Udgivet 2. oktober, 08.43 UTC · Opdateret 23.42

Lækket russisk plan: Målrettet sabotage af ukrainsk energisystem i tre faser

The New York Times har offentliggjort detaljer fra et dokument, som Ukraines energiminister Denys Sjmyhal for to uger siden præsenterede for europæiske partnere i Paris. Dokumentet beskriver en russisk plan om en vinterkampagne med op til 1.000 missiler, droner og bomber rettet mod Ukraines energiinfrastruktur i tre faser, med det erklærede mål at afskære store byer fra elektricitet, varme og vand og fremkalde en humanitær krise. Avisen skriver, at den ikke uafhængigt kan verificere dokumentets ægthed.

Hovedpunkter

Dokument præsenteret af energiminister Denys Sjmyhal for europæiske partnere i Paris to uger før offentliggørelsen; dateret august, skrevet på russisk.
Planen beskriver en kampagne med op til 1.000 missiler, droner og bomber rettet mod eldistributionsstationer, vandkraftværker, kraftvarmeværker og varmeanlæg.
Tre faser: 1) udføre grænseunderstationer mod vest, der importerer strøm fra Europa; 2) sætte vandkraftværker ud af drift; 3) tvinge de tre atomkraftværker – Rivne, Sydukraine og Khmelnytskyj – til at lukke ved at ramme de åbne koblingsanlæg nær reaktorerne.
Målet er at fjerne næsten 15 GW produktionskapacitet – omtrent hvad Ukraine havde ved udgangen af sommeren.
Kyiv, Kharkiv og Odesa udpeges som hovedmål med planer om at skære 90 % af el- og varmeforsyningen; Zelenskyj tilføjer Lviv til listen.
The New York Times skriver, at avisen ikke uafhængigt kan verificere dokumentets ægthed.
Putin har offentligt sagt, at russiske styrker vil gennemføre en storskala vinterkampagne mod ukrainsk energiinfrastruktur, med henvisning til ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier.

Hvorfor det er vigtigt

Dokumentet tegner et billede af et systematisk forsøg på at kollapse Ukraines energiforsyning forud for vinteren og at skabe en humanitær krise ved bevidst at afskære store befolkningscentre for strøm, varme og vand. Målet mod de tre atomkraftværker ved at ramme koblingsanlæggene nær reaktorerne rejser spørgsmål om nuklear sikkerhed oven på de hændelser, hvor Rivne-reaktoren måtte kobles fra nettet i november 2024, og hvor IAEA har advaret om svækkede eksterne strømforbindelser. Den beskrevne skala – op til 1.000 missiler, droner og bomber og fjernelse af næsten 15 GW kapacitet – overstiger den buffer, Ukraine har opbygget med reparationer, gasturbiner og netforstærkning; eksperter vurderer, at disse tiltag højst kan mindske, men ikke forhindre, skaderne. Offentliggørelsen bruges af Kyiv til at presse europæiske partnere for mere luftforsvar og støtte til energisektoren.

