Sydkoreas præsident beskylder Ukraine for at have brudt en fortrolighedsaftale om nordkoreanske krigsfanger
Sydkoreas præsident Lee Jae-myung har offentligt bebrejdet Ukraine for at have offentliggjort overdragelsen af to nordkoreanske krigsfanger til Sydkorea under præsident Volodymyr Zelenskyjs tale ved FN's Generalforsamling den 23. september. Ifølge Lee var parterne enige om at holde overdragelsen fortrolig, men Zelenskyjs kontor afviser, at en sådan aftale overhovedet fandtes. Sydkoreas opposition har samtidig kritiseret Lee for at lade en udenlandsk leder stå for offentliggørelsen.
Hovedpunkter
- Sydkoreas præsident Lee Jae-myung skrev 24. september på X, at Ukraine brød en fortrolighedsaftale ved at offentliggøre overdragelsen af to nordkoreanske krigsfanger til Sydkorea.
- Zelenskyj annoncerede overdragelsen i sin tale ved FN's Generalforsamling den 23. september; Lee indrømmer, at han ikke kender grunden til den ukrainske beslutning.
- De to nordkoreanske soldater – 21-årige Pek og 26-årige Ri – blev tilfangetaget af ukrainske specialstyrker og faldskærmssoldater i Kursk-regionen i januar 2025.
- Lee oplyste, at de to fanger skriftligt havde udtrykt ønske om at komme til Sydkorea, og at Seoul ifølge grundloven er forpligtet til at modtage dem, hvis de ønsker det.
- Zelenskyjs kommunikationsrådgiver Dmytro Lytvyn benægter, at der fandtes en fortrolighedsaftale, og siger, at Ukraine kun har oplyst selve kendsgerningen.
- Sydkoreas opposition har kritiseret Lee for, at offentligheden først hørte om sagen gennem Zelenskyjs FN-tale.
Hvorfor det er vigtigt
Striden er den første offentlige uoverensstemmelse mellem Kyiv og Seoul omkring de nordkoreanske krigsfanger, og den udløser både politisk kritik i Sydkorea mod præsident Lee og en direkte tvist om, hvorvidt der overhovedet eksisterede en aftale om fortrolighed. Sagen er følsom, fordi den berører fangernes sikkerhed, deres familier i Nordkorea, dialogen mellem Syd- og Nordkorea og den bredere sikkerhedspolitiske situation på den koreanske halvø. Samtidig er det det første bekræftede tilfælde af nordkoreanske soldater, der er taget til fange i krigen og overdraget til Sydkorea.
Hvad der skete
Under sin tale ved FN's Generalforsamling i New York den 23. september 2026 oplyste ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine havde overdraget to nordkoreanske krigsfanger til Sydkorea. De to soldater – 21-årige Pek og 26-årige Ri – var blevet tilfangetaget af ukrainske specialstyrker og faldskærmssoldater i Ruslands Kursk-region i januar 2025 og havde ifølge sydkoreanske oplysninger skriftligt ønsket at komme til Sydkorea. Frem til Zelenskyjs udmelding havde Seoul afvist at bekræfte deres ankomst med henvisning til risikoen for fangernes og deres familiers sikkerhed i Nordkorea. Dagen efter, den 24. september, publicerede Sydkoreas præsident Lee Jae-myung et indlæg på X, hvori han beskyldte Ukraine for at have brudt en aftale om ikke at offentliggøre sagen og kaldte offentliggørelsen grusom og uansvarlig. Zelenskyjs kommunikationsrådgiver Dmytro Lytvyn afviste, at en sådan aftale nogensinde havde eksisteret, og henviste til, at Ukraine kun havde oplyst selve kendsgerningen om overdragelsen.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier fremhæver kontorets afvisning af, at der har eksisteret en fortrolighedsaftale, og citerer rådgiver Dmytro Lytvyn for, at Ukraine er et åbent land og kun har kommunikeret selve det faktum, at fangerne blev sendt til Sydkorea. Zelenskyjs bredere kritik af Nordkoreas rolle i krigen – og hans beskrivelse af fangerne som bevis på, at Kim Jong Un bruger sine soldater "som valuta" – får desuden fremtrædende plads. Den ukrainske dækning lægger også vægt på fangernes eget skriftlige ønske om at komme til Sydkorea, hvilket ifølge denne fremstilling gør offentliggørelsen forenelig med deres egen vilje.
Sådan beskriver internationale kilder det
Internationale medier – herunder ABC News, South China Morning Post og Al Jazeera – rammer historien ind som en diplomatisk revne mellem Seoul og Kyiv og som et politisk problem for præsident Lee Jae-myungs regering. De fremhæver Lees karakteristik af offentliggørelsen som "grusom og uansvarlig" og som et brud på en aftale og understreger den interne sydkoreanske opposition, herunder Folkepartiets Ahn Cheol-soo, der kritiserer Lee for at have ladet en udenlandsk leder stå for offentliggørelsen. Internationale kilder giver samtidig plads til den interne ukrainske uenighed mellem Lytvyn og rådgiveren for Ukraines ambassadør i London, Oksana Torop, om hvorvidt en fortrolighedsaftale reelt eksisterede.
Hvor dækningen adskiller sig
Der er to centrale uoverensstemmelser mellem kilderne. For det første om der overhovedet eksisterede en fortrolighedsaftale mellem Kyiv og Seoul: Sydkoreas præsident Lee Jae-myung og Oksana Torop, medierådgiver for ambassadør Valerij Zaluzjnyj, hævder, at den fandtes, mens Zelenskyjs kommunikationsrådgiver Dmytro Lytvyn og Ukraines præsidentkontor afviser det. For det andet om Seoul på forhånd var tilstrækkeligt orienteret om Zelenskyjs planlagte offentliggørelse: en anonym embedsmand i den sydkoreanske præsidentadministration har til Yonhap sagt, at Seoul kendte til intentionen men ikke til formen, mens præsident Lee bredt karakteriserer offentliggørelsen som et ikke-aftalt brud på en aftale.
Baggrund
De to nordkoreanske soldater blev tilfangetaget af ukrainske styrker i Kursk-regionen i januar 2025 – det første kendte tilfælde af nordkoreanske soldater taget til fange i krigen. Begge har skriftligt udtrykt ønske om at komme til Sydkorea; dette blev rapporteret allerede i december 2025. Ifølge Sydkoreas forfatning er nordkoreanske borgere statsborgere i republikken, og Seoul er forpligtet til at modtage dem, hvis de ønsker det. I slutningen af maj 2025 bad Sydkorea om, at fangerne ikke blev inkluderet i "1000 for 1000"-udvekslinger; i juni 2026 erklærede Sydkoreas udenrigsministerium, at man var parat til at modtage alle nordkoreanske soldater, som Ukraine måtte have tilfangetaget, hvis de selv ønskede det, og modsatte sig tvangsmæssig tilbagesendelse til Rusland eller Nordkorea. Ukrainske og sydkoreanske estimater anslår, at Nordkorea siden 2024 har deployeret omkring 15.000 soldater til støtte for Rusland, særligt i Kursk-området; Zelenskyj oplyste den 8. august, at Rusland planlægger at indsætte mellem 30.000 og 50.000 nordkoreanske personel, og ifølge Vadym Skibitskyj fra ukrainsk militære efterretninger er en ny kontingent på 8.500 personer tilføjet sent i august.