver Zelenskyjs parathed til at vende tilbage til et trepartsformat og hans forslag om mulige mødesteder: FN's Generalforsamling i New York samt Emiraterne, Schweiz eller Tyrkiet for næste trepartsmøde. Zelenskyj understreger, at 'russerne er klar til forhandlinger', og at Ukraine vil bruge september og oktober på at genstarte den diplomatiske proces. Den ukrainske ambassadør Serhij Korsunskij advarer om, at Ruslands position reelt indebærer, at Ukraine skal ophøre med at eksistere. Flere ukrainske kommentatorer – herunder den finske MEP Pekka Toveri – fremhæver, at tilstedeværelsen af E3 (Frankrig, Tyskland, Storbritannien) ved Kyiv-samtalerne skyldtes europæisk pres på Washington, ikke et amerikansk tilbud. Ukrainske kilder nævner også, at amerikanske udsendinge besøgte Kyiv for første gang, i modsætning til Witkoffs gentagne rejser til Moskva, og at den russiske side modsatte sig deres besøg i Sofia-katedralen. Bloomberg-citerede vurderinger om, at krigen fortsætter ind i næste år, og at Putin planlægger vinterpres på Ukraines energiinfrastruktur, bringes også i ukrainske medier.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den internationale dækning, særligt Bloomberg-citerede europæiske embedsmænd, lægger vægt på skepsis: ingen nævneværdige fremskridt, ingen forventning om gennembrud, Putins uændrede krav om kontrol over hele Donetsk oblast, og forventet russisk optrapning mod Ukraines energi- og varmeinfrastruktur gennem vinteren samt hybride operationer i Europa. ISW-analytikere vurderer, at Putin sandsynligvis brugte telefonsamtalen med Trump til at fremstille et fordrejet billede af situationen på slagmarken. Den franske avis Le Monde prioriterer Peskovs afvisning af, at der findes nogen køreplan, hvilket fremhæver kløften mellem amerikansk optimisme og russisk signalering. Trumps egne udtalelser – at Putin 'vil indgå en aftale', men at de to ledere 'hader hinanden' – rapporteres som den amerikanske hovedlinje, mens kreml-readouten af den positive samtale og fraværet af et officielt referat fra Det Hvide Hus har rejst spørgsmål om, hvad der faktisk blev drøftet. Ifølge FT-kilder er CIA-chef John Ratcliffe angiveligt ved at forberede en større rolle i forhandlingerne; Trump-administrationen benægter denne rapport.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige på fem centrale punkter. For det første: Trump, Zelenskyj og Peskov antyder alle, at Putin er klar til at forhandle, mens europæiske embedsmænd citeret af Bloomberg og ukrainske kommentatorer hævder, at Putin ikke har vist tegn på at bløde sine krav op. For det andet: Rubio, Witkoff og Zelenskyj beskriver samtalerne som 'substantielle' med 'nye idéer' og 'signifikante fremskridt', mens Bloomberg-citerede europæiske embedsmænd og en kilde i Ukraines præsidentkontor på Radio NV siger, at der ikke er opnået noget gennembrud. For det tredje: Rubio taler om en 'køreplan' inden for uger; Peskov siger direkte, at der ikke findes nogen køreplan, men at der er en 'generel politisk vilje'. For det fjerde: Rubio og Zelenskyj taler om en tidshorisont på uger; europæiske embedsmænd og Bloomberg-kilder siger, at seriøse forhandlinger tidligst kan genoptages næste år og ikke vil rykke en aftale tættere på. For det femte: Ifølge FT-kilder er CIA-chef John Ratcliffe angiveligt ved at forberede en større rolle i forhandlingerne; Trump-administrationen har afvist denne rapport.
Baggrund
Besøget var første gang Witkoff og Kushner rejste til Ukraine, selv om Witkoff tidligere har mødt Putin i Moskva adskillige gange. Trump har tidligere betinget et bilateralt møde med Putin af, at der foreligger en fredsaftale. CIA-chef John Ratcliffe mødtes ifølge rapporter med russiske efterretningsrepræsentanter i Moskva i august for at presse på for en afslutning af invasionen. Ruslands rapporterede territoriale krav – kontrol over hele Donetsk oblast som led i en eventuel våbenhvile – er ikke offentligt trukket tilbage. Nationale sikkerhedsrådgivere fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien (E3) deltog i Kyiv-samtalerne; den finske MEP Pekka Toveri sagde, at deres tilstedeværelse skyldtes europæisk pres på Washington, ikke et amerikansk initiativ – og fremhævede den finske præsident Alexander Stubb som en af dem, der pressede Trump. Putins telefonsamtale med Trump den 8. september varede ifølge Kremls hjælper Jurij Usjakov næsten en time; Det Hvide Hus offentliggjorde ikke noget referat. Emner under samtalen omfattede ifølge Peskov fangeudvekslinger mellem Rusland og Ukraine samt mellem USA og Rusland.