ДСНС
ДСНС (Державна служба з надзвичайних ситуацій) er det centrale forvaltningsorgan i Ukraine med ansvar for civil beredskab og redningstjeneste. Myndigheden håndterer indsats ved naturkatastrofer, brande og tekniske ulykker og spiller en fremtrædende rolle i forbindelse med håndteringen af angreb og andre krisesituationer i landet.
-
Rusland ramte to passagerbusser i Kramatorsk – mindst 30 dræbt
Den 8. oktober 2026 ramte russiske styrker to civile marshrutka-busser i Kramatorsk i Donetsk oblast, mens de kørte med passagerer. Tidlige meldinger talte 12 dræbte, men i løbet af dagen steg tallet til 30, og enkelte rapporter nævner 33 dræbte og op til 18 sårede. Angrebet udløste en suspendering af al offentlig transport i Kramatorsk og Slovjansk fra den 9. oktober.
-
Rusland gennemførte et af krigens største natangreb på Ukraine med ballistiske missiler, krydsermissiler og droner
Den 6.–7. oktober 2025 affyrede Rusland et stort kombineret luftangreb mod Ukraine med ballistiske missiler, krydsermissiler og 130 droner. Hovedangrebet rettede sig mod Kyiv, Kharkiv, Poltava og Dnipropetrovsk oblast, og en fem-etagers boligblok i Prylukly blev ødelagt. Mindst 11 civile blev dræbt ifølge præsident Zelensky; senere rapporter satte dødstallet højere. Ukrainsk luftforsvar opgjorde kl. 09:00, at 161 mål var skudt ned eller undertrykt, herunder 5 ballistiske missiler, 39 krydsermissiler og 117 droner.
-
Tysklands Merz besøgte Kyiv og annoncerede hjælpepakke til Ukraine for over 1,3 milliarder euro
Den tyske forbundskansler Friedrich Merz gennemførte 4. oktober et uanmeldt solidaritetsbesøg i Kyiv, hvor han sammen med præsident Volodymyr Zelenskyj annoncerede en samlet støttepakke fra Tyskland til Ukraine på mere end 1,3 milliarder euro. Pakken indeholder omkring 1 milliard euro til militær støtte – herunder fælles produktion af interceptordroner mod russiske "Shahed"-droner – og cirka 350 millioner euro til energisektoren inden vinteren. Under besøget blev der underskrevet 15 aftaler og dokumenter til en samlet værdi af over 8,5 milliarder euro, og Merz opfordrede offentligt Putin til at stoppe angrebene og vise vilje til forhandlinger.
-
Rusland lancerede stort kombineret angreb på Kyiv og Kyiv-regionen – barn dræbt, energiforsyning ramt
Den 30. september gennemførte Rusland et stort kombineret missil- og droneangreb mod Kyiv og Kyiv-regionen, der dræbte mindst tre personer i Kyiv og et barn i Vyshhorod. Ifølge ukrainske myndigheder var energiforsyningen i hovedstaden hovedmålet, og statsminister Serhij Koretskyj kaldte det det største kombinerede angreb på energisektoren siden slutningen af sidste fyringssæson. Der blev indført nødstrømsafbrydelser i Kyiv, og DTEK fik genetableret strømmen til 8.000 husstande.
-
Russisk drone rammer Ukraines videnskabsakademi i Kyiv – to dræbt og flere såret
Den 28. september 2026 ramte en russisk jetdrevet drone præsidiebygningen for Ukraines Nationale Videnskabsakademi (NANU) på Volodymyrska-gade i det centrale Kyiv. Mindst to personer blev dræbt – herunder akademiets vicepræsident Volodymyr Horbulins personlige assistent Natalija Bukalo – og flere blev såret. Angrebet udløste kraftig fordømmelse fra europæiske og andre udenlandske ledere, og Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha opfordrede UNESCO til at fratage Rusland stemmeret.
-
Rusland angreb Kyiv med missiler og droner lige efter USA's udsendinge forlod byen
Natten til tirsdag den 8. september 2026 gennemførte Rusland et massivt kombineret missil- og droneangreb på Kyiv med ballistiske missiler, krydsermissiler og 166 angrebsdroner. Mindst to mennesker blev dræbt i byen, og mindst femten andre kom til skade, mens mindst fem kvarterer i Kyiv blev ramt. Angrebet fandt sted få dage efter, at USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner havde forladt Kyiv efter forhandlinger i Moskva og Kyiv og en aftalt tre dages pause i angreb mod hinandens hovedstæder. Polen sendte kampfly på vingerne og satte sit luftforsvar i højeste beredskab.