Zelenskyj og Trump mødtes i New York: energivåbenhvile, Patriot-licenser og Xi-initiativ på bordet

Hvorfor det er vigtigt

Mødet er kernen i den amerikansk ledede indsats for at afslutte Ruslands krig mod Ukraine. Zelenskyj bad konkret Trump om at organisere et trilateralt topmøde, og Trump signalerede villighed til at møde Putin ved G20 i Miami i december. Samtidig spillede Zelenskyj på den kinesiske leder Xi Jinpings samtidige statsbesøg i USA som et ekstra diplomatisk spor. På det konkrete plan åbnede Trump for, at Ukraine kan få licens til selv at producere Patriot-missiler – uden dog at love selve missilleverancerne, hvilket analytikere fremhæver som en reel men begrænset sejr for Kyiv.

Hvad der skete

Den 22. september mødtes den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og den amerikanske præsident Donald Trump i New York i kanten af FN's Generalforsamling. Mødet varede omkring en time. Den amerikanske delegation omfattede udenrigsminister Marco Rubio, finansminister Scott Bessent, særlig udsending Steve Witkoff og Jared Kushner; den ukrainske delegation omfattede kontorchef Kyrylo Budanov, chefen for udenrigsefterretningstjenesten Rustem Umerov, udenrigsminister Andrij Sybiha, gruppeformand Davyd Arakhamia og vicekontorchef Pavlo Palisa.

Efter mødet beskrev Zelenskyj samtalen som "positiv og produktiv" og fremlagde tre forhandlingsspor: en gensidig energivåbenhvile, en maritim/korn-våbenhvile og et trilateralt Ukraine–USA–Rusland-format. USA skal viderebringe Kyivs energivåbenhvile-forslag til Moskva. Kremls talsmand Dmitrij Peskov havde tidligere afvist forslaget med henvisning til målet om en samlet fredsaftale.

Trump sagde, at han var "positivt indstillet" over for at udstede licenser til ukrainsk produktion af Patriot-luftværnssystemer og -interceptorer, men Zelenskyj understregede, at der endnu ikke forelå noget konkret tilsagn om leverancer af selve missilerne. Ukraine har forhandlet med producenten RTX (Raytheon), som har signaleret vilje til at samarbejde, og Zelenskyj anslog, at produktionsopstart vil tage omkring et til halvandet år.

Zelenskyj bad Trump om at inddrage Kinas leder Xi Jinping i processen med den begrundelse, at Xi "har indflydelse på Putin". Trump lovede ifølge Zelenskyj at viderebringe budskabet. Xi var på statsbesøg i USA 23.–25. september – det første på over ti år – og Trump skulle møde ham på Joint Base Andrews den 23. september.

Forud for mødet havde Trump sagt, at der var to alternativer for en fredsaftale – én "meget dårlig" og én, der kunne føre Ukraine til storhed – og at han mente, der ville blive indgået en aftale. Trump erklærede sig desuden klar til at møde Putin ved G20-topmødet i Miami 14.–15. december.

Zelenskyj tog også spørgsmålet om ukrainske angreb i Rusland via Starlink op; Trump henviste ham til at tale direkte med Elon Musk. Zelenskyj havde tidligere sagt, at Trump havde beskyldt ham for at have "vildledt" Trump om Musks stilling til spørgsmålet.

Ved en efterfølgende pressekonference advarede Zelenskyj om, at der er "meget høj" risiko for russiske angreb mod nabolande i Europa – med droner, missiler eller en landoperation – med henvisning til russiske angreb på polske grænseovergange og dronehændelser nær tyske lufthavne. Han kaldte desuden Putin for "patient zero" for ideen om krig og sagde, at 50 lande og EU ved FN var kommet med en fælles erklæring, der opfordrede Rusland til våbenhvile, og som USA ikke tilsluttede sig.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier – Суспільне Новини, Українська правда, ZN.UA, LIGA.net, Європейська правда, hromadske, Укрінформ, Інтерфакс-Україна, Детектор медіа og НВ – lægger Zelenskyjs egne ramme til grund og fremhæver hans beskrivelse af mødet som "positivt og produktivt" og hans tre forhandlingsspor. De gør desuden meget ud af Starlink/Musk-delen og Zelenskyjs advarsel om russisk aggression mod nabolande i Europa. Den ukrainske vinkel bringer også hjemlige analytikere i spil: Volodymyr Omeltsjenko fra Razumkov Center afviser Trumps kobling mellem ukrainske angreb på russiske raffinaderier og de stigende amerikanske dieselpriser og peger i stedet på krigen mod Iran; Vladyslav Faraponov fra Institut for Amerikastudier konstaterer, at der ikke kom noget offentligt gennembrud på selve Patriot-licensen. Ukrainsk dækning lægger også vægt på, at USA ikke tilsluttede sig den fælles 50-landeserklæring ved FN, der opfordrede Rusland til våbenhvile.

Sådan beskriver internationale kilder det

Den tyske Der Spiegel og den qatarske Al Jazeera Arabic følger de store amerikanske wireelementer: en "begrænset våbenhvile" rettet mod energimål og en drøftelse af en "energistilstand" og et muligt trilateralt topmøde. Den internationale vinkel hviler i høj grad på Trumps egne udtalelser – de to varianter af en aftale, hans påstand om at Putin er klar til at mødes, og hans beredskab til at møde Putin ved G20 i Miami – og lægger mindre vægt på Zelenskyjs forbehold om gensidighed i en energivåbenhvile og på de ukrainske analytikeres indvendinger. Starlink/Patriot-detaljerne, der fylder i ukrainsk dækning, får mindre plads i den internationale.

Hvor dækningen adskiller sig

Tre punkter skiller kilderne. For det første koblede Trump de stigende amerikanske dieselpriser til ukrainske droneangreb på russiske raffinaderier; ukrainske medier og Razumkov-analytikeren Volodymyr Omeltsjenko anfægtede det og fremhævede krigen mod Iran som hovedårsag. For det andet hævdede Trump, at en energi-aftale med Rusland havde holdt; Zelenskyj sagde, at den brød sammen, da Moskva ramte benzinstationer i Kyiv dagen efter, og Ukraine svarede med et angreb på et russisk raffinaderi. For det tredje sagde Zelenskyj, at "ingen sagde nej" til Patriot-interceptor-leverancer, men at der ikke kom noget konkret tilsagn; USA's udenrigsministerium annoncerede en notice om salg af luftværnsudstyr og missiler, mens analytikeren Vladyslav Faraponov understregede, at der ikke var noget offentligt signal om fremskridt på selve produktionslicensen.

Baggrund

Mødet var det niende fulde møde mellem Trump og Zelenskyj siden Trumps anden embedsperiode begyndte. Dagen forinden havde Trump underskrevet "Graham Law"-sanktionsinstrumentet og sagt, at han var klar til at tage det i brug. Kremls talsmand Dmitrij Peskov havde afvist energi-våbenhvile-forslaget med henvisning til målet om en samlet fredsaftale. Xi Jinpings 23.–25. september-besøg var hans første statsbesøg i USA i over ti år.