Volodymyr Zelenskyj
Volodymyr Zelenskyj er en ukrainsk politiker og tidligere skuespiller, der blev valgt til præsident i Ukraine i 2019. Inden han gik ind i politik, var han kendt som komiker og tv-producent, blandt andet gennem tv-serien "Folkets tjener", hvor han spillede en lærer, der bliver præsident. Siden Ruslands storskala-invasion af Ukraine i 2022 har han stået i spidsen for landets krigsledelse og er blevet Ukraines vigtigste internationale talsperson.
-
Hvidt Hus beordrede Starshield-begrænsning for Ukraine – Trump afviser og kalder Musk-tiltale »uvirkelig«
I natten mellem 13. og 14. oktober indførte SpaceX hastighedsbegrænsninger på militære Starshield-terminaler, der bruges af det ukrainske forsvar – uden forudgående varsel og under et stort russisk angreb. Ifølge Reuters kom ordren fra Det Hvide Hus, men Trump afviser både sin egen og Elon Musks rolle. Musks Starshield er ejet og kontrolleret af den amerikanske regering, og Pentagon er den største kunde. Zelensky kalder begrænsningen en politisk beslutning, der koster menneskeliv.
-
Trump i tv-interview: Zelensky er "ikke den rette at forhandle med" og sværere at håndtere end Putin
I et interview med Newsmax offentliggjort 15. oktober sagde den amerikanske præsident Donald Trump, at han ikke er "en stor fan" af Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, at Zelensky "ikke er den person, vi bør have med at gøre", og at det er sværere at forhandle med Zelensky end med Vladimir Putin. Trump krævede, at Ukraine stopper angreb på russiske olieraffinaderier, som han kaldte "en skændsel", og gentog kravet om valg i Ukraine. Samme dag sagde Zelensky til Financial Times, at Ukraine genoptager angreb på russiske raffinaderier, fordi Rusland fortsatte med at angribe ukrainsk energiinfrastruktur under en tre-dages pause.
-
Stor ukrainsk droneangreb lukkede 22 russiske lufthavne – alle fire i Moskva var ude af drift i over fem timer
Et omfattende ukrainsk droneangreb natten til 16. oktober fik den russiske luftfartsmyndighed Rosaviatsia til at indføre restriktioner på 22 lufthavne i den europæiske del af Rusland, herunder alle fire lufthavne i Moskva. Alle fire Moskva-lufthavne var samtidig lukket i mere end fem timer, og ifølge Flightradar24 var det meste af luftrummet over det europæiske Rusland reelt tomt for civil flytrafik.
-
Ukraine bekræfter nye hjælpepakker fra mindst fem lande
Ukraines udenrigsminister Andriy Sybiha oplyser, at Ukraine har bekræftelse på nye hjælpepakker fra mindst fem lande inden for energi, humanitær bistand og forsvar. Samtidig meddeler Storbritannien 17 millioner pund til reparation af indkapslingsanlægget ved Tjernobyl, premierminister Serhiy Koretsky mødes med Tysklands kansler Friedrich Merz, og præsident Volodymyr Zelenskyj er på besøg i Bruxelles.
-
Russland opfører stor ny base til jetdroner nær grænsen til Ukraine på blot seks uger
Satellitbilleder viser, at Rusland næsten har færdiggjort en stor base til affyring af jetdroner i Rostov-regionen tæt på den ukrainske grænse. Byggeriet tog kun omkring seks uger, fra 1. september til midten af oktober, og anlægget dækker nu omkring 0,9 kvadratkilometer. Ifølge analytikere er basen designet til at affyre 'Geran-4'- og 'Geran-5'-droner og ligger formentlig inden for luftforsvarets dækning fra Millerovo-flybasen, hvilket gør den svær for Ukraine at ramme.
-
Lettisk premierminister: Hver EU-borger behøver kun give prisen på én øl om året for at hjælpe Ukraine gennem vinteren
Lettlands premierminister Andris Kulbergs opfordrede inden et EU-topmøde i Bruxelles 15. oktober EU-lederne til at øge den finansielle støtte til Ukraine. Han sagde, at prisen for hver af de omkring 450 millioner EU-borgere svarer til én øl om året, og han krævede skærpede sanktioner mod Rusland samt stop for tilførslen af vestlige komponenter til russiske missiler.
