h.ua

Udgivet · Opdateret

Russisk drone rammer Ukraines videnskabsakademi i Kyiv – to dræbt og flere såret

Den 28. september 2026 ramte en russisk jetdrevet drone præsidiebygningen for Ukraines Nationale Videnskabsakademi (NANU) på Volodymyrska-gade i det centrale Kyiv. Mindst to personer blev dræbt – herunder akademiets vicepræsident Volodymyr Horbulins personlige assistent Natalija Bukalo – og flere blev såret. Angrebet udløste kraftig fordømmelse fra europæiske og andre udenlandske ledere, og Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha opfordrede UNESCO til at fratage Rusland stemmeret.

Hovedpunkter

  • Russisk droneangreb 28. september ca. kl. 13:30 på NANU's præsidiebygning, Volodymyrska 54, i Kyivs historiske centrum (Shevchenkivskij-distriktet).
  • Storbrand i den treetagers bygning; 2. og 3. etage delvist ødelagt; branden senere lokaliseret og slukket af redningstjenesten (DSNS).
  • To dræbt – herunder Natalija Bukalo, assistent for tidligere RNBO-sokønråd og nuværende NANU-vicepræsident Volodymyr Horbulin, som selv kvæstedes lettere.
  • Præsident Zelensky lovede et svar på angrebet; udenrigsminister Sybiha opfordrede UNESCO til at fratage Rusland stemmeret og valgbarhed til organets ledende organer.
  • EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen fordømte angrebet og sagde, at 'videnskab er blevet et mål for Rusland'; Frankrigs præsident Macron, Europarådets generalsekretær Alain Berset, Tysklands udenrigsministerium, Estlands udenrigsminister Margus Tsahkna og Moldovas præsident Maia Sandu fordømte ligeledes angrebet.
  • EU-ambassadør Kateryna Maternova oplyste, at dronen ramte en bygning ca. 200 meter fra EU-delegationens kontor; Tysklands udenrigsministerium bemærkede, at slaget skete i umiddelbar nærhed af den tyske ambassade.
  • Angrebet var del af en bredere russisk droneoffensiv den 28. september (124 angrebs-UAV'er ifølge luftvåbnet); Zelensky oplyste 9 dræbt og over 80 såret i hele Ukraine den dag, mens mindst 24 blev såret i Kyiv.

Hvorfor det er vigtigt

Angrebet ramte et af Ukraines vigtigste videnskabelige institutioner midt i arbejdstiden og i umiddelbar nærhed af den tyske ambassade og EU-delegationens kontor, hvilket rejser alvorlige spørgsmål om angreb nær diplomatiske repræsentationer. Det udløste sjældent bred, officiel fordømmelse fra EU-institutioner og en række europæiske regeringer og førte til et krav fra Ukraines udenrigsminister om at fratage Rusland stemmeretten i UNESCO. Hændelsen er samtidig et dramatisk eksempel på den fortsatte, storstilede russiske droneoffensiv mod Kyiv og andre ukrainske byer – med hundredvis af droner affyret på én dag – og den understreger behovet for stærkere luftforsvarsstøtte til Ukraine.

Hvad der skete

Den 28. september 2026 blev præsidiebygningen for Ukraines Nationale Videnskabsakademi (NANU) på Volodymyrska-gade 54 i Kyivs Shevchenkivskij-distrikt ramt af en russisk jetdrevet drone. Slaget skete omkring kl. 13:30, midt i arbejdstiden, da mange ansatte var inde i bygningen. Der udbrød en storbrand, 2. og 3. etage blev delvist ødelagt, og folk på de øverste etager forsøgte at flygte ud gennem vinduerne; redningsfolk brugte stiger til at redde to personer ned. Mindst to personer blev dræbt – den ene var Natalija Bukalo, personlig assistent for tidligere RNBO-sokønråd og nuværende NANU-vicepræsident Volodymyr Horbulin, som selv pådrog sig lette kvæstelser fra knust glas; en anden person blev senere fundet i ruinerne. Klitschko og KMVA rapporterede i første omgang én kvinde dræbt og tre såret; senere steg tallene, og Zelensky oplyste, at én var dræbt og seks såret (heraf tre børn). DSNS rapporterede 1 dræbt og 7 såret i Shevchenkivskij-distriktet. Præsident Zelensky lovede et ukrainsk svar. Udenrigsminister Andrij Sybiha opfordrede UNESCO til at fratage Rusland stemmeretten og valgbarheden til dets organer. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen fordømte angrebet med ordene 'videnskab er blevet et mål for Rusland'; Frankrigs præsident Macron, Europarådets generalsekretær Alain Berset, Tysklands udenrigsministerium, Estlands udenrigsminister Margus Tsahkna og Moldovas præsident Maia Sandu fordømte ligeledes angrebet. EU-ambassadør Kateryna Maternova oplyste, at dronen havde ramt en bygning ca. 200 meter fra EU-delegationens kontor, og Tysklands udenrigsministerium bemærkede, at slaget skete i umiddelbar nærhed af den tyske ambassade. Angrebet var del af en bredere russisk droneoffensiv den 28. september, hvor luftvåbnet registrerede 124 angrebs-UAV'er (heraf 86 jetdrevne) rettet primært mod Kyiv-regionen; Zelensky oplyste 9 dræbt og over 80 såret i hele Ukraine den dag. Samme dag blev der også slået mod en syv-etagers administrationsbygning i Shevchenkivskij-distriktet, der huser en Dobrobut-klinik (med 7-8 kvæstede ifølge klinikken), et apotek, en benzinstation og et Ukrtelecom-anlæg i Kyiv samt et erhvervscenter i Dnipro.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier dækkede angrebet med vægt på operative detaljer: præcis tidspunkt for slaget (ca. kl. 13:30), DSNS' brandbekæmpelse, indsættelse af omkring 25 køretøjer og 100 redningsfolk samt den delvise ødelæggelse af 2. og 3. etage i den treetagers bygning. Den ukrainske dækning var centreret om officielle ukrainske stemmer: præsident Zelensky lovede et svar; udenrigsminister Sybiha krævede, at UNESCO fratager Rusland stemmeretten; uddannelsesminister Andrij Butenko og viceuddannelsesminister Denys Kurbatov opfordrede det internationale videnskabelige samfund til at isolere russiske institutioner; borgmester Klitschko og KMVA leverede løbende opdateringer af ofre. Ukrainske medier fremhævede også bygningens historiske og symbolske betydning – opført i 1850'erne som grevinde Levashovas pension, hjemsted for akademiet siden 1918-1919 og grundlagt ved lov af hetman Pavlo Skoropadskyj – og trak en parallel til den bolsjevikiske beskydning af samme bygning under Muravyjov i januar 1918. Personfokuserede reportager handlede om Horbulins kvæstelser og drabet på hans assistent Natalija Bukalo, vidnesbyrd fra NANU-præsident Anatolij Zahorodnyj og ansatte som Olha Atamanenko og Leonid Fedorenko. Ukrainske kilder rammesatte slaget som del af en samlet dags angreb på Kyiv, der også ramte en Dobrobut-klinik, et apotek, tankstationer, et Ukrtelecom-anlæg og et erhvervscenter i Dnipro; Zelensky oplyste omkring 120 droner (90 jetdrevne) og 9 dræbte samt over 80 såret i hele Ukraine den dag.

