EU udvider Irini-missionen i Middelhavet for at modvirke Ruslands skyggeflåde
EU forbereder at forlænge og udvide sin Irini-mission i Middelhavet, så bekæmpelse af Ruslands såkaldte skyggeflåde og beskyttelse af undersøisk infrastruktur bliver en del af mandatet. EU's ambassadører godkendte det nye mandat onsdag den 30. september, og formel vedtagelse forventes på et møde for økonomi- og finansministre den 9. oktober.
Hovedpunkter
- Irini-missionen blev oprettet i 2020 for at håndhæve FN's våbenembargo mod Libyen.
- Missionens nuværende mandat udløber i marts 2027; EU planlægger at forlænge det til 31. marts 2029 med et budget på 16,88 mio. euro.
- Det reviderede mandat udpeger udtrykkeligt bekæmpelse af Ruslands skyggeflåde som en af missionens opgaver.
- I juni oplyste EU's højtstående repræsentant Kaja Kallas, at missionen har ændret sine magtanvendelsesregler og er begyndt at inspicere mistænkte skyggeflådefartøjer.
- I begyndelsen af august inspicerede Irini-missionen tankskibet Toa Payoh, som tilhører Ruslands skyggeflåde.
- Frankrig idømte i maj det tilbageholdte tankskib Tagor, der er del af skyggeflåden, en bøde på 1 mio. euro.
Hvorfor det er vigtigt
Udvidelsen løfter officielt bekæmpelsen af Ruslands skyggeflåde og beskyttelsen af undersøisk infrastruktur op som kerneopgaver for en eksisterende EU-mission og rækker dermed ud over det oprindelige fokus på våbenembargoen mod Libyen. Med en forlængelse til marts 2029 og et budget på 16,88 mio. euro signalerer EU vedvarende engagement mod sanktionsomgåelse til søs. Konkrete håndhævelsestiltag som inspektionen af Toa Payoh og Frankrigs bøde på 1 mio. euro til Tagor viser, at missionen allerede operativt følger op.
Hvad der skete
EU's ambassadører godkendte onsdag den 30. september et revideret mandat for EUNavfor Med Irini-missionen i Middelhavet, der udvider missionens opgaver til at omfatte bekæmpelse af Ruslands skyggeflåde og beskyttelse af kritisk maritim infrastruktur som undersøiske fiberkabler og rørledninger. Mandatet foreslås forlænget fra den nuværende udløbsdato i marts 2027 til 31. marts 2029 med et toårigt budget på 16,88 mio. euro. Formel vedtagelse ventes på et møde for økonomi- og finansministre den 9. oktober, hvorefter afgørelsen offentliggøres i EU's Tidende. Missionen blev oprettet i 2020 for at håndhæve FN's våbenembargo mod Libyen, men har i juni ændret magtanvendelsesregler, så den kan inspicere mistænkte skyggeflådefartøjer. Det reviderede mandat fastholder desuden overvågning af våbenembargoen og ulovlig eksport af libysk olie, fortsat arbejde mod menneskesmugling samt regionalt samarbejde med blandt andet Egypten, Tunesien og Libanon.
Baggrund
Ruslands skyggeflåde består hovedsageligt af ældre tankskibe, der kan slå automatiske identifikationssystemer fra og skjule deres position; en betydelig del forvaltes af den russiske statsejede virksomhed Sovcomflot. I september 2023 estimerede The Guardian flåden til omkring 600 fartøjer, svarende til ca. 10 % af den globale transportkapacitet for flydende last, med en daglig transport af omkring 1,7 millioner tønder russisk olie og dækning af ca. 70 % af Ruslands olieeksport. Rusland er desuden ved at opbygge en parallel skyggeflåde til LNG-transport, med mindst 21 fartøjer pr. juni. Baggrunden for EU's og G7's fokus er de prislofter, der blev indført i begyndelsen af december 2022 – 60 dollar pr. tønde for russisk olie – og fra 5. februar 2023 udvidet til olieprodukter med 100 dollar pr. tønde for diesel og 45 dollar for andre produkter; skyggeflåden forbindes bredt med bestræbelserne på at omgå disse lofter.