Strid mellem Ukraine og Sydkorea efter Zelenskyjs afsløring af nordkoreanske krigsfanger
En diplomatisk krise er brudt ud mellem Ukraine og Sydkorea, efter at præsident Zelenskyj den 23. september ved FN's Generalforsamling fortalte, at Ukraine havde overført to nordkoreanske krigsfanger til Seoul. Sydkoreas præsident Lee Jae-myung beskyldte Kyiv for at have brudt en fortrolighedsaftale og truede med "yderligere foranstaltninger", hvis Ukraine ikke beklager. Ukraine afviser, at en sådan aftale overhovedet fandtes.
Hovedpunkter
- 23. september: Zelenskyj oplyste ved FN's Generalforsamling, at Ukraine havde overført to nordkoreanske fanger til Sydkorea
- Fangerne blev taget af ukrainske styrker i Ruslands Kursk-region og har ingen alvorlige sundhedsproblemer
- 24. september: Lee Jae-myung anklagede Ukraine for at have brudt en fortrolighedsaftale; Sydkoreas præsidentkontor kalder Ukrainens afvisning af aftalen et alvorligt brud på tilliden
- 28. september: Sydkoreas udenrigsministerium indkaldte Ukraines chargé d'affaires Andrij Jesjkin og krævede en officiel forklaring og undskyldning
- Sydkoreas nationale efterretningstjeneste vurderer, at Zelenskyjs afsløring var et forsøg på at skabe sydkoreansk opbakning til våbenleverancer til Ukraine
- 1. oktober: Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha kaldte sagen en "diplomatisk misforståelse" og sagde, at Ukraine forventer at løse tvisten hurtigt
- Sydkorea har sendt humanitær hjælp men ikke våben til Ukraine; i juli lovede Seoul yderligere 100 millioner dollar i ikke-dødelig bistand ved et NATO-topmøde
Hvorfor det er vigtigt
Tvisten er en sjælden offentlig sprække mellem Ukraine og et demokratisk asiatisk partnerskab om et spørgsmål, der vedrører nordkoreanske krigsfanger knyttet til Ruslands krig. Den tester, om Seoul fastholder sin hidtidige linje om humanitær støtte uden våben, og om Kyiv kan bevare et vigtigt støtteforhold midt i krigen.
Hvad der skete
Den 23. september meddelte Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj under FN's Generalforsamling, at Ukraine for nylig havde overført to nordkoreanske soldater taget til fange i Ruslands Kursk-region til Sydkorea. De to fanger har ifølge Sydkoreas nationale efterretningstjeneste (NIS) ingen alvorlige sundhedsproblemer og havde angiveligt givet udtryk for at ville bosætte sig i Sydkorea. Allerede dagen efter anklagede Sydkoreas præsident Lee Jae-myung Ukraine for at have brudt en fortrolighedsaftale om overførslen, og den 25. september afviste Ukraines præsidentkontor og rådgiver Dmytro Lytvyn, at en sådan aftale overhovedet fandtes. Den 28. september indkaldte Sydkoreas udenrigsministerium Ukraines chargé d'affaires Andrij Jesjkin, og den 2. oktober truede Lee Jae-myung på X med "yderligere foranstaltninger", hvis Ukraine ikke anerkender forløbet og beklager. Den 1. oktober beskrev Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha sagen som en "diplomatisk misforståelse" og sagde, at han dagligt taler med sin sydkoreanske kollega om en løsning.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier fremstiller sagen som en "diplomatisk misforståelse", der er ved at blive løst. De understreger Ukraines præsidentkontors afvisning af, at der har eksisteret en fortrolighedsaftale, og citerer rådgiver Dmytro Lytvyn for, at det ville have været forkert at skjule, hvor fangerne blev sendt hen. Koreanisten Mykola Polishjuk antydes som kilde for, at Sydkorea muligvis selv har villet udlevere fangerne til Kim Jong-un til propagandaformål, og ambassadør Valerij Tjalij fremfører, at episoden har afsløret et svækket kommunikationsflow i Ukraines egen udenrigspolitik.
Sådan beskriver internationale kilder det
Sydkoreansk og vestlig dækning (gentaget i amerikanske og tyske medier) anlægger en anden vinkel: den officielle sydkoreanske fortælling er, at Zelenskyjs offentliggørelse brød en gensidig aftale, og at sagen kræver en officiel undskyldning. Sydkoreas nationale efterretningstjeneste vurderer, at afsløringen havde til formål at skabe sydkoreansk opinion for våbenleverancer til Ukraine, og embedsmænd advarer om, at sagen kan bringe fangernes og deres familiers sikkerhed i Nordkorea i fare og komplicere dialogen med Pyongyang. Truslen om "yderligere foranstaltninger" og præsident Lee Jae-myungs "dybe beklagelse" over ukrainske udtalelser om en mulig nord-syd-konflikt fylder meget i denne dækning.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om fire centrale punkter. For det første: Sydkorea hævder, at der var en gensidig fortrolighedsaftale, og at Ukraine selv bad om fortrolighed, mens Ukraines præsidentkontor afviser, at en sådan aftale overhovedet fandtes. For det andet: En sydkoreansk præsidentembedsmand siger, at Ukraine via diplomatiske kanaler på forhånd oplyste Seoul om Zelenskyjs planer om at omtale fangerne i sin FN-tale; Ukraines afvisning af aftalen understreger, at der ikke var et aftalt grundlag for denne henvendelse. For det tredje: Sydkoreas NIS siger, at der ikke er kommet nogen undskyldning eller beklagelse fra Ukraine via nogen kanal; ukrainske embedsmænd taler om en "diplomatisk misforståelse" og ønske om at genopbygge forbindelserne, men har ikke udsendt en formel undskyldning. For det fjerde: Lee Jae-myung har ikke præciseret, hvad "yderligere foranstaltninger" dækker; en forsker fra Korea Institute for National Unification foreslår, at de vil vedrøre Sydkoreas humanitære, finansielle og genopbygningsbistand til Ukraine.
Baggrund
De to nordkoreanske soldater blev taget til fange af ukrainske styrker i Ruslands Kursk-region, et tidspunkt som en kilde angiver til januar 2025. De ankom til Sydkorea i midten af september og har ifølge NIS ingen alvorlige helbredsproblemer; mens de opholdt sig i Ukraine, gav de angiveligt udtryk for at ville bosætte sig i Sydkorea. Sydkorea har leveret humanitær og finansiel hjælp til Ukraine siden 2022, men har en politik om ikke at forsyne lande, der er aktivt i krig, med våben; i juli lovede Seoul yderligere 100 millioner dollar i ikke-dødelig bistand ved et NATO-topmøde. Sydkoreas NIS estimerer, at omkring 9.000 nordkoreanske soldater har været udstationeret til overvågningsoperationer i Kursk-regionen. Nordkorea har ikke offentligt kommenteret overførslen, men har tidligere fremstillet store nordkoreanske flugtfænomener som kidnapping eller fristelse fra Sydkoreas side.