Putin
Vladimir Putin er en russisk politiker, som har været præsident i Den Russiske Føderation siden 2000, med en pause fra 2008 til 2012, hvor han var premierminister. Inden da ledte han den føderale sikkerhedstjeneste FSB og var premierminister i 1999. Hans politiske magt hviler på den tætte forbindelse mellem staten og de statslige energiselskaber samt på en autoritær styreform.
-
Rusland ramte to passagerbusser i Kramatorsk: mindst 12 dræbt, senere opdateringer op til 33
Den 8. oktober 2026 ramte russiske styrker to civile passagerbusser (marshrutkaer) i Kramatorsk i Donetsk oblast. Tidlige meldinger talte mindst 12 dræbte, men i løbet af dagen opjusterede lederen af Donetsk OVA, Vadym Filashkin, tallet til 30 dræbte og 18 sårede; enkelte senere opdateringer nævner 33 dræbte. Filashkin har suspenderet al offentlig transport i Kramatorsk og Slovjansk og opfordret beboere i Donetsk oblast til at evakuere.
-
Rusland gennemførte et af krigens største natangreb på Ukraine med ballistiske missiler, krydsermissiler og droner
Den 6.–7. oktober 2025 affyrede Rusland et stort kombineret luftangreb mod Ukraine med ballistiske missiler, krydsermissiler og 130 droner. Hovedangrebet rettede sig mod Kyiv, Kharkiv, Poltava og Dnipropetrovsk oblast, og en fem-etagers boligblok i Prylukly blev ødelagt. Mindst 11 civile blev dræbt ifølge præsident Zelensky; senere rapporter satte dødstallet højere. Ukrainsk luftforsvar opgjorde kl. 09:00, at 161 mål var skudt ned eller undertrykt, herunder 5 ballistiske missiler, 39 krydsermissiler og 117 droner.
-
Zelenskyj: Rusland forbereder nyt massivt angreb på Ukraine
Præsident Volodymyr Zelenskyj meddelte tirsdag den 6. oktober, at Ukraine har modtaget opdaterede efterretninger om, at Rusland forbereder et nyt massivt angreb. De ukrainske luftvåben observerede samme aften tre Tu-160-strategiske bombefly lette fra Belaya-basen i Rusland, og Zelenskyj oplyste, at Ukraine forbereder et modsvar, og at landets luftforsvar i vid udstrækning afhænger af internationale partnere.
-
Droneangreb på to handelsskibe i Bulgariens økonomiske zone – et skib sank
Den 6. oktober blev to handelsskibe ramt af droner i Bulgariens eksklusive økonomiske zone i Sortehavet. Det togo-flaggede ALFA WATAN sank, mens 18 besætningsmedlemmer fra det palau-flaggede ABLE, som var sat i brand, blev evakueret til den bulgarske færge DIOSCURIA. Bulgarske myndigheder iværksatte en redningsaktion, og premierminister Rumen Radev indkaldte til et hastemøde. Ukraines præsident Volodymyr Zelensky sagde, at Rusland stod bag angrebet ved hjælp af en kombination af sø- og luftdroner.
-
ISW: Rusland indleder vinterens angrebskampagne mod ukrainsk energiinfrastruktur tidligere end normalt
Institute for the Study of War (ISW) vurderer i en rapport fra 4. oktober, at Rusland har indledt sin sæsonbestemte kampagne med angreb på ukrainsk energiinfrastruktur tidligere end sædvanligt. Målet er ifølge analytikerne at gøre tilværelsen uudholdelig for civilbefolkningen og tvinge Ukraine til kapitulation inden vinteren 2026–2027. Ruslands forsvarsministerium begrunder optrapningen med påståede ukrainske angreb på russiske civile objekter, hvilket ISW betegner som påskud eller direkte usandt.
-
NATO udvikler "Theory of Victory" for at afværge russisk angreb på østflanken
NATOs øverste allierede kommandør i Europa, general Alexus Grinkevich, udarbejder et nyt strategidokument kaldet "Theory of Victory", der skitserer, hvordan alliancen hurtigt skal kunne afvise et eventuelt russisk angreb på østflanken med brug af droner, minimalt bemandede systemer og kunstig intelligens. Dokumentet skal præsenteres 12. oktober i Polen.