Hvad der skete

The New York Times har offentliggjort et dokument, som Ukraines energiminister Denys Sjmyhal for to uger siden præsenterede for europæiske partnere i Paris. Dokumentet, der er dateret august og skrevet på russisk, skitserer en russisk plan for en vinterkampagne med op til 1.000 missiler, droner og bomber rettet mod Ukraines energiinfrastruktur. Målene omfatter eldistributionsstationer, vandkraftværker, kraftvarmeværker og varmeanlæg samt systemer til vandforsyning og spildevand – det sidste et angreb i en skala, Rusland tidligere ikke har gennemført. Planen er opdelt i tre faser: først destruktion af understationer nær vestgrænsen, der importerer strøm fra Europa, dernæst sabotage af vandkraftværker og til sidst tvungen lukning af de tre atomkraftværker Rivne, Sydukraine og Khmelnytskyj ved angreb på de åbne koblingsanlæg nær reaktorerne. Det erklærede mål er at fjerne næsten 15 GW produktionskapacitet – omtrent hvad Ukraine havde ved udgangen af sommeren – og at afskære store byer fra elektricitet, varme og vand for at fremkalde en humanitær krise. Kyiv, Kharkiv og Odessa er i dokumentet udpeget som hovedmål med planer om at skære 90 % af el- og varmeforsyningen; præsident Zelenskyj oplyser til Financial Times, at Lviv også indgår i planen. The New York Times skriver, at avisen ikke uafhængigt kan verificere dokumentets ægthed.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske kilder fremhæver Sjmyhals præsentation i Paris som dokumentation for, at Rusland forbereder et bevidst angreb på civil energiinfrastruktur, og betegner planen som 'kynisk' og præget af 'kold terrorberegning'. Zelenskyj udvider trusselsbilledet til også at omfatte Lviv, som ifølge ukrainske og europæiske embedsmænd optræder som et vigtigt logistisk knudepunkt tæt på den polske grænse, og understreger, at formålet ud over at ødelægge infrastruktur er at presse civilbefolkningen, skabe en ny flygtningestrøm mod EU og tvinge Ukraine til at give efter for russiske krav i begyndelsen af 2027. Zelenskyj henviser desuden til en ordre fra Putin i september om at opgive de begrænsninger, der tidligere har defineret luftkampagner – 'der er ingen regler nu'. Ukrainiske kilder fremdrager præcedenser fra 2024 – herunder nedbringelsen af alle tre atomkraftværkers produktion og Rivne-reaktorens frakobling – for at understrege planens gennemførlighed og de nukleare risici. Samtidig peger de på de forberedende tiltag, omkring 15 GW tilgængelig kapacitet i august med forventning om over 21 GW ved årsskiftet, reparationer, gasturbiner og netforstærkning, men også på ekspertadvarsler om, at disse foranstaltninger højst kan mindske, ikke standse, de forventede angreb.

Sådan beskriver internationale kilder det

Den internationale dækning, med The New York Times i spidsen, centrerer sig om selve dokumentet og præsenterer planen som en rapporteret russisk hensigt snarere end en bekræftet handling. Avisen understreger, at den ikke uafhængigt kan verificere dokumentets ægthed. Mållisten i den internationale framing er de tre byer, der er nævnt i dokumentet – Kyiv, Kharkiv og Odessa – uden Lviv, og der lægges vægt på planens tretrinsstruktur. Putins offentlige udmeldinger om en storskala vinterkampagne mod ukrainsk energiinfrastruktur som svar på ukrainske angreb på russiske raffinaderier får fremtrædende plads ved siden af den ukrainske fortælling. Internationale medier behandler planen som en prognose for en potentiel humanitær krise snarere end en given begivenhed, og understreger, at det er ukendt, om Rusland vil gennemføre strategien, og om den i givet fald vil lykkes.

Hvor dækningen adskiller sig

Der er uenighed om hvilke byer, der er hovedmål i planen. Det NYT-kildebaserede dokument peger på Kyiv, Kharkiv og Odessa, mens Zelenskyj i sit interview med Financial Times også nævner Lviv og ifølge FT-kilder beskriver Lviv som et vigtigt logistisk knudepunkt nær den polske grænse. Der er desuden uenighed om dokumentets ægthed: The New York Times skriver, at avisen ikke uafhængigt kan verificere det, mens ukrainske embedsmænd præsenterer det som en opsnappet russisk plan. Endelig er der uenighed om formålet og timingen – Zelenskyj hævder, at målet er at tvinge Ukraine til at give efter ved begyndelsen af 2027 og at skabe en ny flygtningestrøm til EU, mens Putin offentligt har indrammet den kommende kampagne som et svar på ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier.

Baggrund

Efter massive russiske angreb i november 2024 måtte alle tre ukrainske atomkraftværker reducere produktionen, og en reaktor på Rivne-værket blev koblet fra nettet; IAEA advarede om, at pålideligheden af den eksterne strømforsyning til værkerne var betydeligt svækket. Ukraine gik ind i august med omkring 15 GW tilgængelig produktionskapacitet, og regeringen forventede, at den ville vokse til over 21 GW ved årsskiftet mod et spidsforbrug den foregående vinter på cirka 18 GW. Landet har brugt hundredvis af millioner dollar på reparationer af kraftværker og understationer, udrulning af mindre gasturbiner og forstærkning af elnettet forud for vinteren; eksperter vurderer, at disse tiltag højst kan afbøde, men ikke forhindre, storskader. Energifaglige advarsler lyder desuden, at blot få storangreb kan være nok til at ødelægge omkring 5 GW af den kapacitet, Ukraine har genoprettet de seneste måneder.