-
Zelenskyj og Magyar holdt første møde i Bruxelles efter lov om nationalmindretal
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Ungarns premierminister Péter Magyar mødtes den 16. oktober bag lukkede døre i Bruxelles på sidelinjen af et EU-topmøde. Det var deres første officielle møde, siden Magyar tiltrådte, og fulgte flere ugers diplomatisk arbejde, herunder vedtagelsen af en ukrainsk lov om uddannelse for nationalmindretal og Ungarns ophævelse af sin veto mod åbning af to EU-tiltrædelsesforhandlingsklynger.
-
Zelenskyj til Le Pen: Ukrainsk kampteknologi er en gevinst for Frankrig
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj svarede i et interview med Financial Times på den franske præsidentkandidat Marine Le Pens udtalelser om at stoppe den franske finansiering af Ukraine, hvis hun vinder valget i 2027. Zelenskyj argumenterede for, at samarbejdet med Ukraine er gensidigt fordelagtigt, og at fransk industri kan drage nytte af ukrainsk teknologisk og kamperfaring.
-
Barrot: To tredjedele af Ukraines efterretninger kommer nu fra Europa
Den franske udenrigsminister Jean-Noël Barrot sagde 15. oktober på France Inter, at to tredjedele af de efterretninger, Ukraine modtager, nu kommer fra europæiske lande, herunder Frankrig. Udtalelsen faldt på et tidspunkt, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt USA har reduceret eller helt stoppet sin deling af efterretninger med Kyiv efter rapporterede amerikanske trusler i kølvandet på Trumps såkaldte "energivåbenstilstand".
-
Rusland gennemførte et af krigens største drone- og missilangreb på Ukraine natten til 15. oktober
Natten til 15. oktober affyrede Rusland to Kh-59-missiler fra Sørretsya og 580 angrebsdroner mod Ukraine. Ukrainsk luftforsvar neutraliserede 536 af dronerne, men nedslag og nedfaldne vragdele blev registreret på henholdsvis 31 og 11 lokationer. Præsident Zelenskyj oplyste, at Rusland i løbet af det foregående døgn har sendt mere end 850 Shahed-droner mod Ukraine, og at angrebene ramte adskillige oblaster, herunder Kyiv-, Kirovohrad- og Dnipropetrovsk-regionerne.
-
Den 1695. dag af Ruslands fuldskalainvasion: 260 kampe, 35 angreb ved Pokrovsk
Ifølge Ukraines Generalstab blev der registreret 260 kamphandlinger langs fronten det seneste døgn, med Pokrovsk-retningen som det mest belastede område med 35 angreb. Russiske styrker gennemførte et missilangreb, 85 luftangreb med 278 styrede bomber, anvendte 8.224 kamikazedroner og beskød ukrainske positioner 2.625 gange. Generalstaben opgav de samlede russiske personeltab siden 24. februar 2022 til omkring 1.559.230.
-
Zelensky afviser at gå af: »Det er mit ansvar«
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky sagde i et interview med journalisten Piers Morgan, at han ikke har planer om at træde tilbage, og at beslutningen om at udskifte ham tilkommer det ukrainske folk – ikke Donald Trump, Elon Musk eller nogen anden. Han afviste samtidig muligheden for at holde valg under krig og fortsatte russiske angreb.
-
Ukrainsk flåde ramte russisk flybase i Voronezj med Neptun-missiler
I natten til den 15. oktober 2026 slog Ukraines flådestyrker et slag mod den russiske militærlufthavn Borisoglebsk i Voronezj-regionen ved hjælp af kystmissilsystemet Neptun. Ifølge det ukrainske militær blev op til seks russiske Su-34M jagerbombere ramt, og tekniske anlæg til støtte for flyvninger blev ødelagt. Præsident Volodymyr Zelenskyj oplyste, at fire Su-34-fly blev tilintetgjort og to beskadiget. Rusland har ikke officielt kommenteret angrebet.
