USA-Rusland-forhandlinger om krigen i Ukraine udvidet med milliardsats på Lukoils internationale aktiver
Den amerikanske Trump-administration og Rusland forhandler om en milliardaftale om Lukoils internationale olieaktiver som del af de bredere fredsforhandlinger om krigen i Ukraine. Vladimir Putin rejste spørgsmålet under et møde med Steve Witkoff og Jared Kushner i Kreml den 5. september, og aftalen kræver godkendelse fra både den amerikanske regering og Kreml.
Hovedpunkter
- Aftalen omfatter Lukoils globale portefølje af oliefelter, raffinaderier og benzinstationer, herunder oliefelter i Cameroun, raffinaderier i Europa og benzinstationer i New Jersey.
- Aftalen kræver godkendelse fra både den amerikanske regering og Kreml; endeligt afhænger den af beslutninger hos Putin og Trump.
- Lukoil vurderede tidligere på året sine internationale aktiver til cirka 20 milliarder dollar; den endelige pris kendes ikke endnu.
- Den amerikanske investor Todd Boehly, der har doneret 2 millioner dollar til Trumps politiske projekter, leder købergruppen.
- Qatarske forretningsfolk Mutaz og Ramez Al-Hayati og en investeringsfond fra Abu Dhabi kontrolleret af Sheikh Tahnoon bin Zayed Al Nahyan er også blandt de potentielle købere.
- Det amerikanske United States International Development Finance Corporation (DFC) forventes at deltage i aftalen; Witkoff og Kushner deltog direkte i forhandlingerne om DFC's investering.
- USA's nuværende sanktionstilladelse for Lukoils udenlandske aktiver udløber den 29. oktober 2026; godkendelse af salget vil øjeblikkeligt ophæve de amerikanske sanktioner og øge aktivernes værdi.
Hvorfor det er vigtigt
En milliardstor energiaftale er blevet flettet ind i rammen af USA-Rusland-forhandlingerne om krigen i Ukraine og udvisker grænsen mellem fredsdiplomati og kommerciel forretning. Amerikansk godkendelse af salget vil ophæve amerikanske sanktioner mod aktiverne og øjeblikkeligt øge deres værdi, hvilket omformer sanktionspolitikken over for en af Ruslands største olieselskaber. Aftalen afhænger personligt af Putin og Trump med amerikanske regeringsagenturer, Trump-relaterede mellemmænd og mellemøstlige investorer direkte involveret.
Hvad der skete
Den amerikanske Trump-administration og Rusland forhandler om en milliardaftale om Lukoils internationale olieaktiver som del af de udvidede forhandlinger om en afslutning på krigen i Ukraine. Aftalen omfatter oliefelter, raffinaderier og benzinstationer verden over, herunder oliefelter i Cameroun, raffinaderier i Europa og benzinstationer i New Jersey. Vladimir Putin rejste spørgsmålet under et møde med de amerikanske forhandlere Steve Witkoff og Jared Kushner i Kreml den 5. september, hvor han foreslog aftalen som en måde at vise russerne, at de kan gøre forretninger med USA. Den amerikanske side svarede, at de ville arbejde på aftalen, da de ser den som en vej til bedre relationer med Kreml og lavere globale energipriser. Den potentielle købergruppe ledes af den amerikanske investor Todd Boehly og omfatter to mellemøstlige grupper med forbindelser til Kushner eller Witkoffs familie, herunder qatarske forretningsfolk Mutaz og Ramez Al-Hayati og en investeringsfond fra Abu Dhabi kontrolleret af Sheikh Tahnoon bin Zayed Al Nahyan. United States International Development Finance Corporation (DFC) forventes også at deltage. Selvom Lukoil formelt er et privat selskab, afhænger udfaldet af beslutninger hos Putin og Trump, og aftalen kræver stadig godkendelse fra det amerikanske finansministerium, der håndhæver sanktionerne mod Lukoil. Den nuværende amerikanske sanktionstilladelse for Lukoils udenlandske aktiver udløber den 29. oktober 2026.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De seks ukrainske medier, der rapporterer om historien, formidler alle den NYT-baserede reportage og henviser alle til New York Times som informationskilde. Deres overskrifter indrammer olieaftalen entydigt som del af eller knyttet til forhandlingerne om krigen i Ukraine og understreger koblingen mellem Lukoil-aftalen og fredsforhandlingerne frem for de kommercielle detaljer. Den ukrainske dækning placerer aftalen i konteksten af den bredere amerikansk-russiske engagement med titler, der eksplicit knytter milliardaftalen til krigen i Ukraine.
Hvor dækningen adskiller sig
Der er mindre forskelle mellem kilderne på tre punkter. For det første staveformen og identifikationen af den ledende amerikanske investor varierer: de fleste staver 'Todd Boehly', mens enkelte staver 'Todd Boelie'. For det andet gives de qatarske investorer i forskellige navneformer på tværs af artikler, 'Mutaz Alhayat og Ramez Alhayat' i nogle og 'Mutaz og Ramez Al-Hayati' i andre. For det tredje rapporteres datoen for Lukoil-Carlyle-aftalen som 'slutningen af januar 2026' i nogle artikler og tvetydigt som 'slutningen af januar 2025/2026' i en anden.
Baggrund
I oktober 2025 pålagde USA for første gang i Trumps anden embedsperiode nye sanktioner mod Rusland rettet mod de to største russiske olieselskaber Rosneft og Lukoil. Efter sanktionerne meddelte Lukoil, at de ville sælge deres udenlandske aktiver. Selskabet accepterede et tilbud fra den internationale råvarehandler Gunvor og blev enige om nøglebetingelser, men handlen kunne ikke gennemføres, fordi det amerikanske finansministerium ikke godkendte den. I slutningen af januar 2026 underskrev Lukoil en aftale med det amerikanske investeringsselskab Carlyle om salg af LIG, men aftalen afventer stadig OFAC-godkendelse. Trump-administrationen har gentagne gange forlænget fristen for salget af Lukoils aktiver; den nuværende amerikanske sanktionstilladelse for Lukoils udenlandske aktiver udløber den 29. oktober 2026. Tidligere på året vurderede Lukoil sine internationale aktiver til cirka 20 milliarder dollar. I september 2025 blev det rapporteret, at den amerikanske investor Todd Boehly, der i 2022 var med til at købe Chelsea FC fra Roman Abramovich, havde forberedt et tilbud om at købe de udenlandske aktiver, som Carlyle tidligere havde aftalt at overtage. Trump har siden begyndelsen af 2025 fremmet ideen om forretningsaftaler med Rusland og kaldt landet en 'kæmpe mulighed'. Kushner og Witkoff har gentagne gange besøgt Rusland til møder med Putin og hævdet, at udsigten til at genoprette de økonomiske bånd til Vesten kunne overbevise Putin om at indgå kompromis om Ukraine.