-
Ruslands olie- og gasindtægter faldt 17% i 2026 trods højere Urals-priser
Ruslands skatteindtægter fra olie og gas faldt 17% i årets første ni måneder til 5,47 billioner rubler (64,43 milliarder dollars), selvom Urals-prisen lå over 92 dollar pr. tønde. Faldet skyldes lavere produktion, eksportbegrænsninger og ukrainske droneangreb på raffinaderier, der ifølge Ukraines forsvarsminister har sat mere end 51% af raffinaderikapaciteten ud af drift.
-
Russisk droneangreb ramte Kyiv-bron under Merz' besøg
Tidligt om morgenen den 4. oktober blev den nordlige bro i Kyiv ramt af en russisk drone for anden dag i træk, som del af et større natligt droneangreb på Ukraine. To personer blev såret, en varmeledning i Desnianskyj-distriktet blev beskadiget, og beboere mistede midlertidigt det varme vand. Angrebet faldt sammen med et overraskende besøg af den tyske forbundskansler Friedrich Merz, der bebudede ny tysk militær- og energihjælp til Ukraine.
-
Tysklands Merz besøgte Kyiv og annoncerede hjælpepakke til Ukraine for over 1,3 milliarder euro
Den tyske forbundskansler Friedrich Merz gennemførte 4. oktober et uanmeldt solidaritetsbesøg i Kyiv, hvor han sammen med præsident Volodymyr Zelenskyj annoncerede en samlet støttepakke fra Tyskland til Ukraine på mere end 1,3 milliarder euro. Pakken indeholder omkring 1 milliard euro til militær støtte – herunder fælles produktion af interceptordroner mod russiske "Shahed"-droner – og cirka 350 millioner euro til energisektoren inden vinteren. Under besøget blev der underskrevet 15 aftaler og dokumenter til en samlet værdi af over 8,5 milliarder euro, og Merz opfordrede offentligt Putin til at stoppe angrebene og vise vilje til forhandlinger.
-
Zelenskyj bekræfter klar til trepartsdrøftelser med USA og Rusland inden oktober ud
Præsident Volodymyr Zelenskyj har på et pressemøde i Kyiv med den tyske kansler Friedrich Merz bekræftet, at Ukraine er parat til at deltage i et teknisk trepartsdrøftelsesmøde med USA og Rusland, som den amerikanske side har foreslået afholdt inden udgangen af oktober. Mødet kan finde sted i De Forenede Arabiske Emirater eller et andet land foreslået af USA. Ukraine afventer nu Ruslands svar på forslaget.
-
Ukraine: Russisk olieraffinaderikapacitet reduceret med over 51 % ifølge Kyiv
Ukraines forsvarsminister Yevheniy Khmara oplyste, at langtrækkende angreb fra ukrainske styrker har sat mere end 51 % af Ruslands olieraffinaderikapacitet ud af drift. Blandt de senest ramte anlæg nævnes raffinaderier i Moskva, Jaroslavl, KINEF, Perm, Ilsky, Saratov og Syzran samt anlægget i Ust-Luga. Khmara oplyste desuden, at Ukraine i 2026 har tredoblet produktionen og indkøbet af langtrækkende angrebsdroner.
-
USA-Rusland-forhandlinger om krigen i Ukraine udvidet med milliardsats på Lukoils internationale aktiver
Den amerikanske Trump-administration og Rusland forhandler om en milliardaftale om Lukoils internationale olieaktiver som del af de bredere fredsforhandlinger om krigen i Ukraine. Vladimir Putin rejste spørgsmålet under et møde med Steve Witkoff og Jared Kushner i Kreml den 5. september, og aftalen kræver godkendelse fra både den amerikanske regering og Kreml.
-
Russisk drone rammer Nordbroen i Kyiv – to sårede
En russisk drone ramte lørdag morgen den 3. oktober Nordbroen i Kyiv og beskadigede kørebanen og trolleybusledningsnettet. Broen blev spærret for trafik fra venstre til højre bred af Dnepr, to personer blev såret, og adskillige bus- og trolleybuslinjer blev forsinket eller omlagt via Podilskyj-broen. Angrebet kommer dagen efter, at Sydbroen blev tvangslukket efter gentagne droneangreb den 1. og 2. oktober.