-
Belarusisk eksilgruppe: Rusland opfører militært kommunikationsnetværk i hele Belarus
Den belarusiske union BELPOL og Sammenslutningen af Jernbanearbejdere i Belarus præsenterede på et sikkerhedsforum i Warszawa en rapport, der hævder, at Rusland opbygger et beskyttet militært kommunikationsnetværk tværs over Belarus. Ifølge rapporten løber linjerne øst-vest fra den russiske grænse til grænserne mod Polen, Litauen, Letland og Ukraine, og hele systemet er underlagt russisk kommando.
-
USA foreslog at EU overdrager frosne russiske midler til Washington-styret struktur – europæere afviste planen
USA har foreslået, at europæiske lande delvist frigiver frosne russiske statsobligationer og overfører dem til en finansiel struktur under amerikansk kontrol for at genstyrke fredsforhandlinger. Forslaget blev fremlagt af præsident Donald Trumps udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner under et møde i Miami med repræsentanter for Ukraine, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, EU og NATO. Europæiske forhandlere afviste planen, og den tyske forbundskansler Friedrich Merz erklærede 15. oktober, at de frosne midler skal forblive i Europa og bestemmes af europæerne selv.
-
Trump-administrationen overvejer at lempe sanktioner mod den russiske 'skyggeflåde'
USA's præsident Donald Trumps administration undersøger muligheden for at lempe sanktioner mod skibe i den såkaldte 'skyggeflåde', der tidligere har transporteret olie fra Rusland, Iran og Venezuela. Formålet er at reducere rekordhøje globale fragtrater og øge olieeksporten fra den Persiske Golf. Sanktionerede skibe vil dog kun måtte transportere 'legal olie' uden individuel licens fra det amerikanske finansministerium. Energiminister Chris Wright bekræftede drøftelserne ved Verdens Oliekongres i Riyadh. Analytikere og shippingbranchen er skeptiske over for, om tiltaget reelt vil sænke fragtraterne.
-
Zelenskyj ophæver tre dage langt angrebsstop: Ukraine genoptager angreb på russiske olieraffinaderier
I et interview med Financial Times siger Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine har løftet det tre dage lange moratorium på angreb på russisk energiinfrastruktur, som var et resultat af en anmodning fra Washington. Ifølge Zelenskyj fortsatte Rusland med at angribe ukrainsk energi under pausen, Ukraine modtog ikke amerikanske varsler om ballistiske missilangreb, og der var begrænsninger på Starlink. Han kalder det hele for en politisk beslutning og ikke en teknisk fejl. Ukraine er kun villig til at stoppe igen mod flere Patriot-interceptorer.
-
Brand på oliedepot i Lutsk efter russisk jetdrone
I natten til 14. oktober blev et oliedepot i Lutsk ramt af en russisk jetdrone, hvilket udløste en brand. Branden brød ud omkring kl. 02 og blev slukket af redningsfolk kl. 04:38. Oplysningerne blev bragt af Andrij Razumovsky, sekretær for Lutsk byråd, der også ifølge nogle kilder fungerer som fungerende borgmester.
-
Klitschko i parlamentet: afviser anklager om dårlig vinterforberedelse og kritiserer centralregeringen
Kievs borgmester Vitalij Klitschko talte 14. oktober 2026 i Verkhovna Rada efter at være indkaldt af folkevalgte for at redegøre for hovedstadens vinterforberedelser. Han afviste beskyldninger om mangelfuld forberedelse og rettede i stedet kritik mod centralregeringen for det, han kaldte "konstante slag i ansigtet" og for at have blokeret midler til energiplaner.
-
EU-kommissionen tildeler Ukraine 2,86 milliarder euro til forsvar
EU-Kommissionen har udbetalt et nyt tilskud på 2,86 milliarder euro til Ukraine fra forsvarsdelen af det 90 milliarder store Ukraine Support Loan-program for 2026-2027. Pengene er øremærket til luftforsvarssystemer, droner, missiler, radarer, elektronisk krigsførelse og ammunition. Ukraines premierminister bekræftede modtagelsen.