Sådan beskriver internationale kilder det

Den internationale dækning – fra tyske, britiske og engelsksprogede aserbajdsjanske kilder – fokuserede på angrebet som et slag mod en historisk videnskabelig institution og dets nærhed til udenlandske diplomatiske repræsentationer. Et tysk-sproget referat af Auswärtiges Amt understregede slaget i umiddelbar nærhed af den tyske ambassade; et engelsksproget aserbajdsjansk agentur-telegram fremhævede, at to akademikere var dræbt; en BBC-lignende engelsk overskrift fokuserede på mennesker, der flygtede fra den historiske Kyiv-bygning, med vægt på den menneskelige og kulturarvsmæssige vinkel frem for militær-politiske konsekvenser. Fordømmelseserklæringer fra Macron, von der Leyen, Berset, Sandu og Tsahkna – mange viderebragt via ukrainske og tyske medier – karakteriserede 'videnskab er blevet et mål for Rusland' og opfordrede til internationalt pres; omtalen af slaget tæt på EU-delegationen (200 meter) og den tyske ambassade gik igen som et tilbagevendende internationalt motiv. Den polske forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz' bekræftelse af, at en russisk jetdrone slog ned ca. 2 km fra grænseovergangen Dorohusk-Jahodyn på ukrainsk side (uden at krænke polsk luftrum), blev fremhævet i internationale reportager som en risiko for spredning af konflikten.

Hvor dækningen adskiller sig

Kilderne er uenige om flere centrale tal. For NANU-angrebet alene rapporterede Klitschko og KMVA oprindeligt 1 dræbt og 3 såret; senere steg antallet af sårede til 4-5; Zelensky oplyste 1 dræbt og 6 såret (heraf tre børn), mens DSNS rapporterede 1 dræbt og 7 såret. Ukraines sprogkommissær og NANU-præsident Anatolij Zahorodnyj sagde, at to NANU-forskere/-akademikere var dræbt; NANU's pressetjeneste bekræftede ikke to akademiker-dødsfald og bekræftede kun drabet på Horbulins assistent Natalija Bukalo. Det samlede antal sårede i Kyiv den 28. september varierede: Klitschkos tal gik fra 14 til 19 til 24 (heraf tre børn), med seks indlagt (heraf to børn). På landsplan oplyste Zelensky 9 dræbt og mere end 80 såret; luftvåbnet talte 124 angrebs-UAV'er (86 jetdrevne), mens Zelensky sagde 'omkring 120 droner, 90 jetdrevne'. Ved den separat ramte Dobrobut-klinik varierede antallet af sårede mellem 7 og 8, hvoraf 6 var klinikansatte.

Baggrund

Ukraines Nationale Videnskabsakademi (NANU) blev grundlagt i Kyiv den 27. november 1918; videnskabsmanden Volodymyr Vernadskij var dets første præsident. NANU's præsidiebygning på Volodymyrska-gade 54 i Kyivs historiske centrum stammer fra 1850'erne, hvor den blev bygget som grevinde Levashovas pension, og har huset akademiet siden 1918-1919. Den samme bygning blev tidligere beskudt af bolsjevikiske styrker under Muravyjov i januar 1918. Den 28. september 2026 gennemførte Rusland et massivt droneangreb mod Ukraine; det ukrainske luftvåben rapporterede 124 angrebs-UAV'er (heraf 86 jetdrevne) mellem kl. 06.30 og 18.30, primært rettet mod Kyiv-regionen.