-
Zelenskyj vil intensivere angreb på russiske olieraffinaderier og varsler ny russisk "doktrin" inden vinteren
I et interview med Reuters siger præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine vil intensivere angrebene på russiske olieraffinaderier som svar på en ny russisk luftangrebskampagne rettet mod at tvinge folk ud af Kyiv og andre byer. Han siger, at ukrainsk efterretningsvæsen har skaffet dokumenter, der tyder på, at Vladimir Putin har godkendt en "ny doktrin" for angreb mod et bredere udvalg af civile mål inden vinteren, herunder infrastruktur, veje, skoler og hospitaler. Samtidig bekræftede Ukraine i denne uge første kampbrug af det hjemmelavede ballistiske missil FP-7, og Zelenskyj oplyser, at det længere rækkende FP-9 – produceret af Fire Point og ifølge producenten i stand til at nå Moskva – er klar til efteråret.
-
Lækket russisk plan: Målrettet sabotage af ukrainsk energisystem i tre faser
The New York Times har offentliggjort detaljer fra et dokument, som Ukraines energiminister Denys Sjmyhal for to uger siden præsenterede for europæiske partnere i Paris. Dokumentet beskriver en russisk plan om en vinterkampagne med op til 1.000 missiler, droner og bomber rettet mod Ukraines energiinfrastruktur i tre faser, med det erklærede mål at afskære store byer fra elektricitet, varme og vand og fremkalde en humanitær krise. Avisen skriver, at den ikke uafhængigt kan verificere dokumentets ægthed.
-
Rusland planlægger rekordstore militærudgifter på 17,1 billioner rubler for 2027
Ruslands budgetudkast for 2027 viser militærudgifter på 17,1 billioner rubler (ca. 205 milliarder dollar), en stigning på over 40 % i forhold til 2026 og næsten 380 % mere end året før den fuldskala-invasion af Ukraine. Kun et lille fald er planlagt i 2028 og 2029. Analytikere vurderer, at midlerne primært vil gå til våbenproduktion, og at Putin 'hæver indsatsen' ved at afvise tidligere planer om at bremse væksten i militærbudgettet.
-
Ukraine ramte olieanlæg i Samara og Volgograd med droneangreb
I natten til 2. oktober 2026 udførte ukrainske styrker droneangreb på russisk olieinfrastruktur i Volgograd- og Samara-regionerne. Ifølge Ukraines generalstab blev Volgograd-olieraffinaderiet 'Lukoil-Volgogradneftepererabotka' og Transneft-dispatcherstationen LVDS 'Samara' ramt, og der blev registreret brande på begge anlæg. Præsident Zelensky beskrev angrebene som en retfærdig reaktion på russisk eskalering.
-
Trump giver Ukraine skylden for den amerikanske dieselkrise og overvejer eksportforbud
Den amerikanske præsident Donald Trump sagde den 30. september til journalister i Det Hvide Hus, at ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier – ikke Mellemøsten – er hovedårsagen til de stigende dieselpriser i USA. Han gentog sin tidligere opfordring til Zelenskyj om at stoppe angrebene og sagde, at han ikke udelukker et forbud mod amerikansk dieseleksport.
-
Putin kræver ukrainsk neutralitet og afviser gensidigt stop for angreb på Valdai
Vladimir Putin holdt 1. oktober et plenartale på Valdai-diskussionsklubben, hvor han gentog kravet om ukrainsk neutralitet og afviste et gensidigt stop for angreb mod skibe og olieraffinaderier. Han sammenlignede atomvåben med en pistol på væggen, der 'nødvendigvis må affyres', og sagde, at et direkte angreb på Rusland eller Kaliningrad vil udløse spørgsmålet om 'alle tilgængelige våben'. Ifølge Putin indebærer en fredsaftale fuld besættelse af Donbas og ukrainsk neutral status.
-
Tyrkiet og FN mægler nye sorthavsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland
Tyrkiet og FN organiserer nye forhandlinger mellem Rusland og Ukraine om en våbenhvile i Sortehavet for at beskytte korneksporten. Møderne er planlagt til begyndelsen af oktober og skal ifølge Bloomberg finde sted i Ukraine og Rusland med den schweiziske NGO Center for Humanitarian Dialogue som mægler. Initiativet blev lanceret i september 2025 og har til formål at genskabe rammerne fra kornaftalen i 2022, men Moskva afviser angiveligt alle forslag og kræver sanctionslettelser og militære indrømmelser fra Ukraine.