Maskerede mænd satte ild til Starlink-antenner nær Sofia – anlægget betjente ukrainske militære brugere
To maskerede mænd brændte 11 af 17 Starlink-kommunikationsantenner på en hemmelig facilitet nær Sofia i Bulgarien. Anlægget tjente blandt andet ukrainske militære brugere, og sagen blev meldt offentligt af parlamentsmedlem Ivaylo Mirchev, som har sendt parlamentariske forespørgsler til de bulgarske myndigheder. En lignende sabotage mod Starlink-infrastruktur fandt sted i Polen i september, og en polsk anklagemyndighed har oplyst, at der er rimelig grund til at mistænke de ansvarlige for at have handlet på vegne af russiske efterretningstjenester.
Hovedpunkter
- To maskerede mænd antændte 11 af 17 Starlink-antenner på en hemmelig facilitet nær Plana-satellitstationen, omkring 20 km syd for Sofia.
- Anlægget fungerede som jordforbindelse til SpaceX-satellitter, der blandt andet betjente ukrainske militære brugere i krigen i Ukraine.
- Det bulgarske parlamentsmedlem Ivaylo Mirchev (partiet Yes, Bulgaria) afslørede sagen offentligt om aftenen den 12. oktober og har sammen med Bozhidar Bozhanov sendt parlamentariske forespørgsler til specialtjenesterne og indenrigsministeriet.
- Premierminister Rumen Radev bekræftede hændelsen under parlamentshøringer den 14. oktober.
- En tilsvarende brandstiftning ramte en Starlink-base i Wola Krobowska i Polen den 23. september; to tyrkiske statsborgere blev anholdt i Tyskland den 12. oktober som mistænkte i den sag.
- Polens nationale anklagemyndighed oplyste, at efterforskningen i den polske sag har rimelig grund til at mistænke gerningsmændene for at have handlet på vegne af russiske specialtjenester.
- Få dage inden hændelsen havde chefen for Bulgariens nationale sikkerhedstjeneste (SANS) på et møde i Det Rådgivende Sikkerhedsråd forsikret, at kontraefterretningen aktivt modarbejder russisk sabotage.
Hvorfor det er vigtigt
Den brændte facilitet var en del af den Starlink-infrastruktur, der forsyner ukrainske styrker med satellitkommunikation under krigen i Ukraine, og angrebet indgår i et mønster af sabotage mod Starlink-udstyr, der også er set i Polen. Polske anklagere har i den polske sag talt om rimelig grund til at mistænke russiske specialtjenester, hvilket rejser spørgsmålet om en koordineret kampagne mod vestlig satellitinfrastruktur, der understøtter Ukraine. Samtidig har sagen i Bulgarien ført til åbne parlamentariske spørgsmål om, hvorvidt myndighederne var advaret på forhånd, og om sikkerhedstjenesterne reagerede for sent.
Hvad der skete
To maskerede mænd brændte 11 af 17 Starlink-kommunikationsantenner på en hemmelig facilitet nær Plana-satellitstationen omkring 20 km syd for Sofia. Faciliteten fungerede som jordforbindelse til SpaceX' Starlink-satellitter, der blandt andet forsyner ukrainske militære brugere. Brandstiftningen blev først gjort offentligt kendt om aftenen den 12. oktober, da det bulgarske parlamentsmedlem Ivaylo Mirchev fra partiet Yes, Bulgaria omtalte sagen på sin Facebook-side. Mirchev påpegede, at hverken Bulgariens indenrigsministerium eller lokale medier hidtil havde rapporteret om hændelsen, og at politiet angiveligt var ankommet sent. Sammen med parlamentskollegaen Bozhidar Bozhanov har han sendt officielle parlamentariske forespørgsler til specialtjenesterne og indenrigsministeriet med krav om svar på, om Bulgarien var blevet advaret af partnere, om myndighederne havde kendskab til den planlagte sabotage, og hvorfor politiets respons var forsinket. Premierminister Rumen Radev bekræftede hændelsen under parlamentshøringer den 14. oktober.
Baggrund
Få dage inden hændelsen havde chefen for Bulgariens nationale sikkerhedstjeneste (SANS) på et møde i Det Rådgivende Sikkerhedsråd forsikret, at kontraefterretningen aktivt modarbejder russisk sabotage. Mirchev har kritiseret sikkerhedstjenesterne for ikke at løse opgaven. En tilsvarende brandstiftning mod en Starlink-base fandt sted den 23. september i Wola Krobowska i voivodskabet Masovien i det østlige Polen, hvor to tyrkiske statsborgere den 12. oktober blev anholdt i Tyskland som mistænkte. Polens nationale anklagemyndighed har oplyst, at der i den polske sag er rimelig grund til at mistænke gerningsmændene for at have handlet på vegne af russiske specialtjenester og til fordel for en udenlandsk efterretningstjeneste mod Polen. Mirchev og Bozhanov har lovet at fremlægge yderligere detaljer i parlamentet.